Behandling af borderline
Spørgsmål: Hvorfor skrives
der så lidt om den psykiske sygdom borderline? Hvorfor er
det så svært at finde hjælp til netop denne psykiske
sygdom?
Min datter - nu 23 år - har fra ganske lille være karakteriseret
som en "møgunge". Hun har hele sit liv haft problemer
med at tilpasse sig, har været enormt dominerende, angst,
depressiv, senere i puberteten selvdestruktiv, lider af anoreksi
og bulimi, gør skade på sig selv, ødelægger
sine parforhold, skaber i det hele taget jævnligt dramaer,
som er uudholdelige for både hende selv og os, der er nærmest
på hende. Det har været en stor hjælp for hende,
at hun langt om længe er blevet diagnosticeret som "borderline".
Faktisk var vi selv skyld i det, da vi på nettet - først
på amerikanske sider - fandt frem til sygdommen. Beskrivelsen
af denne sygdom var som skrevet om min datter, hvilket var fantastisk,
men der findes desværre ikke så meget på dansk.
Hun er i øvrigt højt begavet og virker udadtil på
fremmede overhovedet ikke psykisk syg, tværtimod har hun en
dragende kraft på mange mennesker, både kvinder og mænd,
og har derfor ingen problemer med at skabe nye bekendtskaber.
Gennem de sidste 10 år har hun været igennem en del
af det psykiatriske system - uden at det har været til nævneværdig
hjælp, og ingen har på noget tidspunkt nævnt borderline.
Kun ved hjælp af vores gode praktiserende læge, som
har vist stor interesse, er hun nu blevet henvist til en psykolog,
som skulle være god til borderline - men der er desværre
ni måneders ventetid. Det har været enormt frustrerende,
og vi har mange gange været desperate, fordi hun tilsyneladende
aldrig kunne få den rigtige hjælp. Det psykiatriske
system kunne ikke hjælpe hende, da hun på mange måder
virker ganske normal. Kan det virkelig være rigtigt, at der
er så få psykologer/psykiatere her i landet, som kender
til denne sygdom?
Svar: Det lyder godt, at I endelig har
fundet en forklaring på jeres datters sygdom, og at hun nu
får den rigtige behandling, selv om der er ventetid.
Borderline er en personlighedsforstyrrelse. Det vil sige at det
er en "forstyrrelse" af ens personlighed, som er så
uhensigtsmæssig, at der er tale om en psykisk sygdom, se emotionelt
ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type.
Borderline personlighedsforstyrrelse kan behandles med psykoterapi,
som ofte virker godt, og der er faktisk også i Danmark meget
fokus på det. Problemet er, at psykoterapi af mennesker med
borderline kræver stor erfaring og ekspertise, og det er der
ikke så mange, der har. Dette hænger blandt andet sammen
med den store mangel på psykologer og psykiatere i ungdomspsykiatrien.
Med hensyn til at få stillet den rigtige diagnose noget tidligere,
kan forklaringen være en helt anden. I det amerikanske diagnosesystem,
DSM IV, bruges flere diagnoser samtidig. Man kan have en spiseforstyrrelse
samtidig med borderline personlighedsforstyrrelse, mens man i lande
som bruger ICD-10-systemet "kun" har den alvorligste diagnose,
og det er i jeres datters tilfælde anoreksi eller bulimi.
Diagnosesystemet er ikke afgørende for behandlingen, som
under alle omstændigheder tager højde for personlighedsforstyrrelsen,
men det kan let få indflydelse på den måde psykologen
eller psykiateren orienterer om sygdommen på.
Se mere om diagnosesystemer
|
lægen
om
