Spørgsmål: Min kæreste slog op sidste år i oktober efter 2½ år sammen, og jeg elsker hende meget og kan ikke lade være med at kontakte hende, selvom jeg ved hun bliver sur, og jeg bare gør tingene værre. Desværre får jeg ingen svar tilbage, og jeg bliver meget trist. Jeg holder af hende så meget, og det gør så ondt, når hun virker, som om jeg ikke findes. Jeg føler mig tom inden i, og tit har jeg ikke lyst til at lave noget. Jeg har svært ved at glædes over ting, også livet engang imellem, for følelsen af at være alene og uden hende piner mig. Det hele virker så håbløst. Hun betyder alt for mig. Mine spisevaner er også blevet dårlige. Spiser som regel kun aftensmad. Jeg føler mig ofte nedtrykt, og det er som om jeg tager en glad facade på, når jeg er sammen med nogen af mine venner.
Jeg har nogen venner, som jeg har fortalt hvordan jeg har det og snakker med dem tit, men de er ved at være lidt trætte af det fordi de ikke kan gøre noget, og de bliver selv lidt deprimerede af at høre på mig. Alle siger at med tiden skal det nok blive bedre, men jeg kan ikke rigtig se noget lys for enden af tunnelen.
Det er ret svært at forklare alt det her så det kan forstås med ord...
Jeg bliver også meget træt i hovedet, fordi jeg tænker så meget...og jeg har også søvnproblemer og finder mig tit siddende og græde.
Jeg ved at det er fordi jeg elsker hende så meget, og hun ikke gider at snakke med mig at jeg har det så skidt. Det skal lige siges at der ikke skete noget dramatisk da hun slog op. Hun vil bare have lidt tid, men jeg kunne ikke lade vær med at kontakte hende. Føler mig i en håbløs situation.

Svar: Jeg kan se af din beskrivelse, at du har det meget dårligt.
Du skriver at du lider af tristhed, nedtrykthed, indre tomhed, problemer med at glædes over ting, følelse af håbløshed, dårlige spisevaner, hvor du som regel kun spiser aftensmad, træthed og søvnproblemer. Og du har ind imellem svært ved at glædes ved livet.
Du er ikke i tvivl om, at dine problemer skyldes, at du er i krise pga. kærestesorger. Det har nu varet i 7 måneder, hvilket er meget lang tid. Det, der trækker krisen i langdrag, er at du stadig håber på at få din tidligere kæreste tilbage. Så længe du har det håb, kan du ikke affinde dig med, at det er slut, og at dit liv skal gå videre med de muligheder, du så har tilbage.
Det er også muligt at din krise er gået over i en depression. En depression har de samme symptomer, som du beskriver. For at finde ud af det, kan du tale med din læge. Det synes jeg, at du skal gøre hvis du på nogen måde er i tvivl, og under alle omstændigheder hvis du ind imellem har det så dårligt, at du mister lysten til at leve.
Hvis du har en krise, kan du få hjælp med psykoterapi, men det er svært for dig få noget ud af terapi, så længe du stadig har et håb om at få din ekskæreste tilbage. Terapien kan jo ikke hjælpe dig med det! Hvis du har udviklet en depression oven i krisen, kan du måske få det bedre med psykoterapi og / eller medicin, f.eks. lykkepiller.