Bekendtgørelse nr. 1493 af 14. december 2006
Indenrigs- og Sundhedsmin.,
Sundhedsstyrelsen, j.nr. 0-604-11-3/1

I medfør af § 4, stk. 5, i lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1111 af 1. november 2006 fastsættes:
§ 1. Den for behandlingen ansvarlige overlæge
skal sikre, at en patient tilbydes en eller flere
samtaler efter ophør af en tvangsforanstaltning.
Stk. 2. Formålet med samtalen er at få belyst
patientens og personalets opfattelse af den situation,
som ledte til tvangsanvendelse dels for at
kunne forebygge anvendelsen af yderligere
tvangsanvendelse og dels for eventuelt at gennemføre
tvang på en anden måde ved fremtidige
tvangsforanstaltninger.
§ 2. Samtalerne skal gennemføres systematisk.
Følgende forhold skal omtales:
1) hvordan patientens oplevede den pågældende
tvangsforanstaltning og den måde den
blev gennemført på,
2) patientens opfattelse af årsag til og formål
med den pågældende tvangsforanstaltning,
3) patientens vurdering af om man kunne have
undgået tvang i den pågældende situation og
i givet fald hvordan man skulle have forholdt
sig,
4) patientens forslag til hvordan man i eventuelle
fremtidige situationer kunne undgå
tvang,
5) information om hvordan personalet opfattede
årsagen til og formålet med tvangsforanstaltningen
og
6) virkning og eventuelle bivirkninger ved den
pågældende tvangsforanstaltning, fx ved
medicinering.
Stk. 2. Andre forhold knyttet til tvangsforanstaltningen,
som må antages at kunne fremme
formålet med samtalen, jf. § 1, stk. 2, kan inddrages
i samtalen såvel af patienten som af personalet.
§ 3. En eftersamtale skal gennemføres af en
kvalificeret sundhedsperson på den afdeling,
hvor tvangsforanstaltningen har fundet sted.
Stk. 2. Samtalen skal finde sted snarest efter
ophør af tvangsforanstaltningen.
§ 4. Referat af samtalen skal journalføres.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
2007.
Sundhedsstyrelsen, den 14. december 2006
ELSE SMITH
/ Anne Mette Dons