Det spørger lægen om
Hvis man går til lægen med psykiske problemer, spørger han eller
hun bl.a. om hvilke personlige egenskaber, man selv synes, man har.
På den måde får han eller hun en viden som er vigtig for at vurdere
om man har en personlighedsforstyrrelse eller ej.
Lægen spørger derfor om hvordan man vil beskrive sig selv, og om
hvilke egenskaber andre mener man har.
Om man:
- Er usikker og overforsigtig
- Har en overdreven ordenssans
- Er overdrevet optaget af detaljer, regler, eller skemaer
- Er meget samvittighedsfuld, perfektionistisk, og har et stort
behov for at præstere
- Har behov for at føre kontrol med andre
- Er stivsindet og har svært ved at gå på kompromis med sine idealer
og ideer
- Er autoritetstro og ubeslutsom
- Kun har få venner
- Let bliver angst, hvis der ændres på den normale rutine
- Er ufleksibel og intolerant
- Er i stand til at arbejde usædvanligt mange timer i træk
- Har svært ved at klare forandringer
Sådan stilles diagnosen
For at opfylde kriterierne for at have en tvangspræget personlighedsforstyrrelse,
skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have
en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier:
- Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd
og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes
end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde
for mindst to af følgende områder:
- Ens
erkendelser eller holdninger
- Ens
følelser
- Ens
kontrol over egne behov og impulser
- Ens
forhold til andre mennesker
- Desuden
skal man opfylde følgende fem kriterier:
- Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret,
utilpasset og uhensigtsmæssig
- Den
uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
- Den
uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens ungdom eller barndom
- Den
uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk
sygdom
- Den
uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk
sygdom, f.eks. en hjerneskade.
For at opfylde kriterierne for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse,
skal man desuden have mindst fire af følgende personlighedstræk:
- Man
har en tendens til at tvivle og være overdrevet forsigtig
- Man
har en overdrevet ordenssans og er overdrevet optaget af detaljer,
regler eller skemaer
- Man
er overdrevet perfektionistisk
- Man
er overdrevet samvittighedsfuld
- Man
har en overdreven trang til at præstere noget
- Man
er overdrevet pedantisk og konventionsbundet, dvs. at man går
højt op i regler og vedtægter
- Man
er rigid og stivsindet
- Man
har en overdrevet tendens til at ville kontrollere andre
Sygdomsforløb
De personlighedstræk, der er karakteristiske for en tvangspræget
personlighedsforstyrrelse, kan vise sig allerede før puberteten.
Der er gode chancer for at trækkene bliver mindre udtalte med årene
og for at personlighedsforstyrrelsen til sidst kan forsvinde.
Hvis man har en tvangspræget personlighed, har man dog også en
forhøjet risiko for at den kan udvikle sig til en obsessiv -
kompulsiv sygdom OCD. Man har også en forhøjet risiko for at
få depression eller angst.
Behandling
Psykoterapi: Man kan have gavn af både
individuel psykoterapi og gruppeterapi. Formålet med psykoterapi
er blandt andet at man får indsigt i sine personlige egenskaber.
Man får også viden om, hvorfor man har dem og dermed mulighed for
lettere at kunne ændre dem.
Hvis man har en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, har man
ofte let ved at se at personlighedstrækkene gør livet mere vanskeligt
og krævende, end det behøver at være. Og det kan være det første
skridt til at ændre på det.
Medicin: Medicin virker ikke på personlighedstræk.
Men hvis man udvikler angst, depression eller OCD, kan man få behandling
for det med medicin, evt. sammen med psykoterapi.
Det kan man selv gøre
Hvis man ønsker at få behandling for en tvangspræget personlighedsforstyrrelse,
kan lægen anbefale en psykolog eller henvise til psykoterapi hos
en psykiater.
Man kan selv gøre noget ved at være opmærksom på sine karaktertræk.
F.eks. kan man skrive sine personlige egenskaber ned og skrive alle
de fordele og alle de ulemper man kan komme i tanker om ud for hvert
karaktertræk. Hvis man på den måde opdager at egenskaberne giver
flere ulemper end fordele, kan man gå i gang med at øve sig i at
ændre på dem. Er man f.eks. ekstremt samvittighedsfuld og perfektionistisk,
kan man øve sig i gradvist at blive bedre til at slippe kontrollen.
|