Spørgsmål: Jeg er i den situation, at jeg har en mistanke om, at min ex. kæreste har psykiske problemer. Hun har vores søn på 4 år boende hjemme, og når vi snakker sammen virker det som om hun ikke har overskud til at tage sig ordentligt af ham. "Hun har simpelthen så mange problemer at tage sig af", siger hun.
"Og hun er ved at være træt af ham og hans skaberi". Det er hende, som har forældremyndigheden over vores søn, som er den midterste af de 3 børn hun har fået med 3 forskellige mænd.

Hun har tidligere gået til psykolog, da hendes liv ikke har været det bedste man kan forestille sig.
Vi bor langt fra hinanden (hhv. Århus og København).
Jeg har foreslået hende at jeg tager over mht. vores søn, men hun siger hun ikke gider tage den lange vej, når hun skal besøge ham.

Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg kan gøre? Jeg er bange for, hun længe har haft det så dårligt, og at det går udover vores søns liv....
Hvad kan jeg gøre mht. min søn, for jeg synes ikke det kan fortsætte på den her måde ret meget længere?
Har myndighederne ikke mulighed for at gribe ind ved psykisk omsorgsvigt?
Hun kan sagtens sørge for et pænt hjem og mad til børnene og alle de praktiske ting, som det kræver. Men så snart børnene kommer hjem fra institutionen, passer de stort set sig selv (eller hvad hun har energi til den dag).

Svar: Det er meget vigtigt at din søn trives, og det er derfor fint at du har tilbudt at han kan bo hos dig, når du er usikker på, hvordan han har det hos sin mor. Men det kan åbenbart kun lade sig gøre, hvis du flytter tættere på ham.
Du har forskellige muligheder for at skaffe dig mere viden om hvordan din søn trives:

Du kan få en vis fornemmelse for det, når du har ham på besøg. Er han glad, aktiv og interesseret i at lære?
Det er en rigtig god ide at spørge lederen af børnehaven, hvordan hun synes, at din søn trives. Du er drengens far, og det er rimeligt, at du får en god samtale om din usikkerhed på, hvordan din søn har det.
Du - og andre - har ifølge sociallovgivningen - pligt til at kontakte socialforvaltningen i din søns kommune, hvis du har en mistanke om, at din søn ikke trives. Kommunen har forskellige muligheder for at undersøge det. De kan spørge din søns mor og børnehaven, og de kan hjælpe din søn og hans mor ved at tilbyde forskellige former for støtte. F.eks. kan de tilbyde en hjemme-hos, som kommer og hjælper i hjemmet. Hun eller han er psykolog og vurderer samtidig, hvordan din søn trives hos sin mor.
Du har ret i, at kommunen selvfølgelig har pligt til at gribe ind, hvis den skønner, at din søn trives dårligt.