NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
PTSD
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Det kan man
selv gøre
Spørgsmål og
svar om krise
Brevkasse om
krise
Overblik: kriser
Kriseformer
Tilpasnings-
reaktion
Akutbelastnings-
reaktion
PTSDposttrau-
matisk belast-
ningsreaktion
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


PTSD - POSTTRAUMATISK BELASTNINGSREAKTION


Overblik 

Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, er en psykisk tilstand, man kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at der er tale om en katastrofe. 
Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for store ulykker, naturkatastrofer, krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning.

Hvis man har PTSD, får man flash backs eller mareridt, hvor man igen og igen genoplever det man har været udsat for. Og man føler stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer der minder om katastrofen. Man har tendens til at fare sammen, blive irritabel, få koncentrationsbesvær og problemer med at sove. 


Sådan stilles diagnosen

For at der er tale om en posttraumatisk belastningsreaktion skal man:

  • Tidligere have været udsat for svær psykisk belastning af katastrofekarakter, som f.eks. større ulykker, tortur, voldtægt eller trusler på livet.
  • Gang på gang genopleve traumet, fordi man ikke kan lade være med at tænke på det eller fordi man har mareridt eller ”flash backs”. Eller føle stærkt ubehag hvis man kommer ud for situationer, der minder en om traumet.
  • Undgå alt hvad der kan minde om traumet.
  • Have delvist eller helt hukommelsestab, når det drejer sig om den traumatiske begivenhed. Eller være i konstant psykisk alarmberedskab, som viser sig ved mindst to af følgende symptomer:
  • Problemer med at sove
  • Tendens til at blive irritabel
  • Koncentrationsbesvær

Tendens til at fare sammen.

  • Symptomerne skal være startet senest et halvt år efter den traumatiske hændelse.

 

Forløb

Nogle mennesker får det bedre igen efter nogle måneder eller år, men næsten en tredjedel af alle, der har været udsat for en alvorlig katastrofe, får alvorligere symptomer der ender med at blive kroniske.

Traumet kan også ændre ens personlighedstræk, så man bliver mistroisk og trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man kan få en følelse af at det hele er håbløst. Man føler sig fremmedgjort, eller man føler at man lever under en konstant trussel. Denne følgevirkning af PTSD har sin egen diagnose. Den hedder personlighedsændring efter katastrofeoplevelse.


Behandling

Psykoterapi: Man bearbejder sine traumatiske oplevelser og sine følelser i forbindelse med dem ved at tale om dem i detaljer mange gange. I psykoterapien gennemgår man katastrofen og sine følelser i forbindelse med det sammen med en psykolog eller psykiater. På den måde kan man nå til en erkendelse af at man må leve videre på trods af det der er sket.

Medicin: Der er ingen medicin, der hjælper på PTSD. Men hvis man udvikler en depression, kan man have gavn af at få antidepressiv medicin samtidig med at man får psykoterapi.


Det kan man selv gøre

Det kan være svært at se i øjnene at man har brug for hjælp og tilmed en hjælp der går ud på at tale om det, man allerhelst vil glemme. Det er imidlertid den eneste måde at få det bedre på. Det er derfor en god idé at man kontakter sin læge, så man kan blive henvist til behandling.


Søg i NetPsykiater
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

 

Til toppen af siden