Spørgsmål: Jeg er bange for at jeg lider af en sygelig sindstilstand. Jeg har en tendens til at lukke mig inde i mig selv, og det kan se ud som om, at jeg ikke er til stede overhovedet. Det er ret hårdt for de mennesker, som betyder noget for mig, og det udløser en forfærdelig dårlig samvittighed hos mig selv.
I de perioder, som varer et par dage eller mindre, er jeg meget irritabel og kan finde på at sige ting, som jeg ikke mener bare for at ramme dem, der elsker mig. Det er en slags forsvar, men det ødelægger mit forhold til andre. Derfor har jeg svært ved at holde på kærester, og jeg kan mærke, at jeg får mindre og mindre lyst til at engagere mig i andre af angst for at komme til at såre dem.
Jeg føler, at jeg er løbet ind i en blindgyde, hvor jeg har brug for andre menneskers nærhed, men hvor jeg ikke kan tåle, at de står tæt på mig.
For øjeblikket er jeg ved at miste en kæreste, som jeg elsker meget højt, fordi jeg har sagt nogle ubehagelige ting til hende. Sammen med min dårlige samvittighed følger en vag person, som jeg ikke kan genkende fra min singletilværelse. Jeg er konstant angst for at være gået over stregen, hvilket jeg så gør, når jeg endelig siger noget.
Jeg har taget kontakt til min læge, som jeg tidligere har haft nogle samtaler med, og håber derigennem at kunne få hjælp. Jeg er yderst interesseret i at blive "normal", men jeg er også bange for at indse, at jeg måske har en alvorlig lidelse. Min læge sagde til mig sidst at jeg var rask, men jeg tvivler på, at hun har ret.
Hvor skal jeg gå hen, hvis jeg ikke føler, at min lidelse bliver taget alvorligt? Det skal siges, at jeg nok har været svært gennemskuelig, og at det så ud som om jeg var i bedring, men tingene dukker op til overfladen igen, og jeg bliver nødt til at tage det alvorligt, selv om min læge ikke gør.
Jeg har overvejet, om jeg, da min seksuelle debut var ret sen, bare er umoden og dybest set opfører mig som et barn. Kan der være noget om det?

Svar: Det er aldrig let at vurdere, om man har haft samtaler nok, og om problemerne er løst. På den baggrund er det forståeligt, at din læge tidligere har afsluttet samtalerne. Hun har vel ment og håbet, at du ikke havde behov for mere psykoterapi, og at du var psykisk rask.
Du kunne måske tale med din læge om, at det alligevel ikke er godt nok endnu, og at du har brug for nogle flere samtaler.
Du kan også tale med hende om at blive henvist til en psykiater. Sammen med psykiateren kan du finde ud af, hvad der gør, at du får de perioder, hvor du bliver irritabel, og hvad du kan gøre for at være mindre selvdestruktiv, når du har det sådan.
Du spørger, om dit problem kan skyldes at du "bare er umoden". Der er ikke noget af det du skriver, der tyder på, at du er ved at udvikle en alvorlig psykisk sygdom, og det har ikke noget at gøre med din seksuelle debut. Men du har et vigtigt problem, som du har gode grunde til at gøre noget ved, så jeg synes ikke, at du skal bagatellisere det.