Årsager til fødselspsykose
Når man føder et barn er det en stor omvæltning i en kvindes liv.
Tiden efter fødslen er derfor en sårbar periode, hvor ens risiko
for at blive psykisk syg eller psykotisk er højere end ellers.
En fødselspsykose er i virkeligheden flere forskellige sygdomme.
Det kan f. eks. være en akut forbigående psykose,
en mani, en depression eller skizofreni som bliver udløst, fordi
man har fået et barn.
Undersøgelser viser nemlig at en fødselspsykose ofte er begyndelsen
på depression eller mani. Og hos 10-15 procent af de kvinder, som
får en fødselspsykose, er det begyndelsen på skizofreni.
Før i tiden kunne man også få en fødselspsykose fordi man blev fysisk
syg i forbindelse med fødslen, f.eks. med barselsfeber. Men med
de moderne fødeafdelinger, sker det næsten aldrig.
Det spørger lægen om
Når lægen undersøger, om man er har en fødselspsykose, vil han
eller hun bl.a. vurdere, hvor god man er til at skelne mellem hvad
der er virkeligt og uvirkeligt. Lægen spørger om man:
- Føler at man kan klare opgaven som mor
- Ammer og i givet fald hvordan det går
- Er glad for barnet
- Får hvilet og sovet nok
- Har mulighed for at få aflastning og støtte
- Har hallucinationer af stemmer som siger at man skal skade barnet
- Har vrangforestillinger som handler om barnet
- Har hørt, set eller mærket ting, som andre mennesker ikke har
kunnet sanse
- Føler sig forfulgt
- Føler at der foregår mærkelige eller usædvanlige ting
- Har været udsat for et psykisk traume i tiden før fødslen
- Tidligere har været psykisk syg
- Har drukket eller taget stoffer
- Har symptomer på fysisk sygdom
- Er trist eller overstadig
- Har selvmordstanker
Som led i undersøgelsen lægger lægen mærke til om ens måde at opføre
sig på er anderledes end man skulle forvente. Taler man f.eks. meget,
eller taler man usammenhængende?
Man bliver desuden undersøgt for om man fejler noget fysisk som
kan være skyld i, at man er blevet psykotisk.
Sådan stilles diagnosen
I det diagnosesystem, som man benytter i Danmark, ICD 10, er der
ikke en diagnose som hedder fødselspsykose.
Det skyldes at en fødselspsykose ikke er én, men flere forskellige
sygdomme.
I stedet benyttes en af de andre diagnoser for psykose. Hvis man
har været psykotisk tidligere, er det mest sandsynlige at man har
fået et tilbagefald af den samme sygdom, som man havde sidst, man
var psykotisk.
- Hvis man ikke har været psykotisk tidligere og psykosen har
varet i kort tid kan diagnosen være: akut forbigående psykose.
- Hvis man har tydelige tegn på mani kan diagnosen være mani.
- Har man haft symptomer på depression i mere end to uger kan
diagnosen være depression.
- Hvis man i over en måned har haft symptomer på skizofreni, kan
diagnosen være skizofreni.
Sygdomsforløb
Hvis den fødselspsykose, man har, er en akut forbigående psykose,
går den over inden 2 til 3 måneder. Derefter er man helt rask, men
man har en højere risiko end normalt for igen at blive psykotisk.
I praksis er det dog vanskeligt at forudsige hvordan det går på
lang sigt, fordi man ikke på forhånd kan være sikker på hvilken
slags psykose, man har.
Med andre ord kan man først efter nogle måneder eller år være sikker
på at det man fejler ikke er begyndelsen til en bipolar affektiv
sygdom, dvs. en maniodepressiv sygdom. Eller til at man udvikler
skizofreni.
Behandling
Ambulant behandling: Hvis man har
en fødselspsykose, hvor man ikke er rastløs og ikke har selvmordstanker
eller risikerer at skade barnet, behøver man ikke nødvendigvis at
blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. I stedet kan man få ambulant
behandling hos sin læge, hos en psykolog, en psykiater eller i distriktspsykiatrien.
Indlæggelse: Hvis man er psykotisk
med vrangforestillinger eller hallucinationer, er rastløs og har
problemer med at sove, eller har selvmordstanker eller tanker om
at skade sit barn, er det en god idé at blive indlagt på en psykiatrisk
afdeling.
På den måde kan man få hjælp og støtte døgnet rundt.
Man kan f.eks. have brug for hjælp til at lære at passe det lille
barn og til at føle sig sikker på at man kan klare opgaven.
Hvis det er en god ide, kan man blive indlagt sammen med sit barn,
så man kan fortsætte med at være tæt sammen og evt. kan fortsætte
med at amme. Nogle gange bliver mor og barn indlagt på barselsafdelingen
eller på psykiatrisk afdeling, andre gange er det mere hensigtsmæssigt
at moren bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, mens barnet er
indlagt på barselsafdelingen.
Psykoterapi: Hvis man får psykoterapi
kan det være en god støtte til at komme videre og til at forholde
sig til det at være mor. Og man kan få bearbejdet eventuelle psykiske
traumer eller nederlag som har været med til at udløse psykosen.
Medicin: Hvis man ammer og gerne
vil fortsætte med det, er det en dårlig ide at få medicin, da det
går over i mælken og påvirker barnet. Hvis man ikke ammer eller
hvis man har det så dårligt, at man er nødt til at få medicin, er
der flere muligheder:
- Hvis man er meget urolig og sover dårligt om natten, kan det
hjælpe at få beroligende medicin. Det kan være benzodiazepiner,
som er almindelig nervemedicin. Eller det kan være højdosis
neuroleptika som er antipsykotisk medicin, der især virker
beroligende.
- Hvis man har en alvorlig depression, kan det være en god ide
at få antidepressiv medicin
- Hvis man er psykotisk, kan man også have gavn af at få lavdosis
neuroleptika som virker mod psykose og samtidig kan virke
beroligende.
Forebyggelse
Hvis man har haft en fødselsdepression, kan man forebygge tilbagefald
ved f.eks. at tage antidepressiv medicin i en periode. Hvis man
har haft en fødselspsykose, hvor man ikke har været deprimeret,
kan man forebygge tilbagefald ved f.eks. at tage neuroleptika
dvs. antipsykotisk medicin i et halvt år eller mere efter at psykosen
er overstået.
Det kan man selv gøre
- Hvis man kommer ud i en krise efter at man har født, er det
altid en god ide at tale med sin læge om det så man kan få en
vurdering af, om det er alvorligt.
- Hvis man er usikker på, hvordan man klarer sig som mor, kan
man også få støtte og gode råd fra sundhedsplejersken.
Se evt. også www.netjordemoder.dk
og www.voresborn.dk
|
psykose
