Angst og pension
Spørgsmål: Jeg er en pige
på 20 år, der i otte år har lidt af angst. Jeg
har gået til skolepsykolog og almindelig psykolog, samt set
en psykiater en enkelt gang.
For to år siden blev angsten så slem, at jeg ikke kunne
klare det mere, så jeg begyndte at gå hjemme, hvilket
gav mig en kæmpe depression. Jeg går stadig hjemme.
Jeg er blevet diagnosticeret til at have panikangst og socialangst
som har spredt sig til hjemmet, også selv om der ikke er andre
mennesker, eller agorafobi.
Samt periodiske depressioner, som medicinen dog har gjort lettere.
Lægerne er i tvivl. Man har aldrig kunne finde ud af hvad
angsten skyldes (kan man fuldstændigt have fortrængt,
hvis det er noget man har oplevet?), men den kan dog være
arvelig i mit tilfælde.
Hvis jeg presser mig selv til at overvinde mig, giver det bare bagslag
i form af større angst.
Jeg kan ikke tåle den mindste form for pres eller stress,
da det blot forværrer min angst, og fremkalder en slem depression.
Dette kan min kommune dog ikke sætte sig ind i.
Jeg har "levet" på kontanthjælp i to år.
Men da jeg kun har et rådighedsbeløb på 1100
kr., som man bare ikke kan leve for, så stresser også
det mig meget.
Jeg har ansøgt om pension, men har fået afslag (for
½ - 1år siden).
Nu har jeg så ansøgt igen. Men har ikke fået
svar endnu.
Jeg ved godt, at det er meget svært at få tilkendt.
Men da min situation er som den er, så ser jeg den som den
eneste udvej.
Har du hørt om andre i min situation og i min alder, der
har fået tilkendt pension?
Hvordan kan jeg få kommunen til at fatte at jeg ikke kan klare
det indirekte og direkte pres, de giver mig?? Nogle gode råd?
Jeg har sagt det til dem adskillige gange, men de fatter det ikke.
Hvor længe skal man have en lidelse, inden den kan blive kaldt
for varig? Jeg har jo haft min i otte år ud af 20 år.
Men kommunen mener stadig, at jeg kan blive rask.
Det er dybt frustrerende at leve på den her måde, så
jeg håber at du har nogle gode råd med hensyn til min
kommune.
Samtidig vil jeg lige spørge dig om angst ikke kan kaldes
for en psykiatrisk lidelse? For det siger min kommune at det ikke
kan, og jeg mener, at det er en psykiatrisk lidelse.
Svar: Selvfølgelig er angst en
psykiatrisk lidelse, og din angst er meget alvorlig, fordi den forhindrer
dig i at komme ud.
Du har ret i, at din angst kan være arvelig, og der kan også
være psykiske grunde til angsten, som du kan have fortrængt,
eller som du ikke er opmærksom på.
Din situation lyder meget vanskelig, og jeg kan godt forstå,
at du er frustreret over den mangel på forståelse, du
møder fra kommunen.
Du beskriver, at du ikke kan komme ud hjemmefra, og at du, selv
når du er hjemme hos dig selv, lider af angst og depressioner.
Derfor har du jo heller ikke mulighed for at arbejde.
Det betyder, at du er berettiget til at få pension, hvis du
har været igennem alle relevante muligheder for behandling,
så man kan sige at behandlingsmulighederne er udtømte.
Når du alligevel har fået afslag på pension,
kan det skyldes, at angst er en sygdom, som ellers ofte kan behandles
med et godt resultat.
F.eks. er der på angstklinikker og psykoterapeutiske dagafsnit
rundt om i landet meget gode resultater med at behandle mennesker
med angst. Og nogle steder f. eks. på Stolpegård i Københavns
Amt er det muligt at være indlagt, mens man får behandling
for angst. Det kan være en løsning, hvis man ikke kan
tage frem og tilbage pga. angsten.
Du skriver, at du har gået til behandling hos skolepsykolog
og almindelig psykolog, samt set en psykiater en enkelt gang, og
at du får medicin, som har hjulpet på depressionerne.
Mener psykologen ligesom kommunen, at din angst godt kan behandles?
Og har han eller hun forslag til hvordan du kan komme videre?
Jeg håber, du finder den løsning, som på lang
sigt er bedst for dig selv, og at du kan få et bedre samarbejde
med din kommune om at finde en god løsning.
|
angst
