Overblik

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme hvor man fokuserer meget på mad. Anoreksi og bulimi er de mest kendte spiseforstyrrelser. 

Anoreksi og bulimi minder på nogle måder om hinanden, men er i virkeligheden to meget forskellige sygdomme. Bulimi starter ofte på samme måde som anoreksi med at man går på slankekur og taber sig meget.
Hvad enten man har anoreksi eller bulimi sulter man sig. Hvis man har anoreksi spiser man meget lidt og taber sig på den måde. Hvis man har bulimi springer man typisk måltider over for derefter at overspise og eventuelt kaste maden op igen. Pr. definition er forskellen på anoreksi og bulimi at man får spiseanfald hvis man har bulimi. Det gør man ikke hvis man har anoreksi. Når man har anoreksi vejer man mindst 15 procent under normalvægten, mens man ved bulimi oftest har en normal vægt.

Andre spiseforstyrrelser: Anoreksi og bulimi har nogle ganske bestemte kriterier. Hvis man ikke opfylder alle kriterierne, kan man have atypisk anoreksi eller atypisk bulimi. Derudover er der en diagnose for trøstespisning når man er i krise, og for opkastninger som skyldes noget psykisk.
Diagnoselisten, ICD 10, inddeler således spiseforstyrrelser i 7 forskellige former:

1. Anoreksi
2. Bulimi
3. Atypisk anoreksi, som er anoreksi, hvor man ikke opfylder alle kriterierne for at have anoreksi. Man mangler et af hovedsymptomerne, f.eks. spekulerer man ikke på om man er for tyk, eller man er ikke holdt op med at have menstruationer og seksualdrift. 
4. Atypisk bulimi, som på samme måde som atypisk anoreksi er sygdommen hvor man mangler et af hovedsymptomerne. Man kan f.eks. have et overforbrug af afføringsmidler og tilbagevendende spiseanfald, uden at man er bekymret for sin vægt eller sit udseende.
5. Trøstespisning, hvor man spiser alt for meget i en periode, fordi man har været udsat for noget psykisk belastende og har det dårligt, f.eks. hvis man har mistet en nær pårørende eller har været ude for en ulykke.
6. Opkastninger af psykiske grunde, hvor man kaster op fordi man fejler en anden psykisk sygdom end en spiseforstyrrelse, f.eks. fordi man har en vrangforestilling om at der er noget galt med ens mave.
7. Andre spiseforstyrrelser.

Overvægt

Hvis man er overvægtig, uden at man har bulimi, har man ikke en psykiatrisk diagnose. Er man imidlertid så belastet af overvægten at man får psykiatrisk behandling for det, er diagnosen anden spiseforstyrrelse. 

Behandling af overvægt

Psykoterapi: Hvis man spiser for meget og motionerer for lidt fordi man har psykiske problemer, kan det være en god ide at få psykoterapeutisk behandling. Formålet er at man skal få mere psykisk overskud, så man bliver bedre til at ændre sin kost og sine motionsvaner. 

Kostvejledning: Det er en god idé at få kostvejledning hos en diætist, som kan hjælpe med at ændre dårlige spisevaner. Man får vejledning i hvordan man kan beregne kalorieindholdet i sin kost, og hvor få kalorier man skal spise for at man taber sig, og man får også helt konkrete ideer til hvordan man kan lave en sund kost, som man selv kan lide. 

Det er ofte en god ide at mødes med andre som har samme problem, så man kan støtte hinanden. Gennem f.eks. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser, kan man komme i kontakt med andre, deltage i støttegrupper og få anonym telefonrådgivning på 7010 1818.