Overblik

Hvis man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, føler man at man er noget helt specielt. Og at man derfor har krav på at blive behandlet bedre end andre.
Man er meget optaget af rigdom og berømmelse, og man bliver vred, hvis nogen kritiserer en eller står i vejen for ens planer.
Man betragter sig selv som en der naturligt skal være i centrum, og man har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Man lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i.
Man opfører sig grandiost, dvs. at man føler, at man er fantastisk. Bag storhedsfornemmelserne gemmer der sig imidlertid en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Der er derfor stor risiko for at man får en depression eller kommer ud i et misbrug, hvis man kommer ud for en krise, der sårer ens følelser.

I det internationale diagnosesystem, ICD 10, som vi bruger i Danmark, findes narcissistisk personlighedsforstyrrelse faktisk ikke. I stedet bruges diagnosen anden type personlighedsforstyrrelse. I USA derimod er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose.
Uanset om det er en selvstændig diagnose eller ej, er der forsket meget i hvordan narcissistiske personlighedstræk kan behandles med psykoterapi. 

Årsager til narcissistisk personlighedsforstyrrelse

Mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse har et stort behov for at blive beundret. 
Freud brugte myten om Narcissos, der blev forelsket i sit eget spejlbillede til at illustrere dette behov.
Ifølge udviklingspsykologien er det naturligt at være narcissistisk, når man er mellem et og halvandet år gammel. Alle kender det lille barn, der lige har lært at gå og som er meget optaget af at andre skal lægge mærke til, hvor dygtigt det er. Det er imidlertid et udviklingstrin, man gerne skal komme ud over. Gør man ikke det, f.eks. fordi man ikke fik den beundring man havde brug for, vil man ifølge teorien blive ved med at have et for stort behov for at blive beundret som voksen. Men uanset hvor meget anerkendelse og beundring man får senere, ændrer det ikke på at man ikke fik nok som barn, og man har derfor en indre følelse af tomhed.

Det spørger lægen om

Når lægen undersøger om man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har. Lægen vurderer f.eks. om man:

• Har en overdrevet følelse af at man selv er meget betydningsfuld
• Er optaget af forestillinger om at få ubegrænset succes, magt, skønhed og kærlighed
• Tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre specielle eller unikke mennesker med høj status
• Har brug for ubegrænset beundring
• Har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet bedre end andre
• Udnytter andre til at opnå sine egne mål
• Ikke er god til at anerkende andres følelser eller mål
• Ofte er misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på en selv
• Har en arrogant eller hånlig attitude

Sådan stilles diagnosen 

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse findes ikke som selvstændig diagnose i Danmark. Den benyttes imidlertid i USA. For at opfylde kriterierne for en narcissistisk personlighedsforstyrrelse skal man ifølge det amerikanske diagnosesystem, DSM IV, have mindst fem af følgende personlighedstræk:  

• Man har en grandios, dvs. overdrevet, følelse af at man er meget betydningsfuld
• Man er optaget af forestillinger om ubegrænset succes, magt, skønhed og ideel kærlighed
• Man tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre som er specielle eller har en høj status
• Man har brug for ubegrænset beundring
• Man har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet særligt favorabelt
• Man udnytter andre til at opnå sine egne mål
• Man er ikke villig til at anerkende andres følelser eller mål
• Man er ofte misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på en selv
• Man har en arrogant eller hånlig attitude

Hvis man opfylder DSM IV kriterierne for at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og man opfylder de generelle kriterier fra det diagnosesystem som benyttes i Danmark, ICD 10, er diagnosen herhjemme anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen. 

De generelle kriterier er:

• Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:

1. Ens erkendelser eller holdninger
2. Ens følelser
3. Ens kontrol over egne behov og impulser
4. Ens forhold til andre mennesker

• Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
  1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
  2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
  3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens barndom eller ungdom
  4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
  5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  

Sygdomsforløb  

Så længe man er ung kan man opretholde forestillingen om at man er smuk, succesfuld og noget helt specielt. Men det kan blive sværere efterhånden som man bliver ældre, og man eventuelt ikke har nået de mål for succes, rigdom og kærlighed, som man drømte om som ung. 
Midt i livet kommer man derfor ofte ud i en krise, hvor man kan risikere at få alvorlige depressioner eller havne i et misbrug af alkohol eller stoffer. Mange formår dog at komme igennem krisen, så de narcissistiske træk efterhånden bliver mindre markante.  

Behandling 

Mange med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse søger behandling, når følelsen af indre tomhed og depression bliver for uudholdelig.

Psykoterapi: Der er forsket meget i psykoterapi mod narcissistiske træk, og man kan have god gavn af en terapi hvor man kan få bearbejdet de urealistiske forventninger, man har, om hvor fantastisk man er.
Hvis terapien er psykoanalytisk orienteret kan man få indsigt i at man har så stort et behov for at spejle sig i andres anerkendelse for at kompensere for en indre følelse af tomhed. I terapien kan man blive opmærksom på at ens grandiositet er et forsvar mod at føle den indre tomhed. På den måde kan man blive bevidst om hvad det er for en mekanisme, der gør at man er så afhængig af andres beundring. 

Medicin: Medicin virker ikke på personlighedsforstyrrelsen, men hvis man får en alvorlig depression, er der mulighed for at antidepressiv medicin kan hjælpe.

Det kan man selv gøre

• Mange oplever at de har brug for behandling mod depression og den indre følelse af tomhed, og her kan psykoterapi være en god hjælp. Hos lægen kan man få en henvisning til psykoterapi hos en psykiater eller få anbefalet en psykolog.

• Hvis man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, har man ofte en tendens til at være nedvurderende over for andre. 
  Det skal man være opmærksom på ikke ukritisk at videreføre på terapeuten. 
  Hvis man mener at han eller hun er håbløs, er det derfor vigtigt at man tænker sig om en ekstra gang, inden man eventuelt holder op med terapien.