Overblik

Når man bliver angst, bliver man anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet og angst.
Angst er en ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst.
Frygt er derimod en følelse, man får, når man kender grunden til den og vurderer at der reelt kan ske noget farligt.
Nervøsitet er en følelse af usikkerhed, mindreværd og angst eller frygt for at man ikke kan leve op til sine egne eller andres forventninger.
Udtalt angst eller nervøsitet er sygdomme, mens frygt er en hensigtsmæssig reaktion som skal forhindre at man kommer til skade.

Hver femte – eller 22 procent af alle mennesker - får på et tidspunkt angst som er så udtalt at der er tale om en sygdom.

Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni.

Tidligere kaldte man angstsygdomme for neuroser, men det begreb er taget ud af det nyeste diagnosesystem, ICD-10, hvor der i dag skelnes mellem følgende former for angst: 

Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk, f.eks. i en bus, i toget eller en kø i supermarkedet.

Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen eller går ud med en ny kæreste.

Enkelfobi: Angst i specielle situationer, f. eks. i mørke, tordenvejr eller i lukkede rum eller ved synet af blod, edderkopper eller slanger.

Panikangst: Anfald af angst som er så uudholdelige at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft panikanfald.

Generaliseret angst: Konstant angst hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.

Blandet angst – depressionstilstand: Blanding af angst og depression i så høj en grad at der er tale om en sygdom, men ikke så udtalt at man har en angsttilstand eller en depression.

Årsager til angst

Fordi en vis angst eller frygt er nødvendig i farlige situationer, har alle mennesker et større eller mindre angstberedskab. 

Sårbarheden over for at blive angst er til dels medfødt. Det har dog også stor betydning, om man er vokset op i rammer, hvor man har haft grund til at føle sig utryg og angst.

Alle mennesker bliver udsat for forskellige former for stress. Enten i form af  daglige nederlag eller i form af større psykiske knæk. Hvis man har et højt angstberedskab, har man større risiko for at få en eller flere angstsygdomme i forbindelse med det stress, man udsættes for gennem livet.

Noget tyder på at mennesker som er generte, hæmmede og let får hjertebanken, eller som let kommer til at svede, ryste på hænderne og får ”nervøs” mave, har en højere risiko for at få en angstsygdom end andre.

Det spørger lægen om

• Hvor længe har man haft problemer med angst? Og er der sket en forværring for nylig?
• Er der bestemte ting eller situationer, som udløser eller forværrer angsten? Er der perioder, hvor man ikke er angst, eller føler man konstant ængstelse, anspændthed og bekymring?
• Hvilke forestillinger gør man sig om angsten og om årsagen til den?
• Er man bange for, at man fejler noget alvorligt, og bliver man bange for at dø, besvime eller blive sindssyg, når angsten forværres?
• Kommer angsten i pludselige uventede voldsomme panikanfald, og hvor ofte har man i givet fald sådanne anfald?
• Har man andre symptomer i forbindelse med angsten, som hjertebanken og snurren i hænderne? Sveder man og har man kvalme og føler at man skal kaste op? Er man svimmel og føler trykken for brystet?
• Er der sket noget i ens liv den senere tid, som kan have forværret angsten? Har man f.eks. mistet en nær pårørende, er man blevet skilt, eller har man problemer i familien eller på arbejdet?

Det spiller også ind, hvor generet og hæmmet man er af angsten. Er der ting, man ikke længere kan gøre? Er angsten blevet så invaliderende at man har brug for at være sammen med nogen hele tiden, og kan man f.eks. ikke selv købe ind eller tage med bus og tog?

Undersøgelser

Det er vigtigt at finde ud af, om ens symptomer udelukkende skyldes angst, eller om de eventuelt skyldes en fysisk sygdom som f.eks. problemer med hjertet eller maven. 
Man kan f.eks. få et indtryk af, om hjertet fungerer normalt ved at få taget et EKG og ved at få målt blodtrykket, og man kan få taget en række blodprøver der viser, om man evt. fejler noget andet fysisk.

Sådan stilles diagnosen

Ofte har man symptomer fra flere forskellige angstsygdomme på samme tid. Man kan også have en blanding af angst og depression, og angst er et symptom som man kan have som led i mange andre psykiske sygdomme.
Der er fem forskellige former for angst som selvstændig diagnose: Agorafobi, socialfobi, enkelfobi, panikangst og generaliseret angst.

Sygdomsforløb

Angst rammer i højere grad kvinder end mænd. Kun socialfobi, der oftest starter i teenage-årene, rammer begge køn lige hyppigt. Ved de andre former for angst er der dobbelt så mange kvinder som mænd der har sygdommen.

Enkelfobier starter oftest mens man er barn. Agorafobi begynder ofte først efter puberteten, mens panikangst og generaliseret angst som regel starter, når man er voksen.

Undersøgelser tyder på, at mulighederne for at blive helbredt for en angstsygdom er dårligst, hvis sygdommen er startet tidligt i livet. Og det er endnu sværere, hvis man har flere former for angst på samme tid, eller hvis man samtidig med angsten også har en depression.

Mange mennesker, der lider af angst, begynder at drikke for at dæmpe angsten. Og undersøgelser tyder på at omkring tyve procent af dem, der bliver indlagt på grund af alkoholmisbrug, er mennesker der drikker alkohol for at modvirke angst.

Man kan også risikere at havne i et medicinmisbrug, hvis man tager vanedannende nervemedicin for at dæmpe angsten.

Hvis man får behandling for sin angst, er der gode muligheder for at man enten bliver helt rask eller får det væsentligt bedre.
Angst er en af de sygdomme hvor psykoterapi virker bedst. 

Behandling 

Psykoterapi: Angst kan behandles med adfærdsterapi, hvor man lidt efter lidt udsætter sig selv for en lille smule angst som man godt kan klare og derefter gradvist gør mere af det, man er bange for.

Adfærdsterapi kan kombineres med kognitiv terapi, hvor man analyserer, hvilke tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten.

En del af behandlingen kan også gå ud på at få kontrol over vejrtrækningen. Mange mennesker, der lider af angst, begynder uden at de er klar over det at trække vejret dybere og hurtigere, når de bliver angste, og det kan give trykken i brystet, snurren, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Og det forværrer angsten.

Der findes også andre former for psykoterapi mod angst. Det kan f.eks. være psykoanalytisk orienteret terapi, hvor man ikke alene fokuserer på angsten; men også på resten af personligheden. Det er især godt, hvis man ønsker en mere langvarig og omfattende behandling for sin angst, eller hvis lægen vurderer at adfærdsterapi ikke er nok. 

Medicin: Hvis man lider af angst, er det ofte en god idé først at forsøge sig med psykoterapi.

Hvis man ikke kan vente på at psykoterapien virker, eller hvis terapien ikke er effektiv nok, kan man så kombinere med medicin.

Den medicin man får kan være den samme som bruges ved depression, dvs. antidepressiv medicin. Man kan f.eks. vælge SSRI præparater, som også kaldes ”lykkepiller”.

Medicinen virker hos ca. 60 procent, men det tager op til seks uger, før man ved, om den er effektiv.

Hvis medicinen virker, kan man fortsætte med behandlingen i f.eks. 6-12 måneder. Herefter kan man lidt efter lidt forsøge at trappe ud af medicinen for at finde ud af, om man stadig har brug for den.

Hvis man har fået medicin sammen med psykoterapi, er der en større chance for at man kan undvære medicinen, end hvis man udelukkende har fået medicin.

Nervemedicin: Almindelig nervemedicin virker som regel effektivt og hurtigt på angst, men virkningen aftager, hvis man tager medicinen i mere end 1-2 uger. 

Da nervemedicin er vanedannende, risikerer man at få et misbrug, hvis man tager den i længere tid. Nogle mennesker forestiller sig at det er en god idé at blive ved med at tage en lille smule nervemedicin, fordi de har erfaret at de godt kan kontrollere det uden at tage for meget. Problemet er imidlertid at man udvikler tolerans for medicinen, dvs. at man skal have mere og mere af medicinen for at få den samme virkning. Desuden modvirker nervemedicinen både psykoterapi og naturlig helbredelse, dvs. det at man af sig selv efterhånden får det bedre. Den giver også bivirkninger som f.eks. træthed, nedsat reaktionsevne, svimmelhed og problemer med at koncentrere sig. Og bivirkningerne bliver værre jo større dosis man tager.
Ifølge et cirkulære fra Sundhedsstyrelsen bør man ikke tage vanedannende medicin i mere end 1- 4 uger.

Forebyggelse

Mange mennesker har problemer med angst eller nervøsitet. Man kan hjælpe sine børn til at blive mindre angste ved at give dem en god og tryg barndom og ved at være opmærksom på at de ikke udsættes for traumer, f.eks. ved at de bliver mobbet i skolen.

Når man er voksen er der mange ting som kan udløse eller forstærke angst, f.eks. skilsmisser, afvisninger og nederlag.
Man kan også blive udsat for pres og krav fra overordnede og kolleger på arbejdspladserne. Det er derfor vigtigt at der er fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Det kan man selv gøre

Undersøgelser viser at mange lider af angst som de ikke får behandling for.

Det skyldes bl.a. at de ikke tror at der er noget at gøre ved angsten. Ofte forestiller man sig at angsten er en del af ens psyke som der ikke kan laves om på, og som man må leve med uanset omkostningerne. Nogle føler at de selv er skyld i deres angst, og at det er for dårligt at de ikke bare kan tage sig sammen.

Imidlertid er der meget gode resultater med angstbehandling, og det er derfor en god idé at få behandling for angst.

Hvis man er begyndt at drikke alkohol, fordi det hjælper mod angsten, risikerer man at komme ud i et misbrug. Så haster det virkelig med at gå til læge, inden man for alvor kommer ind i en ond cirkel.

Sådan kommer man videre

Det er altid en god idé at undersøge, hvilke informationer og behandlingsmuligheder man kan finde på amtets hjemmeside.

På Rigshospitalet er der en angstklinik. Klinikken er dog ikke omfattet af frit sygehusvalg. Det betyder at man kun kan få behandling der hvis lægen har søgt om kaution, så behandlingen bliver betalt af ens eget amt.

Der er for nylig startet en forening. Angstforeningen, der oplyser om angst og som har lokale selvhjælpsgrupper rundt om i landet. Der er også en telefonrådgivning på tlf. 7027 9294, der har åbent hver onsdag mellem 19 og 22. Se evt. www.angstforeningen.dk