Depression i lang tid
Spørgsmål: Bare kort: hvor
længe kan man faktisk rende rundt med en depression?
Når man sådan tjekker de nævnte symptomer taler
vi vel om mere end 10 år?
Svar: Det er ikke almindeligt at en depression
varer i årevis. Det er meget forskelligt hvor lang tid den
varer, og det afhænger selvfølgelig blandt andet af
om man får behandling mod depressionen, og hvor alvorlig den
er.
Imidlertid varer en alvorlig depression ofte mellem seks og tolv
måneder, hvis man ikke får behandling. Får man
behandling, og behandlingen virker, er det almindeligt at depressionen
letter efter en til to måneder. Men man kan risikere at symptomerne
fortsætter længere, uanset om man får behandling
eller ej.
Der er også en sygdom, der hedder dystymi. Den minder om en
lettere depression, som varer i mindst to år, uden at man
i de sidste to år har været så alvorligt deprimeret,
at man opfylder kriterierne for en moderat eller svær depression.
|