NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Overordnet om
personligheds-
forstyrrelser
Overblik

Årsager til per-
sonlighedsforst.
Det spørger
lægen om
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
personlighedsfst.
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


Overordnet om personlighedsforstyrrelser


Overblik

En personlighedsforstyrrelse viser sig ved den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på. Hvis ens personlighed afviger meget fra gennemsnittet i den kultur, man lever i, kan det betyde at man har en personlighedsforstyrrelse.
Man kan f.eks. være mere eller mindre mistroisk og have større eller mindre ansvarsfølelse. Og man kan være mere eller mindre indadvendt. Men det er ikke i sig selv nok til at man kan tale om en personlighedsforstyrrelse.

Personlighed

Personligheden kommer til udtryk gennem den måde, man tænker, føler og handler på. 
Personligheden dannes i barndommen og ungdommen og ændrer sig derefter normalt kun lidt. Det betyder at egenskaber som man kun har i en periode, ikke er en del af ens normale personlighed. Hvis man f.eks. er ængstelig og usikker i forbindelse med at man har en depression, er det ikke en del af personligheden. 
De fleste personlighedstræk er nyttige, hvis de ikke er for overdrevne. Det er f.eks. godt at have en vis kritisk sans, men bliver man alt for kritisk eller nærmest fjendtlig, kan det blive et problem.
En del af vores personlighed kender vi ikke selv. Nogle egenskaber har vi direkte fortrængt. Andre ved vi inderst inde godt at vi har, men vi prøver at forsvare eller bortforklare dem. F.eks. er det nok de færreste, der selv mener at de er for pligtopfyldende eller for nærige. Til gengæld lægger de fleste andre mærke til det. Hvis andre fortæller os om vores afvigende egenskaber, forsvarer vi os måske med at det ikke er så galt, eller med at det er positive egenskaber. Beskyldes man f.eks. for at være nærig, kan man selv mene at man er sparsommelig. Mens det at være for pligtopfyldende i ens egne øjne bliver til at man er ansvarlig.

 

Årsager til personlighedsforstyrrelser

Personligheden udvikles ud fra de påvirkninger man får i barndommen og ungdommen og ud fra medfødte egenskaber som bestemmer hvor sårbar man er for at få de enkelte personlighedsforstyrrelser.
Den psykoanalytiske teori, som oprindelig er udviklet af Freud i begyndelsen af 1900-tallet og siden er videreudviklet af hans efterfølgere, har detaljerede modeller for hvordan de vilkår, man udsættes for i barndommen, har betydning for om man får en personlighedsforstyrrelse. 


Det spørger lægen om

For at få oplysninger om personligheden spørger lægen om hvad man selv synes der er karakteristisk for en, og om man på nogle områder tænker, føler eller handler meget anderledes end gennemsnittet. 
Imidlertid er det almindeligt at man selv synes at man er som alle andre, mens de som kender en måske mener at man har et overdrevet behov for at gøre rent eller for at gøre andre tilpas. Derfor har det også betydning at høre hvad andre mener om ens personlighed.
Det er også vigtigt at vide, hvor længe man har haft egenskaberne, idet personlighedstræk er træk, man har haft siden ungdommen eller barndommen. Hvis der er tale om egenskaber, man har haft i kortere tid, er der ikke tale om personlighedsegenskaber, men måske snarere om symptomer på en psykisk sygdom, f.eks. depression eller angst.
Det afgørende er om ens egenskaber skaber problemer for en selv, eller for de mennesker man omgås. Hvis man er meget lunefuld eller ligefrem er ligeglad med andres følelser, vil ens handlinger gå ud over andre, og hvis man er ekstremt pligtopfyldende, kan det gøre livet svært for en selv.


Sådan stilles diagnosen

På den internationale diagnoseliste, ICD-10, defineres otte personlighedsforstyrrelser:

  • Paranoid personlighedsforstyrrelse
  • Skizoid personlighedsforstyrrelse
  • Dyssocial personlighedsforstyrrelse
  • Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse
  • Histrionisk personlighedsforstyrrelse
  • Tvangspræget personlighedsforstyrrelse
  • Ængstelig personlighedsforstyrrelse
  • Dependent personlighedsforstyrrelse

For hver personlighedsforstyrrelse defineres en række egenskaber, men fælles for dem alle er at de skal opfylde diagnoselistens generelle kriterier. Egenskaberne skal:

  • Være gennemgribende unuancerede, utilpassede og uhensigtsmæssige
  • Gå ud over en selv eller omgivelserne
  • Have varet siden ungdommen
  • Ikke skyldes en anden psykisk eller fysisk sygdom
  • Være til stede på mindst to af følgende områder:
    1. Erkendelser og holdninger
    2. Følelser
    3. Evne til at kunne kontrollere impulsive handlinger og udskyde tilfredsstillelse af behov
    4. Relationer til andre

Det skønnes at mellem fem og ti procent af alle voksne danskere har en personlighedsforstyrrelse.


Sygdomsforløb

Man udvikler sin personlighed indtil 20-30 års alderen. Derefter er personligheden færdigdannet, og resten af livet er personlighedstrækkene normalt ret fastlåste og ændrer sig kun langsomt. 
Alligevel sker der for mange en senmodning, dvs. at personlighedstrækkene efter 30-35 års alderen gradvist bliver mindre fremtrædende. 
Man kan sige at man på den ene side udvikler sin karakter og ofte også bliver mere etableret og mindre fleksibel med alderen. På anden side bliver mange efterhånden som de bliver mere modne også mindre fastlåste med hensyn til de afvigende karaktertræk. 
Der er altså mulighed for at en personlighedsforstyrrelse aftager med årene, uden at man får behandling.
Personlighedsforstyrrelserne betyder på den anden side at man er mere sårbar overfor kriser eller stress, og man risikerer derfor lettere end andre at få en anden psykisk sygdom. Hvilke andre sygdomme man har størst risiko for at få, afhænger af hvilken personlighedsforstyrrelse man har. F.eks. risikerer man lettere at få en angstlidelse hvis man har en ængstelig eller en dependent personlighedsforstyrrelse, mens man med en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse har en risiko for at få en depression.


Behandling

Medicin: Indtil videre har man ikke medicin som kan virke på personligheden, og dermed er der heller ikke mulighed for at få medicin imod en personlighedsforstyrrelse. 
Derimod kan man, pga. den ekstra sårbarhed overfor stress eller kriser som følger med personlighedsforstyrrelsen, risikere også at få en anden psykisk sygdom. 
Hvis man får en psykisk sygdom som f.eks. angst, depression eller psykose, er det en god ide at få behandling for den, enten med medicin, med psykoterapi, eller med begge dele. 

Psykoterapi: Der er en meget lang tradition for at behandle personlighedsforstyrrelser med psykoterapi. Behandlingen er ofte langvarig og bygger på at man skal få indsigt i sine psykiske mekanismer og på den måde blive i stand til at ændre dem. 
Man kan vælge en psykoanalytisk orienteret behandlingsform som ofte er den mest grundige og langvarige, eller man kan vælge en terapiform hvor man fokuserer mere direkte på problemerne, en korttidsterapi, f.eks. kognitiv terapi. Det er meget individuelt hvad man får mest ud af, og hvad man foretrækker. Generelt kan man sige at jo mere alvorlig forstyrrelsen er, jo længere tid tager den at behandle.


Det kan man selv gøre

  • Hvis man har de egenskaber, som er karakteristiske for en personlighedsforstyrrelse, og egenskaberne er så forstyrrende at man ønsker at gøre noget ved det, er det en god ide at man taler med sin læge om det.
  • Man kan også gå til lægen for at få en vurdering af hvad man fejler, og så derefter tage stilling til om man ønsker at blive behandlet.

 


Andre personlig-
hedsforstyrrelser
Overordnet om per-
sonlighedsforstyrrelse

Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug

 

Til toppen af siden


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden