Spørgsmål: Jeg mangler noget så forfærdeligt eksempler på, at nogen har lært sig at leve med psykoser, andre oplevelsesmønstre. Jeg har selv kæmpet den seje kamp med antipsykotika - og også oplevet at det psykotiske har brugt mig helt op, at alle mine kræfter var brugt op. Men mit ønske er, at jeg kan/ vil komme til at kunne acceptere det psykotiske, på niveau med mine drømme, tanker og oplevelser. Og ikke kun som det forfærdelige angstprovokerede og totalt udmattende.
Hvor og hvem ved noget om det - har nogen erfaringer? Jeg vil nævne at jeg går i Jung-terapi og bruger såvel det bevidste som det ubevidste og mine drømme meget.

Svar: Mange amter tilbyder behandling i såkaldte psykoseteams. Det betyder at psykosen, især skizofreni, behandles med psykoterapi, medicin og en social indsats.
Mange har stor gavn af indsigtsorienteret psykoterapi, enten jungiansk eller freudiansk, og analytisk orienteret terapi er en del af tilbuddet i nogle amter, mens andre tilbyder andre terapiformer. Psykoterapien har en central placering i behandlingen, men de fleste psykiatere fraråder at man får behandling helt uden medicin, hvis man har en alvorlig psykose.
I 1980'erne, hvor antipsykiatrien var på sit højeste, forsøgte mange at gennemleve deres psykose. Man havde en forestilling om, at man skulle forstå de psykotiske symptomer, og hvad psykosen havde at sige en, og på den måde få det bedre uden at få medicin.
Nu har undersøgelser vist, at mennesker med skizofreni får en dårligere prognose, jo længere de har været psykotiske, inden de første gang kom i behandling med antipsykotisk medicin. Det betyder, at der kan være en risiko ved at sige nej tak til den medicinske del af behandlingen. Dertil kommer at erfaringerne fra de medicinfri behandlinger ikke er gode.
Du kan sagtens fortsætte med Jung-terapi, hvis du er sikker på at terapien ikke provokerer en forværring i psykosen. Desuden vil jeg anbefale at du, hvis det kan lade sig gøre, samtidig tager den medicin der er nødvendig for at dæmpe det ubehag ved de psykotiske symptomer, du beskriver.
Jeg kender desværre ikke litteratur, hvor mennesker beskriver deres egne erfaringer med at lære sig at leve med psykoser.