Spørgsmål: Vi er bekymrede for, om vores svigersøn har en personlighedsforstyrrelse, og vi er utrygge ved ham og for, hvad der kan ske med vores datter og barnebarn. Han er 25 år og opvokset i Amerika.
Han er en charmerende, følsom og begavet mand, der har fået meget høje karakterer i skolen og god til sport. Han beskriver sin barndom som traumatisk, med et dårligt forhold til sin storebror, han altid følte han var i skyggen af, med en far, der altid var på nakken af ham og med lærere, trænere og andre voksne, der misbrugte hans tillid og svigtede ham på forskellig vis. Han har altid haft et heftigt temperament, som har voldt ham
problemer og har altid følt at ingen forstod ham. Han har haft nogle venner og nogle kærester i ungdomsårene, som han har slået op med, fordi de var ham utro.
Han tolker kritik af USA som et personligt angreb på ham. I omgangskredsen bliver han betragtet som meget genert og hæmmet. Han har også store problemer i parforholdet, hvor han ønsker sine nærmeste for sig selv - han har en drøm om at flytte langt væk fra alt familie og venner, hvor han så kan have sin lille familie for sig selv. Hustruens familie er problematisk for ham - han er jaloux på familien, fordi den tager noget fra ham og bebrejder hustruen det.
Han får jævnligt voldsomme raseri udbrud har smadret inventar og har sparket hunden, men har aldrig øvet fysisk vold mod mennesker. Han starter gerne skænderier over bagateller, som han sætter en ære i at vinde. Han har ikke noget misbrug af stoffer eller alkohol. Han er nu efter seks mdr. mest interesseret i at flytte tilbage til USA, idet han siger, at "vi havde det meget bedre sammen, der", hvilket han dog også sagde i USA om Danmark. Alle familiemedlemmer på begge sider har skiftevis været beskrevet i rosende vendinger og kort efter direkte modsat.
Ved enkelte lejligheder har han åbnet sig overfor mig, som har kæmpet hårdt for at blive accepteret som "ufarlig" og en ven - han har da fortalt, at han selv syntes at hans temperament er et problem, og han ofte bliver meget stresset over nogle problemer, som senere viser sig at være ingenting. Han har sagt, at han aldrig kunne være gift med en type som sig selv, at han er "himmel og helvede" på en gang. Han afviser dog totalt min datters ønsker om parterapi og beskylder hende for at ville skilles og ikke prøve at bedre deres forhold. Han forklarer alle problemer som forårsaget af hende og omgivelserne.
Min datter er nu ved at være slidt op og bekymret over nutiden og fremtiden. Hun siger, at hun kun elsker en lille del af hans personlighed, men at hun føler sig frastødt af hovedparten. Hun har prøvet alt for at få bedret forholdet, men tror aldrig det vil blive anderledes og mener ikke, at det kan være meningen, at hun resten af sit liv skal leve under det kolossale stress. Hun er bekymret for en skilsmissesituation, forældremyndighed m.m. og har en forestilling om, at det vil kunne blive meget dramatisk og kaotisk - han har truet med at ville gøre helvede hedt for hende og lyve om hende for at få forældreretten!

1) Spørgsmål: Kan man motivere en sådan person, der ikke vil indse personlige problemer, til behandling og i givet fald: hvordan?
2) Spørgsmål: Hvad skal jeg råde min datter til?

Svar: Jeg kan godt forstå, at du mener, at din svigersøn har problemermed sit temperament. Men jeg tror ikke, at det personlighedsmæssige er hele forklaringen. Noget af problemet, tror jeg, kan ligge i at din svigersøn har en anden kulturel baggrund end din datter.
Selvfølgelig minder USA om Danmark på mange måder, men nogle ting har vi en anderledes holdning til end amerikanerne, f. eks. børneopdragelse, og det kan godt være med til at man kan føle sig misforstået som dansker med en amerikansk baggrund.
1) Det lyder som om det er en vanskelig opgave at motivere din svigersøn for at gå i behandling, dvs. individuel psykoterapi eller parterapi, når han selv oplever, at han ikke "fejler" noget. Begrundelsen kan dog være at han har brug for hjælp til at blive mindre temperamentsfuld og bedre til ikke at køre op over ting som senere viser sig at være bagateller.
Det kan måske være lettere at få ham til at gå med til at give parterapi en chance. Han skal gøre det for din datters skyld, og for at de begge skal få en chance for at få det bedre sammen.
Parterapi handler blandt andet om at begge parter skal blive bedre til at imødekomme hinandens behov, og at begge parter skal have noget ud af det. Ikke kun din datter.
Hvis forholdet skal kunne komme til at fungere, er det nok i det hele taget nødvendigt at få talt meget åbent om de forskelle der er mellem din datters og din svigersøns kulturelle baggrunde, værdier og holdninger.
Det kan man gøre i en parterapi, men hvis din svigersøn ikke vil være med til det, kan din datter prøve selv at tale med ham om det på en systematisk måde, hvor de på forhånd har aftalt, at det drejer sig om at beskrive, lytte og forstå og ikke om at argumentere og få ret. Det mest uheldige er, hvis man lukker øjnene for nogle vigtige forskelle, som er helt reelle.
Din datter og din svigersøn er nødt til at skabe et forhold, hvor de er bevidste om, at de har forskellige kulturelle baggrunde, og de skal finde frem til den bedste måde at forholde sig til det på.

2) Hvis din datter helt opgiver at få forholdet til at fungere, og hun er overbevist om at hun er nødt til at gå, kommer hun selvfølgelig ikke uden om skilsmisse.
Det er meget ubehageligt, at din svigersøn truer på den måde, men hvis din datter oplever sit forhold som uudholdeligt, og der ikke er nogen muligheder for, at det kan blive anderledes, så er der jo desværre ikke noget alternativ.

Næste side