Panikangst - overblik

Panikangst er angst, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men det er så voldsomt at man kan være påvirket af det i flere døgn. 
Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer. 

Det skønnes at ca. to procent af befolkningen lider af panikangst. Panikangst begynder i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får lidelsen.

Årsager til panikangst

Undersøgelser viser at mennesker, der får panikangst, ofte har været mere ængstelige og sky, mens de var børn. De er ofte mere usikre på sig selv, konfliktsky og afhængige af andre mennesker.
Ens sårbarhed over for at udvikle panikangst er større, når man er stresset eller er i krise.

Det spørger lægen om

• Har man haft angstanfald, hvor man har haft hjertebanken, rystet over hele kroppen, svedt eller været tør i munden?
• Har man haft kvælningsfornemmelser, trykken for brystet, angst for at dø eller for at blive sindssyg? 
• Er anfaldene kommet uden at der har været en ydre grund til dem?
• Hvor mange anfald har man haft? Har man været angst eller nervøs imellem angstanfaldene?

Sådan stilles diagnosen

Hvis man lider af panikangst, får man uventede anfald af voldsom og pludselig angst.
Hvis man har haft et panikanfald, vil man være bange for at få det igen, og man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft anfald.
Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid, og nogle gange har man også symptomer på depression.

For at der er er tale om panikangst, skal man opfylde følgende kriterier:

• Man har haft mindst fire panikanfald inden for de seneste fire uger.

I forbindelse med panikanfaldet har man mindst et af følgende symptomer:

• Hjertebanken
• Man sveder
• Man er tør i munden
• Man ryster på hænderne.

Hvis man ”kun” har et af ovenstående symptomer, skal man også mindst have et af følgende symptomer:

• Problemer med at trække vejret
• Kvælningsfornemmelser
• Trykken for brystet
• Kvalme
• Uro i maven
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Angst for at miste selvkontrollen
• Angst for at dø
• Hedeture eller kuldegysninger
• Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder
• Panikanfaldene sker ikke i forbindelse med en reel fare eller en fysisk belastning, og de skyldes ikke bestemte ting eller situationer som fobierne gør.
• Symptomerne skyldes ikke en fysisk sygdom eller en anden psykisk sygdom.

Panikangst inddeles i moderat og svær panikangst. 
Hvis man har haft mere end fire, men mindre end seksten panikanfald inden for de seneste fire uger, har man moderat panikangst. Hvis man har haft mere end seksten panikanfald inden for de seneste fire uger, har man svær panikangst. 

Sygdomsforløb

Hos mellem ti og tyve procent af dem, der får panikangst, forsvinder sygdommen af sig selv. Men hvis den ikke forsvinder, er det vigtigt at komme i behandling, fordi man ellers risikerer at man bliver så hæmmet af angsten at man ikke længere kan leve et normalt liv. Man kan også risikere at man får en depression eller kommer ud i et misbrug. 
Nogle mennesker med panikangst forsøger at begå selvmord. Det er derfor vigtigt at man kommer til lægen.

Behandling 

Psykoterapi: Panikangst kan behandles med kognitiv terapi, hvor man analyserer, hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten.

En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af panikangst, begynder uden at de er klar over det at trække vejret dybere og hurtigere, når de bliver angste, og det kan give trykken i brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Og det forværrer angsten.

Man kan også få andre former for psykoterapi mod panikangst. Det kan f.eks. være psykoanalytisk orienteret terapi, hvor man ikke alene fokuserer på angsten, men også på resten af personligheden. Det er især godt, hvis man ønsker en mere langvarig og omfattende behandling for sin angst, eller hvis lægen vurderer at kognitiv terapi ikke er nok. 

Medicin: Nogle vælger at få både medicin og psykoterapi mod panikangst, fordi angsten er så voldsom at de vil gøre alt for at få den til at forsvinde så hurtigt som muligt.
Den medicin man kan få mod panikangst er den samme som bruges ved depression, dvs. antidepressiv medicin. Man kan f.eks. vælge SSRI præparater, som også kaldes ”lykkepiller”.
Hvis man har fået psykoterapi sammen med medicinen, er der en større chance for at behandlingen virker, også når man holder op med at tage medicin igen.

Nervemedicin: Benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin, virker som regel effektivt og hurtigt på panikanfald. Mange har derfor gavn af at have en pille på sig, som de kan tage, hvis de får behov for det. Medicinen kan være vanedannende, og det er derfor vigtigt at man ikke tager den hver dag i længere tid.

Det kan man selv gøre

Når man har haft sit første panikanfald tror man ofte at anfaldene er livsfarlige. Det er derfor en god idé at gå til læge og blive undersøgt. Panikanfald er ikke farlige, så man behøver ikke at være bekymret, hvis først man har fået stillet diagnosen og er blevet undersøgt, så man ved at man ikke fejler noget fysisk.

Læs evt. mere om panikangst og andre former for angst på www.angstforeningen.dk