M

Magisk tænkning: Man benytter magisk tænkning hvis man tror at ens tanker kan påvirke ting, der sker i omverden. F.eks. kan man få den tanke at en man kender vil køre galt, fordi man kom til at tænke på at han ville køre galt. Man kan også have en vrangforestilling om at man ved hjælp af tankerne kan påvirke f.eks. vejret. Magisk tænkning er et symptom på skizofreni eller skizotypisk sindslidelse.

Malignt neuroleptikasyndrom: En yderst sjælden, men livstruende bivirkning ved nogle former for antipsykotisk medicin. Man bliver fuldstændigt stiv i musklerne, bliver omtåget, får feber og sveder. Blodprøverne viser bl.a. voldsom stigning af muskelenzymet, kreatinin fosfokinase, som udtryk for at musklerne lider skade.

Mani: Hvis man har en mani er man overaktiv, man sover næsten ikke, man har nedsat dømmekraft og meget høje tanker om sig selv, og ofte bruger man en masse penge eller skejer ud på andre måder, f.eks. seksuelt. Er det første gang man er syg, kaldes det en manisk enkeltepisode. Har man tidligere haft en mani eller depression kaldes sygdommen bipolar affektiv sindslidelse. Tidligere hed det maniodepressiv psykose.

Marihuana: Tørrede blade og blomster fra hampplanten cannabis sativa, der virker euforiserende. Marihuana ryges eller spises.

Masochisme: En seksuel afvigelse hvor man føler seksuel lyst, hvis man bliver undertrykt, ydmyget eller udsættes for smerte.

Medicinmisbrug: Overforbrug af medicin, f.eks. sovemedicin, beroligende midler, smertestillende medicin, vanddrivende midler, amfetamin eller narkotika. Ofte bliver man afhængig af medicinen, og en del af den er vanedannende.

Medicintilskud:

Hvis man tager tilskudsberettiget medicin, får man automatisk tilskud fra sygesikringen. Tilskuddet trækkes fra på apoteket, inden man betaler regningen.

• Efter de regler som er indført fra 1.3.2000 skal man selv betale de første 500 kr.

• Derefter får man betalt 50 procent af udgifterne op til 1.200 kr.

• Mellem 1.200 kr. og 2.800 kr. får man dækket 75 procent

• På udgifter over 2.800 kr. får man betalt 85 procent af medicinens pris.

Satserne gælder indenfor et år efter at man har købt medicin første gang. Derefter starter man forfra med at betale de første 500 kr. selv.

Har man en varig sygdom, kan ens læge søge om at man får et såkaldt kronikertilskud. Det dækker udgifter til medicin som er på mere end 3.600 kr. om året.
Med andre ord betaler man selv hvert år op til 1.370 kr. for sin medicin hvis man får kronikertilskud.

Hvis man har førtidspension eller er folkepensionist kan man søge sin kommune om at få et medicinkort, som dækker en stor del af medicinudgifterne. Tilskuddet varier fra kommune til kommune.

Medikament: Lægemiddel

Megalomani: Storhedsvanvid, hvor man har vrangforestillinger om at man er mere betydningsfuld og har større evner, end man i virkeligheden har. Er meget almindeligt hvis man har en alvorlig mani. Megalomani kan også være et symptom på skizofreni.

Melankoliforme symptomer: Symptomer man kan have i forbindelse med en alvorlig depression. Bl.a. nedsat appetit, vægttab, nedsat lyst eller interesse. Man vågner tidligt om morgenen, hvor man har det værst, og man tænker eller bevæger sig langsomt eller hektisk.

Menarche: Det tidspunkt, hvor piger får deres første menstruationer. Hvis en ung pige lider af anoreksi, kan menarchen blive forsinket.

Mental retardering: Kaldes i fagsproget oligofreni. Nedsat evne til at tænke. Mental retardeling inddeles efter intelligenskvotient, IQ, i henholdsvis let grad (IQ 50-69), middelsvær grad (IQ 35-49), sværere grad (IQ 20-34) og svær grad (IQ under 20). Mental retardering er medfødt eller opstået tidligt i barndommen i modsætning til demens som opstår senere i livet.

Mentalobservation: Retspsykiatrisk undersøgelse som kræver en restkendelse. Formålet med undersøgelsen er at vurdere om et menneske, der er sigtet for at have begået en kriminel handling, var utilregnelig på gerningstidspunkt på grund af en psykisk lidelse eller afvigelse. Resultatet af undersøgelsen har indflydelse på en eventuel straf eller sanktion.

Meskalin: Euforiserende stof,  der giver hallucinationer og forvrænger sanserne. Udvindes af en mexicansk kaktusplante.

Metadon: Syntetisk form for narkotika, som er stærkt smertestillende og som virker i lang tid. Bruges både som smertebehandling og til at behandle narkomaner. Metadon gør ikke narkomaner mindre afhængige, men det nedsætter behovet for at tage illegale stoffer.

Midtlivskrise: En form for krise midt i livet, når det går op for en at man ikke længere er ung og at mulighederne bliver indsnævret.

Mikropsykoser: Kortvarige psykoser, hvor man har hallucinationer eller vrangforestillinger. Man kan bl.a. have mikropsykotiske episoder, hvis man har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller en skizotypisk sindslidelse. 

Milanometoden: En form for systemisk orienteret familieterapi, som blev udviklet i Milano i slutningen af 1970’erne. Ifølge teorien er det hele familien, der er syg og ikke kun det enkelte familiemedlem, som har symptomer i form af f.eks. angst eller anoreksi.

Miljøterapi: Miljøterapi er en behandlingsform som foregår på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark og i mange af de psykiatriske bofællesskaber og socialpsykiatriske institutioner. Miljøterapi går ud på at personalet på afdelingen forsøger at indrette de dagligdags aktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter patienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Ofte har den enkelte patient en eller flere faste kontaktpersoner blandt personalet, som er til rådighed, når man har problemer eller har brug for hjælp. I miljøterapien trænes man også i daglige gøremål så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere er indlagt, bliver lettere.  

Mindreværdsfølelse: En følelse af ikke at slå til og ikke være god nok. Kan være en del af ens personlighed og det kan være et led i en ængstelig personlighedsforstyrrelse. Hvis det er en følelse, man ikke plejer at have, kan det være et symptom på depression.

MMSE: Mini Mental State Examination. Den mest brugte test til hurtigt at vurdere om et menneske har demens. Testen består af tredive spørgsmål som drejer sig om de mentale funktioner, dvs. bl.a. evnen til at tænke og huske. Testen kan ikke alene afgøre diagnosen, kun give et fingerpeg.

Modoverføring: Psykoanalytisk udtryk. Bruges i forbindelse med psykoterapi om terapeutens overføring, dvs. ubevidste følelsesmæssige reaktioner, på patienten. I den tidligere psykoanalytiske teori mente man at terapeuten ideelt set ikke havde nogle følelser i forhold til patienten, fordi han eller hun selv havde gået i analyse. I dag betragtes modoverføring som et meget vigtigt redskab som terapeuten bruger til at ”mærke”, hvad patientens overføring sætter i gang.

Modstand: Psykoanalytisk udtryk for patientens ubevidste forsøg på at undgå at komme i kontakt med uacceptable følelser, som han eller hun er ved at komme i kontakt med i en psykoterapi. Modstand kan f.eks. vise sig ved at man bortforklarer ting eller skifter emne.

Mor-barn-behandling: Psykoterapuetisk behandling med fokus på relationen mellem en mor og hendes spædbarn. Formålet med behandlingen er at forebygge udviklingsskader hos barnet.

Mortalitet: Dødelighed.

MR-scanning: Magnetisk Ressonans scanning. En røntgenundersøgelse af kroppen eller hjernen med en meget avanceret teknik, der giver billeder, som er mere detaljerede end den traditionelle CT-scanning. Bruges hvis en CT-scanning ikke er tilstrækkelig.

Multipel personlighed: Personlighedsspaltning. En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler. Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne, og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan være vidt forskellige.
Tilstanden er en reaktion på at man har været udsat for et voldsomt psykisk traume.

Mutisme: Det samme som ikke at tale. Et sjældent symptom i forbindelse med alvorlig depression eller skizofreni.

Münchhausen’s syndrom: Sjælden tilstand, hvor man efterligner symptomer og prøver at få sundhedsvæsenet til at tro på at man har en bestemt sygdom. Sygdommen kan virke så overbevisende at man bliver undersøgt grundigt mange gange eller ligefrem opereret, uden at man fejler noget. Ved Münchhausen syndrom by proxy er det andre, man får til at fremtræde som syg, ofte ens eget barn. 

Mytomani: Sygelig trang til at fortælle opdigtede historier, oftest hvor man selv spiller en glorværdig rolle. Man kan have mytomani i forbindelse med at man har en dyssocial eller en histrionisk personlighedsforstyrrelse.