|
§ 2 a. Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver
psykia-trisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig
for patienterne.
Stk. 2. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden
udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse.
Stk. 3. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden
skal patienterne, inden der træffes beslutning herom, inddrages.
§ 3. Indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk
afdeling skal så vidt muligt finde sted med patientens samtykke.
Stk. 2. Lægen skal vejlede patienten om formålet med
indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne
til en bedring af helbredstilstanden.
Stk. 3. Overlægen har ansvaret for, at der opstilles en
behandlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk
afdeling, og at patienten vejledes om planens indhold, samt at
patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed
søges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres
til patienten, medmindre denne frabeder sig dette.
§ 4. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort,
hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken.
Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende
betænkningstid.
Stk. 2. Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold
til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 3. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt
og med størst mulig hensyntagen til patienten, således
at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Stk. 4. Tvang må ikke anvendes i videre omfang, end hvad
der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.
Stk. 5. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal
patienten tilbydes en eller flere samtaler.
Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.
§ 4 a. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk.
1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 4, § 13,
stk. 2, 1. pkt., § 15, stk. 2, § 18 f, § 19 a,
stk. 1 og 3, og § 21, stk. 2, er ikke til hinder for, at
en beslutning i overlægens fravær træffes af
en anden læge. I sådan-ne tilfælde skal overlægen
efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen.
Kapitel 3
Frihedsberøvelse
§ 5. Tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller
tvangstilbageholdelse, jf. § 10, må kun finde sted,
såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand,
der ganske må ligestilles hermed, og det vil være
uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende
med henblik på behandling, fordi:
1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende
bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet
eller
2) den pågældende frembyder en nærliggende og
væsentlig fare for sig selv eller andre.
Tvangsindlæggelse
§ 6. Søger en person, der må antages at være
sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste
pligt til at tilkalde en læge. Hvis de nærmeste ikke
tilkalder en læge, påhviler det politiet
at gøre dette.
Stk. 2. På grundlag af sin undersøgelse og de modtagne
oplysnin-ger skønner lægen, om indlæggelse
på psykiatrisk afdeling er nød-vendig. Modsætter
patienten sig sådan indlæggelse, afgør lægen,
om tvangsindlæggelse er påkrævet.
Stk. 3. Tvangsindlæggelse skal ske, når betingelserne
i § 5 er opfyldt. Lægen udfærdiger en erklæring
herom, jf. § 7, stk. 2.
§ 7. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens
iværksættelse og yder bistand hertil.
Stk. 2. Tvangsindlægggelse må kun
gennemføres på grundlag af en lægeerklæring,
som hviler på lægens egen undersøgelse foretaget
med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må
ikke være udstedt af en læge, der er ansat på
det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor
tvangsindlæggelse skal finde sted. Erklæringen må
endvidere ikke være udstedt af en læge, der er inhabil.
Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt
i forvaltningslovens § 3.
Stk. 3. Ved tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2, skal
lægens undersøgelse være foretaget inden for
det seneste døgn og ved tvangsindlæggelse efter §
5, nr. 1, inden for de seneste 7 dage forud for indlæggelsen.
§ 8. Den indlæggende læge skal så vidt
muligt være til stede, indtil politiet forlader stedet sammen
med den, der skal tvangsindlæg-ges. Ved tvangsindlæggelse
efter § 5, nr. 1, underretter politiet lægen om tidspunktet
for gennemførelse af tvangsindlæggelsen.
§ 9. Sker tvangsindlæggelse efter § 5, nr. 2,
skal patienten straks modtages. Sker tvangsindlæggelse efter
§ 5, nr. 1, skal patienten modtages snarest muligt inden
for den frist på 7 dage, som
er nævnt i § 7, stk. 3.
Stk. 2. Overlægen træffer afgørelse om, hvorvidt
betingelserne for indlæggelse er opfyldt.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæg-gelser,
herunder om politiets medvirken hertil.
Tvangstilbageholdelse
§ 10. Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt
på psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis overlægen
finder, at betingel-serne i § 5 er opfyldt.
Stk. 2. Overførelse af en patient, der er indlagt på
psykiatrisk afdeling, til lukket psykiatrisk afdeling behandles
efter reglerne om tvangstilbageholdelse, såfremt patienten
modsætter sig overførel-sen.
Stk. 3. Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen
snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om
denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske.
Fremsættes anmodning om udskrivning inden for det første
døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted,
skal overlægens beslutning meddeles senest inden 48 timer
regnet fra tvangs-indlæggelsen. Er begæringen fremsat
af patientrådgiveren, jf. §§ 24-29, underrettes
tillige denne.
Tilbageførsel
§ 10 a. Har en tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt
person forladt en psykiatrisk afdeling,
og er den pågældende ikke frivilligt vendt tilbage,
kan overlægen beslutte, at den pågældende
skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand.
Sådan tilbageførsel kan kun ske indtil 1
uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er den
pågældende udeblevet efter udgang, er det endvidere
en betingelse for tilbageførsel, at der ikke
er givet tilladelse til udgang med mere end tre
overnatninger.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse
med tilbageførsel, herunder om politiets medvirken
hertil.
Ophør af frihedsberøvelse
§ 11. Når betingelserne i § 5 ikke længere
er til
stede, skal frihedsberøvelsen straks bringes til
ophør. Patienten og patientrådgiveren underrettes
straks herom.
Kapitel 4
Tvangsbehandling (af psykisk lidelse)
§ 12. Tvangsbehandling må kun anvendes over for personer,
der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse, jf. §
10.
Stk. 2. Ved tvangsmedicinering skal der anvendes afprøvede
lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest
mulige bivirkninger.
Stk. 3. Tvangsbehandling med elektrostimulation må kun iværksæt-tes,
hvis patienten opfylder betingelserne i stk. 1 og befinder sig
i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand.
Stk. 4. Afgørelse om tvangsbehandling træffes af
overlægen. Denne træffer samtidig bestemmelse om,
i hvilket omfang der om fornødent kan anvendes magt til
behandlingens gennemførelse.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.
Tvangsbehandling af legemlig lidelse
§ 13. En person, som opfylder betingelserne for frihedsberøvelse,
jf. § 5, og som modsætter sig behandling af en legemlig
lidelse, kan undergives tvangsbehandling af denne lidelse, såfremt
lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig
fare. Er patien-ten ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling,
er det endvidere en betingelse for tvangsbehandling efter denne
bestemmelse, at der forinden er udfærdiget erklæring
om tvangsindlæggelse, jf. § 6,
stk. 3, og at overlægen på vedkommende psykiatriske
afdeling har truf-fet afgørelse om, at betingelserne for
tvangsindlæggelse er opfyldt, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2. Beslutning om tvangsbehandling som nævnt i stk.
1 træffes af vedkommende psykiatriske overlæge og
overlægen på den pågældende somatiske
afdeling i fællesskab. Behandling kan om fornødent
ske på somatisk afdeling.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om tvangsbehandling efter denne bestemmelse.
Kapitel 4 a
Opfølgning efter udskrivning
§ 13 a. Overlægen har ansvaret for, at der for patienter,
som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge
den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige
for patientens helbred,
indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og
den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale
tilbud til patienten.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler
om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til sygehus-myndigheden
og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsmini-steren kan i
den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal
indeholde oplysninger om patientens identitet.
§ 13 b. Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a,
ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale,
har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling
i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner
m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige
og sociale tilbud til patienten.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om registrering og indberetning af koordinationsplaner
til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om,
at indberetninger skal indeholde oplysninger om patientens identitet.
§ 13 c. Den psykiatriske afdeling kan videregive oplysninger
om patienters rent private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for
nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med
overholdelse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan.
I samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende sundheds-personer
m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske
afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner
m.fl.
Kapitel 5
Fiksering m.v.
§ 14. Som midler til tvangsfiksering må alene anvendes
bælte, hånd- og fodremme samt handsker.
Stk. 2. Tvangsfiksering må kun anvendes,
i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at
en patient:
1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende
fare for at lide skade på legeme eller helbred,
2) forfølger eller på anden lignende måde groft
forulemper medpatienter eller
3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
§ 15. Beslutning om tvangsfiksering træffes af en læge,
efter at denne har tilset patienten.
Stk. 2. Beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes
hånd- eller fodremme, skal dog træffes af overlægen.
Stk. 3. Ville det i et tilfælde som nævnt i §
14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til patientens egen eller andres
sikkerhed være uforsvarligt at afvente lægens tilsyn,
kan sygeplejepersonalet på egen
hånd beslutte at fiksere den pågældende med
bælte. Lægen skal da straks tilkaldes og træffe
afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering
med bælte.
§ 16. En patient, der er tvangsfikseret med bælte,
skal have fast vagt.
Anvendelse af fysisk magt
§ 17. En person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling,
kan fasthol-des og om fornødent med magt føres til
et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne
i § 14, stk. 2, er opfyldt.
Over for personer, der er frihedsberøvet efter
reglerne i kapitel 3, kan der anvendes den magt, der er nødvendig
for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på afdelingen.
Beroligende middel
Stk. 2. Er det af afgørende betydning for bedring af en
meget urolig patients tilstand, kan lægen bestemme, at patienten
om fornødent med magt skal have et beroligende middel.
Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse
§ 17 a. Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse kan anvendes over for en patient, der lider
af demens eller demenslig-ende tilstande, for at hindre, at vedkommende
ved at forlade
en psykiatrisk afdeling udsætter sig selv eller andre for
en betyde-lig risiko for at lide personskade.
Stk. 2. Personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse
må kun anvendes, efter at en læge har tilset patienten
og truffet nærmere bestemmelse om anvendelse af et bestemt
middel.
Stk. 3. Afgørelse om anvendelse af særlige dørlåse
skal snarest muligt godkendes af overlægen, og alle patienter
på afdelingen skal straks efter, at afgørelse om
anvendelse af særlige dørlåse
er truffet, underrettes herom.
Beskyttelsesfiksering
§ 18. Ved beskyttelsesfiksering forstås anvendelse
af ethvert middel, der benyttes for at hindre, at en patient utilsigtet
udsæt-ter sig selv for væsentlig fare.
Stk. 2. Beskyttelsesfiksering må kun benyttes, efter at
en læge har tilset patienten og truffet nærmere bestemmelse
om anven-delse af et bestemt beskyttelsesmiddel.
Aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland
§ 18 a. Aflåsning af patientstue kan anvendes over
for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, jf. kapitel 11.
Stk. 2. Aflåsning af patientstue kan anvendes behandlingsmæssigt
med henblik på
1) at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen
af patienten eller
2) at skærme patienten mod for mange stimuli.
Stk. 3. Aflåsning af patientstue kan tillige anvendes, i
det omfang det er nødvendigt at afværge, at en patient
1) udsætter andre for nærliggende fare for at lide
skade på legeme eller helbred,
2) forfølger eller på anden lignende måde groft
forulemper medpa-tienter eller
3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Stk. 4. Beslutning om aflåsning af patientstue træffes
af en læge.
§ 18 b. Aflåsning af patientstuer kan i følgende
tilfælde foretages af sikkerhedsmæssige grunde over
for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk
Center, Sygehus Vestsjælland, jf. kapitel 11:
1) Om natten,
2) under den ugentlige konference og
3) under den daglige behandlingskonference.
Stk. 2. Beslutning om aflåsning af patientstuer træffes
af en læge.
Personlig skærmning og aflåsning af døre i
afdelingen
§ 18 c. Ved personlig skærmning forstås i denne
lov foranstaltnin-ger, hvor et eller flere personalemedlemmer
konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten.
Stk. 2. Personlig skærmning, som patienten ikke samtykker
til, må kun benyttes, i det omfang det er nødvendigt
for at afværge, at en patient
1) begår selvmord eller på anden vis udsætter
sit eller andres hel-bred for betydelig skade
eller
2) forfølger eller på anden lignende måde groft
forulemper medpa-tienter eller andre.
Stk. 3. En beslutning om personlig skærmning træffes
af en læge, efter at denne har tilset patienten.
§ 18 d. Patienten skal i forbindelse med indlæggelse
på afdelingen orienteres om afdelingens indretning, herunder
om forekomsten af
mindre enheder på afdelingen, hvortil døren kan aflåses,
hvis sådanne mindre enheder findes på afdelingen.
Aflåsning af døre
§ 18 e. Lægen kan beslutte, at der skal foretages
aflåsning af døre i afdelingen, dog ikke af døre
til patientstuer, over for
1) patienter, der er frihedsberøvede efter kapitel
3, og
2) patienter, for hvem der er risiko for, at de utilsigtet udsætter
sig selv for væsentlig fare, jf. § 18.
Stk. 2. Lægen kan endvidere beslutte, at der skal foretages
aflås-ning af døre, dog ikke af døre til patientstuer
over for en patient, der ikke er omfattet af stk. 1, hvis patienten
selv anmoder herom. På patientens anmodning skal aflåsningen
straks ophæves.
Stk. 3. Alle patienter på afdelingen skal straks efter,
at en beslut-ning om aflåsning efter stk. 1 og 2 er truffet,
underrettes herom.
Personlig hygiejne under anvendelse af tvang
§ 18 f. Overlægen kan beslutte, at en patient, der
på grund af sin sindslidelse ikke selv er i stand til at
varetage nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget
personlig hygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt
af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter
eller personale.
Bemyndigelsesbestemmelse
§ 19. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,
personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,
personlig
skærmning, aflåsning af døre i afdelingen,
personlig hygiejne under anvendelse af tvang samt aflåsning
af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland.
Kapitel 5 a
Undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, kropsvisita-tion
samt beslaglæggelse og tilintetgørelse af genstande
m.v.
§ 19 a. Ved begrundet mistanke om, at medikamenter, rusmidler
eller farlige genstande er blevet eller vil blive forsøgt
indført til patienten, kan overlægen beslutte,
1) at patientens post skal åbnes og kontrolleres,
2) at patientens stue og ejendele skal undersøges,
eller
3) at der skal foretages kropsvisitation af patienten.
Undersøgelse af kroppens hulrum er ikke tilladt.
Stk. 2. Undersøgelse af patientens post og patientens stue
samt ejendele skal så vidt muligt foretages i patientens
nærvær.
Stk. 3. Overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler
og farlige genstande, som bliver fundet ved indgreb efter stk.
1, skal beslaglægges. Overlægen kan overlade til politiet
at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande
besiddes i strid med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen
om euforiserende
stoffer og lovgivningen om våben m.v. Politiet kan beslutte,
om disse medikamenter, rusmidler og genstande skal destrueres.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om undersøgelse af post, patientstuer og ejendele,
kropsvisitation samt beslaglæggelse og tilintetgørelse
af genstande m.v.
Kapitel 6
Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse
§ 20. Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§
5-10 a, 12 og 13, 14-17 a og 18 a samt § 18 c, stk. 2, der
uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 e, skal tilføres
afdelingens tvangs-protokol med angivelse af indgrebets nærmere
indhold og begrun-delse. Det samme gælder enhver ordination
efter § 18. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om tvangsprotokoller samt om registrering
og indberetning af tvang til
sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sund-hedsministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger
skal indeholde oplysninger om patientens identitet.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at gen-nemføre
forsøg, hvor der på en eller flere psykiatriske afdelinger
for en tidsbegrænset periode tillige skal tilføres
tvangsprotokollen
oplysning om andre former for indgreb eller restriktioner end
de i stk.1 nævnte.
§ 21. Overlægen har til stadighed ansvaret for, at
frihedsberøvel-se, tvangsbehandling, tvangsfiksering, fysisk
magt, beskyttelses-fiksering, personlige alarm- og pejlesystemer
og særlige dørlåse, personlig skærmning,
aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne
under anvendelse af tvang, undersøgelse af post, patientstuer
og ejendele, kropsvisitation samt beslaglæggelse og
tilintetgørelse af genstande m.v., samt aflåsning
af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland, ikke anvendes i videre omfang end
nødvendigt.
Efterprøvelse af tvang
Stk. 2. Som led i efterprøvelse af frihedsberøvelse
skal overlægen henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at
frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter mindst
hver 4. uge, så længe frihedsberøvel-sen opretholdes,
påse, om betingelserne for at frihedsberøve patienten
fortsat er opfyldt. Resultatet af denne efterprøvelse skal
tilføres tvangsprotokollen. Patientrådgiveren og
efter begæ- ring tillige patienten underrettes om beslutning
om opretholdt frihedsberøvelse.
Stk. 3. Der skal foretages fornyet lægelig vurdering af
spørgsmålet om fortsat anvendelse af beskyttelsesfiksering,
personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,
så ofte som forholdene
tilsiger det, dog mindst 3, 10, 20 og 30 dage efter, at beslutning
om anvendelse af disse foranstaltninger blev truffet, og herefter
mindst hver 4. uge, så længe ordinationen opretholdes.
Stk. 4. Så længe en tvangsfiksering opretholdes, skal
der foreta-ges fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet
om fortsat anvendel-se af tvangsfikseringen, så ofte som
forholdene tilsiger det,
dog mindst 4 gange i døgnet, som skal være jævnt
fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering
er truffet.
Stk. 5. Hvis en tvangsfiksering udstrækkes i længere
tid end 48 timer, skal en læge, der ikke er ansat på
det pågældende psykiatriske afsnit, hvor indgrebet
finder sted, som ikke har ansvaret for patientens behandling,
og som ikke står i et
underordnelsesforhold til den behandlende læge, foretage
en vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse
af tvangsfiksering. Denne vurdering skal foretages af en læge,
der er speciallæge i
psykiatri eller i børne- og ungdomspsykiatri.
Ved uenighed mellem de to lægers vurdering af situationen
er den behandlende læges vurdering afgørende. Uenighed
mellem de to lægers vurdering af situationen skal dog mundtligt
og skriftligt
oplyses over for patienten. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om den lægelige vurdering efter denne bestem-melse.
Kapitel 7
Særlige regler om psykokirurgiske indgreb og om forsøgsbehandling
§ 22. Ethvert psykokirurgisk indgreb kræver skriftligt
samtykke fra patienten.
Stk. 2. Psykokirurgisk indgreb må endvidere kun foretages
efter forudgående godkendelse fra et lægeråd,
der nedsættes af Sund-hedsstyrelsen.
Stk. 3. (Ophævet).
§ 23. Patienter, der er frihedsberøvet efter denne
lov, må ikke undergives forsøgsbehandling.
Stk. 2. Forsøgsbehandling må heller ikke gennemføres
med tvang over for frivilligt indlagte patienter.
Kapitel 8
Patientrådgivere m.v.
§ 24. Der beskikkes en patientrådgiver for enhver,
der tvangs-indlægges, tvangstilbageholdes eller undergives
tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,
beskyttelsesfiksering,
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt
varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen
efter § 18 e, stk. 1,
nr. 2, samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, jf. dog
§ 40, stk. 4.
Stk. 2. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive
patienten med hensyn til alle forhold i forbindelse med indlæggelse,
ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Patientrådgiveren
skal endvidere bistå patienten med iværksættelse
og gennemførelse
af eventuelle klager. Patientrådgiveren skal så vidt
muligt være til stede ved klagens behandling i det psykiatriske
patientklagenævn
ved statsforvaltningen.
§ 25. Statsforvaltningen antager efter ansøgning et
antal patient-rådgivere. En fortegnelse over disse fordeles
mellem de enkelte psykiatriske afdelinger i regionen.
Stk. 2. Beskikkelse sker i det enkelte tilfælde ved, at
den vagtha-vende sygeplejerske hurtigst muligt underretter patientrådgiveren
om tvangsindgrebet og beskikkelsen. Patientrådgiverne beskikkes
efter tur i den rækkefølge, hvori de er optaget på
fortegnelsen.
Stk. 3. Patienten skal have lejlighed til at udtale sig om den
påtænkte beskikkelse. Fremsætter patienten anmodning
om at få beskikket en anden patientrådgiver, som er
optaget på fortegnel-sen, skal anmodningen så vidt
muligt imødekommes. Afgørelsen kan påklages
til statsforvaltningen, der træffer den endelige administrative
afgørelse.
Stk. 4. Fremsætter patienten anmodning om beskikkelse af
en person, som ikke er optaget på fortegnelsen, sker der
foreløbig beskikkelse af den person, der står for
tur efter stk. 2. Statsforvaltningen træffer bestemmelse
om, hvorvidt den af patienten foreslåede person kan beskikkes.
Patientens anmodning skal imødekommes, medmindre dette
er utilrådeligt.
§ 26. Patientrådgiveren skal snarest muligt efter beskikkelsen
besøge patienten og til stadighed holde sig i forbindelse
med denne. Første besøg skal aflægges inden
24 timer efter beskikkelsen. Besøg skal herefter finde
sted mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov.
Stk. 2. Patientrådgiveren har ret til fri og uhindret personlig,
skriftlig og telefonisk forbindelse med patienten.
§ 27. Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren
enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage
sit hverv på forsvarlig måde. En oplysning, som af
lægelige grunde ikke gives til patienten, må heller
ikke gives til patientrådgiveren.
§ 28. Beskikkelsen som patientrådgiver bortfalder samtidig
med, at tvangsindgrebet bringes til ophør. Patientrådgiveren
bistår dog patienten i forbindelse med klager, som allerede
er iværksat,
eller som samtidig iværksættes.
§ 29. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om antagelse og beskikkelse af patientrådgivere,
deres opgaver og nærmere beføjelser samt honorar.
Kapitel 9
Underretning og klagevejledning m.v.
§ 31. Inden frihedsberøvelse iværksættes
og anden tvang anvendes, skal patienten underrettes mundtligt
og skriftligt om den påtænkte tvang, dens nærmere
indhold, baggrund og formål. Underretning om anvendelse
af tvang i henhold til § 18 b kan dog foretages som generel
information til patienten.
Stk. 2. Ved tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og aflåsning
af patientstue, jf. §§ 14- 17 og § 18 a, kan underretningen
dog i særlig hastende tilfælde undlades. Begrundelsen
skal i så fald gives efterfølgende.
§ 32. Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes
om adgangen til at påklage indgrebet.
Stk. 2. Klage over beslutning om anvendelse af tvang har ikke
opsættende virkning.
Stk. 3. Klage over beslutning om tvangsbehandling, jf. kapitel
4, har dog opsættende virkning, medmindre omgående
gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke
at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig
fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre
for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller
helbred.
§ 33. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om underretning og klagevejledning.
Kapitel 10
Klageadgang og domstolsprøvelse
§ 34. Ved hver statsforvaltning oprettes et psykiatrisk
patientklagenævn bestående af direktøren for
statsforvaltningen som formand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer.
Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer
efter indstilling fra henholdsvis Den Almindelige Danske Lægeforening
og De Samvirkende Invalideorganisationer. Indenrigs- og Sundhedsmini-steren
beskikker endvidere stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelserne
gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse
kan finde sted.
Stk. 2. Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige
ansatte ved statsforvaltningen til at fungere som formand for
nævnet.
Stk. 3. Statsforvaltningen varetager det psykiatriske patientklage-nævns
sekretariatsopgaver og afholder udgifterne ved nævnets virksomhed,
herunder vederlag til nævnets medlemmer.
§ 35. Sygehusmyndigheden skal efter anmodning fra patienten
eller patientrådgiveren indbringe klager over tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling,
tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt
varer mere end
24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt aflåsning
af patientstue på Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland, for det psykiatriske patientklagenævn
ved statsforvaltningen.
§ 36. Når en sag som nævnt i § 35 indbringes
for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen,
skal sygehusmyndighe-den fremsende sagens akter, herunder en udskrift
af tvangsproto-kollen samt en erklæring fra overlægen.
Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning
og træffer bestemmelse om tilveje-bringelse af eventuelle
yderligere erklæringer m.v., ligesom nævnet kan aflægge
besøg på vedkommende psykiatriske afdeling.
Stk. 2. Patienten og patientrådgiveren har ret til mundtligt
at forelægge sagen for nævnet. I særlige tilfælde,
hvor hensynet til patientens helbred eller til sagens behandling
i nævnet afgørende
taler herfor, kan nævnet bestemme, at patienten helt eller
delvis skal være udelukket fra at deltage i forhandlingerne.
Stk. 3. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen
skal træffe afgørelse i klagesager om tvangsbehandling,
der er tillagt opsættende virkning, jf. § 32, stk.
3, inden 7 hverdage
efter klagens modtagelse. I andre sager skal det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen træffe afgørelse
snarest muligt. Er afgørelse ikke truffet inden 14 dage
efter klagens
modtagelse, skal nævnet underrette patienten og patientrådgi-veren
om grunden hertil samt om, hvornår afgørelse kan
forventes at foreligge.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en forret-ningsorden
for det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvalt-ningen.
§ 37. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen
skal efter anmodning fra patienten eller patientrådgiveren
indbringe sine afgørelser vedrørende tvangsindlæggelse,
tvangs-tilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i afdelingen
for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2. Godkender patientklagenævnet, at patienten frihedsbe-røves,
kan spørgsmålet om udskrivning først på
ny begæres prøvet i det psykiatriske patientklagenævn
ved statsforvaltningen, når der er forløbet 2 måneder
efter nævnets afgørelse. Har spørgsmålet
om frihedsberøvelsens lovlighed været indbragt for
retten, jf. stk. 1, regnes den nævnte frist fra rettens
afgørelse.
§ 38. Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn
ved statsforvaltningen om tvangsbehandling, anvendelse af fysisk
magt, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,
personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer,
samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, kan påklages
til Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn.
Stk. 2. Ved behandlingen af sådanne sager i Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn gælder reglerne i kapitel 3 i lov
om sundheds-væsenets centralstyrelse m.v.
§ 39. Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen
offentliggør hvert år en beretning om sin virksomhed.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler
om indberetning af afgørelser fra de psykiatriske patientklagenævn
ved statsforvaltningerne og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
og om offentliggørelse af afgørelser af generel
betydning.
Kapitel 11
Særlige regler om anbringelse af ekstraordinært farlige
personer
§ 40. I ganske særlige tilfælde, hvor mindre
indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan
justitsministeren bestemme, at en person, der er sindssyg, og
som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig
og overhængende
fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland.
Stk. 2. Justitsministeren skal inden 5 søgnedage efter,
at der er truffet afgørelse efter stk. 1, indbringe sagen
for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende
anvendelse på personer, der anbringes i sikringsafdelingen
efter stk. 1. Det gælder dog ikke §§ 5-11, §
21, stk. 2, og bestem-melserne i kapitel 10 om klageadgang og
domstolsprøvelse
med hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbage-holdelse
og tilbageførsel.
Stk. 4. Endvidere beskikkes patientrådgiver alene i tilfælde,
hvor den pågældende ikke i forvejen har en sådan
eller en istandsværge efter straffelovens § 71.
§ 41. Anbringelse efter § 40, stk. 1, kan administrativt
kun ophæ- ves af justitsministeren. Begæring om ophævelse
kan fremsættes af overlægen, patienten, patientrådgiveren
eller bistandsværgen.
Begæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen
kan tidligst fremsættes, når der er forløbet
2 måneder efter rettens afgørelse, jf. § 40,
stk. 2. Afslag på ophævelse forelægges
på begæring for retten til prøvelse efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2. Er en begæring fra patienten, patientrådgiveren
eller bistandsværgen om ophævelse af anbringelsen
blevet afslået af justitsministeren, kan spørgsmålet
først på ny rejses, når der er
forløbet 2 måneder efter justitsministerens afgørelse.
Har justitsministerens afslag været forelagt for retten,
regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse.
§ 41 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om meddelelse
af tilladelse til udgang m.v. til personer, der efter § 40,
stk. 1, er anbragt i Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center,
Sygehus Vestsjælland.
Kapitel 12
Patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse
§ 42. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilket
omfang reglerne i denne lov finder tilsvarende anvendelse på
personer, der opholder sig på psykiatrisk afdeling i henhold
til en retsafgørelse,
som er truffet i strafferetsplejens former.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 43. Loven træder i kraft den 1. oktober 1989 og
gælder for alle afgørelser og beslutninger, der træffes
efter lovens ikrafttrædelse.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 118 af 13. april 1938 om
sindssyge personers hospitalsophold.
§§ 44-45. (Udeladt)
§ 46. (Ophævet).
§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser
Lov nr. 534 af 8. juni 2006 (Revision af psykiatriloven, herunder
tvangsdefinition, personlig skærmning, aflåsning af
døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og
ekstern efterprøvelse, ændret
klageadgang m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn
ved statsamtet/Københavns Overpræsidium om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse og tilbageførsel, som er truffet
inden den 1. januar 2007, skal efter anmodning fra patienten eller
patientrådgiveren indbringes for retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a.
Afgørelser fra det psykiatriske patientklagenævn
ved statsam-tet/Københavns Overpræsidium om tvangsbehandling,
tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,
anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige
dørlåse samt aflåsning af patientstue på
Sikringsafdelingen
under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, som er truffet
inden den 1. januar 2007, kan påklages til Sundhedsvæsenets
Patientklagenævn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1. november 2006
LARS LØKKE RASMUSSEN
/ Lene Christensen
1) Lovændringen vedrører lovens titel, § 1,
§ 2, § 2 a, § 3, § 4, § 4 a, § 12,
§§ 13 a-13 c, overskrift efter § 18, §§
18 c-18 f,
§ 19, § 19 a, § 20, § 21, § 22, §
24, § 30, § 31, § 34, § 35, § 36, §
37, § 38, § 39 og § 46.
|
