Overblik

Hvis man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, er man nervøs, anspændt og usikker.
Man føler sig mindreværdig og har derfor et stort behov for at få anerkendelse. Man er overfølsom over for at blive afvist eller få kritik, og man undgår at knytte sig for tæt til andre mennesker for ikke at blive afvist. På den måde kommer man let til at leve et tilbagetrukket og ensomt liv. Selv om man faktisk har lyst til at være sammen med andre.
På grund af angsten er der mange ting, man ikke kan, fordi man er for fokuseret på de mulige farer ved det. Det kan f.eks. være helt almindelige dagligdags aktiviteter som at køre på cykel, køre bil eller gå tur i skoven alene. 

Det er normalt at man kan have nogle af disse egenskaber, uden at man derfor har en personlighedsforstyrrelse. Ca. 1 - 4 procent opfylder kriterierne for ængstelig personlighedsforstyrrelse.

Årsager til ængstelig personlighedsforstyrrelse

Mennesker med en ængstelig personlighedsforstyrrelse er generte og angst for at blive afvist. 
Ifølge udviklingspsykologiske teorier kan det hænge sammen med, at man som barn enten har levet alt for overbeskyttet og dermed ikke har lært at stå på egne ben. Eller at man er blevet mødt med afvisning og undertrykkelse hver gang man har forsøgt at gøre noget selvstændigt.  
På den måde bliver man bange for at gøre noget på egen hånd og får en følelse af at gøre noget forkert, hvis man selv tager et initiativ.

Det spørger lægen om 

Når lægen undersøger om man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om hvordan man vil beskrive sig selv og om hvilke egenskaber andre mener, man har. Lægen spørger f.eks. om man:

• Er meget genert
• Lider af mindreværdsfølelse
• Er meget følsom over for afvisninger
• Er bange for at komme til at føle sig flov sammen med andre
• Føler sig hæmmet
• Føler at man har svært ved at være tæt på andre mennesker, fordi man er bange for at komme til at skamme sig over sin generthed
• Undgår at involvere sig med andre, hvis man ikke er sikker på, at man føler sig velkommen
• Føler sig anspændt, ængstelig og nervøs for, om der sker noget farligt med en selv eller ens nærmeste

Sådan stilles diagnosen 

For at opfylde kriterierne for at have en ængstelig personlighedsforstyrrelse skal man for det første opfylde kriterierne for overhovedet at have en personlighedsforstyrrelse, de generelle kriterier.

Generelle kriterier:

• Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:

1. Ens erkendelser eller holdninger
2. Ens følelser
3. Ens kontrol over egne behov og impulser
4. Ens forhold til andre mennesker

• Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
  1. Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
  2. Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
  3. Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens barndom eller ungdom
  4. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
  5. Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  

Specifikke kriterier: For at opfylde kriterierne for en ængstelig personlighedsforstyrrelse skal man foruden de generelle kriterier have mindst fire af følgende personlighedstræk:  

• Man er meget ængstelig og anspændt
• Man lider af mindreværdsfølelse
• Man har tendens til at føle sig afvist og kritiseret når man er sammen med andre
• Man er tilbageholdende overfor andre, hvis man ikke på forhånd er sikker på at de accepterer en
• Man begrænser sig selv fordi man er bekymret for om man kommer til skade
• Man har tendens til at undgå sociale aktiviteter fordi man er bange for at blive kritiseret eller afvist.

Sygdomsforløb  

Mange mennesker med ængstelig personlighedsforstyrrelse fungerer rimeligt godt, hvis de har nogle pårørende, der støtter dem.
Hvis man har en ængstelig personlighedsforstyrrelse har man en forhøjet risiko for at få angst eller depression. Især hvis man ikke får opbakning og støtte.

Behandling 

Hvis man opsøger behandling er det ofte fordi man lider under den lave selvværdsfølelse. 

Psykoterapi: I gruppeterapi har man mulighed for at blive bedre til at tro på sig selv, når man er sammen med andre mennesker. 
Behandlingen kan også hjælpe en til at få mere indsigt i baggrunden for at man lider af selvusikkerhed. På den måde kan man blive bedre til at tro på sig selv.

Medicin: Hvis man får hjertebanken eller ryster på hænderne når man er sammen med andre, kan man have gavn af betablokkere. Det er medicin mod forhøjet blodtryk, som også kan virke mod hjertebanken og rysten på hænderne. 
Man kan også prøve at tage medicin mod angst, f.eks. de såkaldte SSRI præparater, lykkepiller, som virker mod depression, men som også kan forebygge visse former for angst.

Det kan man selv gøre

• Hvis man føler at man har brug for behandling, er det en god ide at tale med sin læge om at blive henvist til psykoterapi.
• Man kan selv gøre noget. Man kan f.eks. bevidst lade være med at undgå mennesker, man ikke kender, selv om det kan føles ubehageligt. Jo mere man trodser sin generthed og angst, desto mindre bliver angsten efterhånden. Man skal selvfølgelig tage små skridt ad gangen, når man arbejder med at bekæmpe sin ængstelighed, og her kan ens pårørende være til god støtte.