Socialfobi - overblik

Hvis man lider af socialfobi, eller socialangst som det også kaldes, er man så angst for at være sammen med andre mennesker at man er tilbøjelig til at trække sig fra socialt samvær. 
Selv om man har stor lyst til at være sammen med andre, føler man sig kejtet, klodset og forkert, og man er bange for hvad andre tænker om en. I værste fald kan man være så hæmmet af sin angst, at man ikke kan klare uddannelse og jobs, hvor man skal være sammen med mange mennesker. Ofte får man heller ikke en kæreste, fordi man ikke tør kontakte det andet køn.

Det skønnes at mellem fem og syv procent af alle mennesker lider af socialangst i mere eller mindre alvorlig grad. Der er lige mange mænd og kvinder, der har socialfobi. 
Socialangst begynder normalt i teenageårene.

Årsager til socialfobi

Sårbarheden over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i omgivelser, hvor man har  følt sig utryg og angst.

Det spørger lægen om

Går man meget op i hvad andre tænker om en, og er man bange for at blive kritiseret andre?

Er man bange for at komme til at opføre sig pinligt, og undgår man at komme i situationer, hvor andre lægger mærke til en?

Har man fysiske symptomer som hjertebanken og snurren i hænderne? Sveder man og har man kvalme og føler at man skal kaste op? Er man svimmel og føler man trykken for brystet?

Sådan stilles diagnosen

Hvis man har socialfobi, føler man at andre lægger mærke til en og vurderer en på en kritisk måde. 
Det kan føre til at man undgår at spise sammen med andre, at sige noget i større eller mindre grupper, eller at gå ud med en ny kæreste. Ofte bliver man synligt nervøs i sådanne situationer. Man ryster på hænderne, man rødmer eller føler at man skal kaste op. Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid og nogle gange har man også symptomer på depression.

Kriterier: For at opfylde kriterierne for diagnosen socialfobi, skal man være bange for at blive kritiseret af andre eller for at opføre sig pinligt. Ofte undgår man at komme i situationer, hvor man føler at andre lægger mærke til en.
I forbindelse med angsten har man desuden mindst et af følgende symptomer:

• Hjertet banker
• Man sveder
• Man har tørhed i munden
• Man ryster på hænderne.

Hvis man ”kun” har et af ovenstående symptomer, skal man også mindst have et af følgende symptomer:

• Problemer med at trække vejret
• Kvælningsfornemmelser
• Trykken for brystet
• Kvalme
• Uro i maven
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Angst for at miste selvkontrollen
• Angst for at dø
• Hedeture eller kuldegysninger
• Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder

Man har også mindst et af følgende ”symptomer”:

• Man er bange for at man rødmer
• Man er bange for at man skal kaste op
• Man er bange for at man skal på toilettet

Desuden gælder følgende kriterier:

• Man er meget generet af angst eller af de bestræbelser, man gør for at undgå angsten
• Man mener selv, at angsten er overdrevet eller urimelig
• Angsten er begrænset til de situationer, man er bange for eller til tanken om dem
• Man har ikke en psykotisk sygdom, en depression eller en sygdom i selve hjernen, f. eks. en hjerneskade.

Sygdomsforløb

Socialfobi begynder som regel i teenageårene. Der er gode muligheder for at få det bedre eller for at blive helbredt, hvis man får psykoterapi.  
Hvis man har socialfobi, risikerer man at isolere sig, selv om man ikke har lyst til det. Man risikerer også at udvikle en depression eller havne i et misbrug, og det er derfor vigtigt at man gør noget andet for at modvirke symptomerne end at dulme dem med alkohol eller nervemedicin.

Behandling 

Psykoterapi: Man kan få adfærdsterapi, hvor man træner sig i at være sammen med andre mennesker. Det kan f.eks. foregå i grupper sammen med andre, der har de samme problemer, hvor man øver sig i det, der er svært, f.eks. at spise sammen, snakke med andre eller holde foredrag for hinanden.

Medicin: Hvis man lider af alvorlig socialangst, kan det være hensigtsmæssigt at tage medicin i begyndelsen, og så efterhånden som psykoterapien virker at trappe ud af medicinen. Den medicin, man tager mod socialfobi, er antidepressiv medicin, f.eks. SSRI, dvs. "lykkepiller". Man kan også tage benzodiazepiner, dvs. nervemedicin. Det virker hurtigt og effektivt på angsten, men er vanedannende, hvis man tager det fast i mere end få uger.

Det kan man selv gøre

Mange mennesker tror ikke at deres socialangst er en sygdom, og de forestiller sig derfor ikke at det kan behandles. Men det kan det, og det er vigtigt at få behandling, fordi man ellers risikerer at det ikke bliver bedre og at man kommer til at leve et ensomt og isoleret liv. I værste fald risikerer man at udvikle en depression. Det er derfor vigtigt at man kommer til læge.

Som pårørende til et menneske med en socialfobi kan man støtte vedkommende ved at overtale ham eller hende til at gå med i byen og til sammenkomster. På den måde hjælper man direkte med social færdighedstræning. 

Se evt. mere om socialfobi og angst i øvrigt på www.angstforeningen.dk.