Overblik 

Hvis man har en paranoid psykose, har man en eller flere vrangforestillinger som man er fuldstændig overbevist om er virkelige. Hvis ens vrangforestillinger handler om et enkelt tema, hedder det en enkel paranoia.
Man kan f.eks. være overbevist om at man fejler en sjælden sygdom, som lægerne ikke har opdaget. Selv om man bliver undersøgt igen og igen hos flere forskellige specialister, ændrer det ikke på ens opfattelse af at man har sygdommen.
På trods af at andre ikke kan se at man er syg, går al ens energi med at overtale specialister til at lave endnu flere undersøgelser.
Det kan også være at man har tabt en retssag og bruger alt sin tid på at igen og igen at rejse nye sager som skal bevise at man havde ret. Man kan også have en vrangforestilling om at et andet menneske, f.eks. en berømt skuespiller, er forelsket i en, og man bruger al sin tid på at ringe til vedkommende, sende breve og gaver eller på at skygge vedkommende. Hvis man får en paranoid psykose, varer den som regel længe, og ofte hjælper behandling med medicin eller psykoterapi kun lidt.

Årsager til paranoid psykose

Man har størst risiko for at få en paranoid psykose, hvis man er oppe i årene, er enlig, lever isoleret og hører eller ser dårligt.
Ofte starter sygdommen med at man har været udsat for en psykisk belastning. Det kan f.eks. være en konflikt i familien eller at man er flyttet for nylig.
Det kan starte med at man har en vag mistanke om at der er et eller andet i gære. Man tænker meget på det, og til sidst kan det fylde hele ens bevidsthed.
Ofte har man en reel grund til at føle sig uretfærdigt behandlet, men man bliver ved med at hænge fast i det, og det udvikler sig efterhånden til at være kernen i en vrangforestilling. 

Det spørger lægen om

Når lægen undersøger om man har en paranoid psykose, spørger han eller hun om man føler sig forfulgt, uretfærdigt behandlet eller misforstået. Og om der er noget man er meget optaget af, tænker meget på eller bruger meget tid på. 

Hvis man svarer ja til det, spørger lægen også om:

• Hvad det helt præcist går ud på, og hvad man tror er grunden til, at man har de tanker
• Hvor ofte man tænker på det
• Man er helt overbevist om, at man har ret i alle de tanker, man gør sig
• Man har hallucinationer
• Man har humørsvingninger
• Man har symptomer på en fysisk sygdom

For at finde ud af om man har skizofreni, undersøger lægen om ens vrangforestillinger er bizarre, dvs. fuldstændigt umulige eller utænkelige. Hvis man f.eks. er sikker på at ens organer er rådne eller man tror at man stammer fra en anden planet, er de bizarre og tyder på skizofreni. Handler de derimod om at ens ægtefælle har en hemmelig affære, er de ikke bizarre. 

For at finde ud af om symptomerne i stedet kan skyldes en fysisk sygdom, er det nødvendigt at man får taget blodprøver

Sådan stilles diagnosen 

For at have en paranoid psykose, skal man opfylde følgende kriterier:

• Man har i mindst 3 måneder haft nonskizofrene vrangforestillinger, dvs. vrangforestillinger som hverken er bizarre eller skizofrene førsterangssymptomer. Førsterangssymptomer er bl.a. vrangforestillinger om at noget udenfor en selv styrer ens tanker eller handlinger eller påvirker ens krop
• Man har ikke hallucinationer hele tiden
• Man opfylder ikke kriterierne for at have skizofreni
• Symptomerne skyldes ikke en affektiv sindslidelse, dvs. mani, depression eller en blanding af mani og depression
• Symptomerne skyldes ikke fysisk sygdom

Der er to typer af paranoid psykose: enkel paranoia og andre paranoide psykoser:

1. Hvis man opfylder ovenstående kriterier og har en enkelt eller flere beslægtede vrangforestillinger, har man enkel paranoia.
2. Hvis man har andre paranoide psykoser, opfylder man kriterierne for paranoid psykose, uden at det drejer sig om enkel paranoia. Man kan f.eks. have flere vrangforestillinger som ikke handler om samme emne.

Sygdomsforløb  

Ifølge undersøgelser har man på langt sigt 50 procents chance for at blive helbredt og 20 procents chance for at symptomerne aftager. Samtidig er der 30 procents risiko for at symptomerne fortsætter. Man har også en forhøjet risiko for at sygdommen udvikler sig til skizofreni eller affektiv sygdom dvs. mani eller depression.

Behandling

Hvis man har en paranoid psykose, er man fuldstændig overbevist om at man har ret i sine forestillinger, og ofte mener man derfor heller ikke at man har brug for behandling. 
Alligevel lader mange sig modstræbende overtale til at få behandling.

Psykoterapi: Ofte er det en god ide at få psykoterapi. Gerne sammen med ens pårørende. Terapien kan gå ud på at man gradvis drøfter vrangforestillingerne igennem. På den måde kan man ofte opnå at forestillingerne kommer til at fylde mindre. 

Medicin: Man kan få behandling med neuroleptika, som er medicin der virker mod psykose. Ofte viser det sig imidlertid desværre at medicinen ikke virker på den form for vrangforestillinger man har, når man har en paranoid psykose.

Det kan man selv gøre

• Hvis man har en paranoid psykose, er det som regel nødvendigt at man får behandling. Ofte føler man imidlertid ikke selv at man har behov for behandling, fordi man ikke oplever vrangforestillingerne som et udtryk for psykisk sygdom. Som pårørende kan man derfor være til stor hjælp ved at forsøge at overtale et menneske, som har vrangforestillinger, til at gå til læge.
• Den bedste måde, man som pårørende kan forholde sig til et menneske med vrangforestillinger på, vil ofte være at man så vidt muligt undgår at give vedkommende ret i at forestillingerne er rigtige. I modsat fald risikerer man nemlig at bekræfte vedkommende i at han eller hun har ret i sine forestillinger, og det kan gøre det sværere at slippe forestillingerne.

I stedet kan man forsøge at fortælle:

• Hvordan man selv tror, at det hele kan hænge sammen.
• Eller, hvis det er den bedste løsning, at sige at man ikke kan vide helt sikkert, hvad der er rigtigt.
• Eller, hvis det fører til for voldsomme diskussioner, at sige at man ikke ønsker at tale om det.