Spørgsmål: Jeg lider af OCD (sindslidelse med tvangstanker og - eller - tvangshandlinger) og har prøvet en masse forskellig medicin i de seneste par år, bl.a. Seroxat, Zoloft, Buspar, og senest Cipramil, men uden optimal effekt.
Jeg er i øjeblikket i behandling med Remeron og Anafranil Retard (alt sammen medicin mod depression, angst, OCD, mm.)
Jeg har været i behandling med Remeron i snart et år og med Anafranil i seks uger, men jeg syntes, at det er blevet værre med tvangstankerne. Min psykiater vil give Anafranilen fire uger mere, og hvis det ikke virker optimalt, vil han kombinere det med Risperdal.
Det, jeg ikke kan forstå er, Risperdal er et antipsykotikum, hvorfor skal jeg have det, når jeg har OCD? Og hvad vil blandingen med Anafranil og Risperdal, gavne?

Svar: Du har tilsyneladende prøvet det meste af den medicin, der findes mod OCD, uden at det har hjulpet tilstrækkeligt. Imidlertid er det langt fra alle med OCD, der har gavn af medicinen, så diagnosen kan sagtens være rigtig, selv om medicinen ikke virker.
Der kan være flere forklaringer på, at din psykiater nu overvejer også at tilbyde dig antipsykotisk medicin.
Den enkleste er, at du har prøvet alt andet, så den eneste mulighed du ikke har prøvet, er antipsykotisk og antidepressiv medicin sammen. Man kan nemlig ikke på forhånd udelukke at det kan virke.
En anden grund til at få antipsykotisk medicin mod tvangstanker og tvangshandlinger, er at man har nogle personlighedstræk eller symptomer, som kan være forstadier til psykotiske symptomer. Det kaldes psykosenære symptomer. Har man det, kan det hjælpe på tvangstankerne og tvangshandlingerne at tage antipsykotisk medicin.
Endelig kan man have tvangstanker og tvangshandlinger som led i skizofreni. Hvis man har det, er der god grund til tro, at det hjælper at tage antipsykotisk medicin.

En anden mulighed, du kan overveje, er psykoterapi. Det er ikke mindst oplagt, når medicinen ikke virker godt nok.
Man kan f.eks. få kognitiv adfærdsterapi mod tvangshandlinger. Det er en terapiform, hvor man lader være med at udføre tvangshandlingerne og i stedet sammen med terapeuten finder ud af, hvad der sker ved det. På den måde kan man efterhånden opnå, at man får det mindre dårligt, når man modarbejder tvangshandlingerne. Psykoterapi kan også kombineres med medicin.

Næste side