Stofmisbrug - overblik

Der er ca. 25.000 stofmisbrugere i Danmark, som er så belastede af deres misbrug, at de har brug for behandling.
Der dør knap 300 mennesker af narkomisbrug om året.
Hash er det mest almindelige stof. Det er især unge, der ryger det. Mellem 35 og 40% af alle mellem 16 og 44 år har prøvet at tage hash. Næst efter hash er amfetamin det mest udbredte stof, og også kokain er blevet mere og mere almindeligt de seneste ti år.
Blandt helt unge er Ecstasy blevet et modefænomen.
Grunden til at nogle mennesker tager euforiserende stoffer er at de på den måde kommer til at føle sig opstemte, fyldt med energi, eller rolige og afslappede. Man kan også få psykedeliske oplevelser. Stofferne er vanedannende, og mange fortsætter med at tage dem, fordi de er blevet afhængige af dem.

Euforiserende stoffer kan inddeles efter den rus, de giver:
Hash, marihuana og pot virker afslappende og beroligende. De bevirker også at man bliver sløv og at det man ser, hører eller føler bliver forstærket og opleves mere intenst. Man føler sig euforisk og kan miste tidsfornemmelsen.
Narkotika-præparater som heroin, morfin og metadon bevirker at man føler sig opstemt, afslappet, sløv og er mindre opmærksom på sine omgivelser.
LSD, ecstacy og andre designerdrugs bevirker at man bliver mere aktiv og at det man ser, hører eller føler bliver forstærket og opleves mere intenst. Man kan også få hallucinationer.
Amfetamin, kokain, khat og andre opkvikkende stoffer bevirker at man bliver aktiv, i godt humør og får en høj selvtillid. Man kan også få hjertebanken.

Udover de ulovlige stoffer tager mange stofmisbrugere også angstdæmpende medicin og sovemedicin i store mængder ad gangen, især benzodiazepiner. Pillerne giver en rus, hvor man bliver opstemt, får større selvværdsfølelse, bliver afslappet og passiv.

Abstinenser

Et af problemerne med at tage vanedannende stoffer er at man får abstinenser, når man holder op med at tage dem.
Abstinenserne kan inddeles i fysiske og psykiske abstinenser. De psykiske abstinenser gør at man bliver ved med at længes efter stofferne i lang tid efter at man er holdt op med at tage dem, og de fysiske abstinenser er forsvundet. De fysiske abstinenser er forskellige alt efter hvilke stoffer man har taget:

Hash, marihuana og pot giver en generel følelse af ubehag.
Abstinenserne ved narkotika-præparater som heroin, morfin og metadon er uro, kvalme, muskelsmerter, koldsved, gåsehud og søvnbesvær.
LSD, ecstacy og andre designerdrugs giver en generel følelse af ubehag og evt. flashbacks, hvor man genoplever episoder fra rusen.
Opkvikkende stoffer som amfetamin, kokain, crack og khat giver ofte abstinenser i lang tid. Man bliver træt, irriteret og føler lede ved livet. Man kan også risikere at få en stofpsykose, hvor man farer omkring og har hallucinationer og vrangforestillinger, ofte uden at man har styr på tid og sted. I værste fald kan psykosen, især hvis man er specielt sårbar, blive kronisk og gå over i skizofreni.
Benzodiazepiner, dvs. sovemedicin og angstdæmpende medicin giver uro, muskelsitren, angst og evt. delir hvor man bliver meget urolig og bange, ikke kender tid og sted, og ofte får hallucinationer, hvor man f.eks. ser små dyr der kravler overalt.

Årsager

Arvelighed spiller en rolle for om man bliver tiltrukket af stoffer. Social status har også betydning for om man misbruger, og for hvilke stoffer man tager. Det betyder også noget, om man har er job, man er glad for, om andre i ens omgangskreds misbruger stoffer, om man har forældre, der selv har eller har haft et misbrug, og om man har fået omsorg og har lært at være omsorgsfuld overfor sig selv og andre.

Det har også betydning om man har en psykisk sygdom. Mange stofmisbrugere lider af en psykisk sygdom samtidig med misbruget.
Det kan der være to grunde til. Dels risikerer man lettere at blive stofmisbruger, hvis man har en personlighedsforstyrrelse, skizofreni eller en anden psykisk sygdom. Dels bevirker misbruget at man lettere risikerer at få psykiske sygdomme som personlighedsforstyrrelser, angst, depression eller psykose.

Det spørger lægen om

Hvilke stoffer tager man
Hvor meget tager man
Hvordan skaffer man penge til misbruget
Hvor lang tid har man taget stoffer
Er man interesseret i at komme ud af misbruget
Har man tidligere prøvet at komme ud af misbruget, og hvor lang tid har man kunnet undvære stoffer
Kan man kun holde op med at tage stoffer, hvis man får Metadon

Det er ikke meningen at man skal tage Metadon og andre stoffer samtidig. Man kan derfor få taget en urinprøve, der viser, om man har andre stoffer i kroppen.

Sådan stilles diagnosen

Alt efter hvor alvorligt et misbrug, man har, er der to diagnoser for stofmisbrug. Man kan have et skadeligt forbrug, hvor man har taget fysisk eller psykisk skade af misbruget, eller man kan have et afhængighedssyndrom, hvor man bruger det meste af sin energi på stofferne.

Man har et skadeligt forbrug af stoffer, hvis man har taget fysisk eller psykisk skade af stofferne. Skaden skal kunne konstateres ved en lægeundersøgelse.
Tager man f.eks. stoffer, så man ikke længere kan samle sig om sit arbejde eller sine daglige aktiviteter, har man taget psykisk skade. Hvis man har fået en eller flere fysiske sygdomme pga. misbruget, f.eks. leverbetændelse eller HIV, har man taget fysisk skade.

For at få diagnosen skadeligt forbrug, skal man:
Have taget skade. Skaden kan være fysisk eller psykisk, og den skal være påviselig, dvs. at den skal fremgå ved en lægeundersøgelse.
Have haft skaderne i mere end en måned eller flere gange inden for det seneste år.
Ikke have et afhængighedssyndrom. Se nedenfor.
For at få diagnosen afhængighedssyndrom, skal man have haft tre eller flere af følgende symptomer i mindst et år:
Kontroltab, dvs. at man tager flere euforiserende stoffer end man havde tænkt sig, og at man ikke er i stand til at trappe sit forbrug ned eller holde helt op.
Craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at tage stofferne.
Abstinenssymptomer når man holder op med stofferne. Se abstinenser.
Man fortsætter med at tage stofferne på trods af at man godt ved at det går ud over helbredet
Tolerans, dvs. at man skal have højere og højere doser for at opnå den samme virkning
Stoftrangen dominerer tilværelsen, dvs. at det bliver mere vigtigt at tage stoffer end at gøre andre ting, f.eks. at passe et job og fungere socialt.

Forløb

Er man først blevet afhængig, er det meget vanskeligt at komme ud af et stofmisbrug. Hver fjerde stofmisbruger holder efterhånden op med at tage stofferne, men de fleste må leve med at deres forsøg på at blive stoffri mislykkes, så de bliver ved med at være afhængige af stofferne i årevis eller resten af livet. Hvis man ikke er i stand til at komme ud af sit misbrug af narkotika, er der mulighed for at få metadon. Når man får metadon, skal man samtidig have kontrolleret, om man fortsætter med at tage andre stoffer.

Behandling

I første omgang skal man have behandlet abstinenserne, så man kommer ud af misbruget. Derefter kan man få psykoterapi eller samtaleterapi, så man ikke så let falder tilbage i misbruget. Man kan også få hjælp til at få et sted at bo og til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.

Abstinensbehandling:

Morfin: Hvis man holder op med at tage narkotika-præparater som heroin og morfin, får man abstinenser. I stedet kan man enten trappe langsomt ud af stofferne, eller man kan få metadon eller klonidin til at trappe ned med.
Klonidin har den fordel at det ikke i sig selv er vanedannende. Til gengæld hjælper det ikke mod de psykiske abstinenser, dvs. selve trangen til at tage stofferne.

Kokain, ecstacy, LSD: Man kan ikke få behandling, der virker direkte på abstinenser efter kokain, ecstacy, LSD og lignende stoffer. I stedet kan man få beroligende medicin som benzodiazepiner eller fenemal i høje doser, som gør at man lettere kan holde abstinenserne ud. Hvis man er blevet deprimeret, fordi man har taget amfetamin eller kokain, kan det hjælpe at få medicin mod depression.

Metadonbehandling:

Nogle mennesker, der har taget stoffer i lang tid, uden at kunne holde op, vælger at få fast behandling med metadon i kortere eller længere tid. På den måde bliver deres risiko for at komme til at tage en overdosis eller få en fysisk sygdom på grund af misbruget mindre, og de slipper for at skulle fortsætte med at skaffe stofferne. Ulempen ved metadon er at man stadig er afhængig af et stof, metadon, som begrænser ens muligheder for at leve et normalt liv. Metadon sløver, man kan ikke køre bil, fordi man reagerer langsommere, og man får bl.a. problemer med at huske. Metadon kan også give kvalme og forstoppelse.

Psykoterapi: Når man er ude af misbruget, kan man have gavn af psykoterapi. Psykoterapien kan hjælpe en til at blive mere bevidst om hvorfor man misbruger stoffer og hvilke konsekvenser misbruget har for ens liv og netværk. Gennem samtalerne kan man blive mere bevidst om, hvilken betydning misbruget har for ens muligheder for at løse problemer. Det kan være en god ide at gå i gruppeterapi sammen med andre med misbrugsproblemer.
Psykosocial behandling: Man kan have brug for hjælp til at få en bolig, et arbejde eller en uddannelse. Og man kan få træning i at klare almindelige daglige gøremål, og i at fungere bedre sammen med andre mennesker, når man ikke længere tager stoffer.

Forebyggelse

Der foregår en del forebyggende arbejde i form af oplysning om stofmisbrug i skolerne og gennem Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner og pjecer. Se www.narkotikainfo.dk

Det kan man selv gøre

• Det vigtigste er at søge hjælp til at komme ud af misbruget. I alle amter er der misbrugscentre, hvor man kan få behandling. Under alle omstændigheder kan man spørge sin praktiserende læge til råds.
• Hvis man udover misbruget har en psykisk lidelse, f.eks. en psykose eller en depression, er det vigtigt af få behandling for den. Det kan f.eks. ske i den lokale distriktspsykiatri.
• Som pårørende til en stofmisbruger er det bedste man kan gøre at støtte vedkommende til at komme i behandling.