Psykose - overblik 

Hvis man har en psykose, har man en psykisk sygdom som gør at man har været eller er psykotisk. 
At være psykotisk betyder at man har nedsat realitetstestning, dvs. at man har problemer med at skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt.

Begrebet psykose er centralt i lovgivningen om tvang på psykiatriske afdelinger. Psykose er også vigtigt i forbindelse med straffeloven, hvor det har betydning om et menneske, som har begået noget kriminelt, har været utilregnelig i gerningsøjeblikket pga. sindssygdom. 

Årsager til psykose

Der er forskel på at have en psykose og på at være psykotisk: At være psykotisk betyder at man på grund af sygdom eller en forgiftning i hjernen har nedsat realitetstestning. Har man en psykose har man oftest en af følgende psykiske sygdomme:

• Demens i moderat til svær grad
• Delirium  
• Skizofreni
• Paranoid psykose
• Akut forbigående psykose
• Mani
• Depression i moderat til svær grad

Det spørger lægen om

Når det handler om at undersøge, om man er psykotisk, dvs. om man har nedsat evne til at kende forskel på hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt, spørger lægen om man har:

• Synshallucinationer, dvs. ser ting som ikke er der
• Hørehallucinationer, f.eks. hører stemmer eller lyde
• Vrangforestillinger om at man bliver forfulgt
• Vrangforestillinger om at man er noget særligt, f.eks. en kendt person
• Vrangforestillinger om at man fejler en alvorlig sygdom
• Vrangforestillinger om at ens økonomi ligger i ruiner

Lægen lægger desuden mærke til, om man opfører sig naturligt, dvs. at man ikke foretager sig mærkelige eller uforståelige ting. Det kan f.eks. være at man kigger efter ting som andre ikke kan se.

Sådan stilles diagnosen

De enkelte psykoser har hver deres diagnosekriterier, se de enkelte psykoser. 

Man er psykotisk, hvis man har en nedsat realitetstestning. Det kan f.eks. vise sig ved at man har vrangforestillinger eller hallucinationer. Eller ved at man opfører sig mærkeligt eller uforståeligt, uden at der er en normal forklaring på det. 

Sygdomsforløb  

Hvis man er psykotisk kan det vare fra få dage til mange år. Faktisk kan man også være glimtvis psykotisk, dvs. psykotisk i få sekunder eller minutter. Det kaldes en mikropsykose.
Ofte hjælper det at få medicin mod psykosen.

Behandling 

Hvis man er psykotisk, kan man tage antipsykotisk medicin, neuroleptika. Medicinen bevirker at man igen bliver i stand til at kende forskel på, hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt. Det er dog ikke alle, som medicinen virker på. Tyve procent bliver hverken mere eller mindre psykotiske af medicinen. Medicinen virker heller ikke fra den ene dag til den anden. Der går fra ca. 3 uger til 3 måneder, før man ved om den hjælper.
Undersøgelser viser at jo længere tid man har været psykotisk, desto større er risikoen for at man senere får tilbagefald. 
Derimod ved man ikke med sikkerhed, om der er mindre risiko for at få tilbagefald på længere sigt, hvis man får behandling mod psykosen. 
Med den viden man har i dag, tyder meget imidlertid på at det er en god ide at få medicin mod de fleste psykoser, hvis man ikke får for mange bivirkninger. 

Forebyggelse 

For at forhindre at man får tilbagefald, hvis man har været psykotisk, kan man gå i psykoterapi, eller man kan tage antipsykotisk medicin forebyggende. 

Det kan man selv gøre

• Hvis man bliver psykotisk, er det vigtigt at man hurtigst muligt får behandling. Det er derfor en god ide at man går til læge hvis man selv er opmærksom på at man er på vej til at blive psykotisk.
• Ofte er det imidlertid et problem at man ikke selv opdager at der er noget galt. Så er det vigtigt at man har pårørende som kan hjælpe en med at komme til lægen. Eller at man har en aftale med sin læge, med det opsøgende psykoseteam eller med distriktspsykiatrien, om at man får hjælp.