Overblik 

Delirium kaldes også for konfusion, akut organisk psykosyndrom eller organisk psykose.

Det viser sig især ved at man over kort tid bliver forvirret og ikke helt ved hvor man er og hvornår det er. Det kan også være at man får hallucinationer, og ofte kan man ikke sove om natten. 
Man kan have et delirium som er mildt, men det kan også blive meget udtalt.

Man risikerer at få et delirium hvis man er gammel eller dement og samtidig har en fysisk sygdom, hvis man pludseligt holder op med at misbruge alkohol eller piller, hvis man har haft iltmangel i hjernen, har været gennem en stor operation, eller hvis man har en sygdom som inddrager hjernen. 

Delirium skyldes altså ikke en psykisk påvirkning, det er en sygdom hvor hjernen af fysiske grunde er holdt op med at fungere normalt.

Årsager til delirium

Delirium eller konfusion kan bl.a. skyldes at:

1. Man har en fysisk sygdom, f.eks. infektion eller væskemangel samtidig med at man er gammel og har et svækket helbred, eller
2. Man får noget medicin man ikke kan tåle, eller
3. Man er blevet opereret for nyligt og er fysisk svag efter operationen, eller
4. Man har haft iltmangel i hjernen pga. sygdom eller en ulykke, eller
5. Man har udtalte abstinenser efter at man er holdt op med at tage medicin eller illegale stoffer
6. Man har udtalte abstinenser efter at man er holdt op med at drikke alkohol, se delirium tremens

Det spørger lægen om

Når lægen undersøger om man har delirium, vurderer han eller hun om man:

• Har problemer med at huske, især det som lige er sket eller er sket de seneste dage. 
• Har problemer med at orientere sig, dvs. med at vide hvor man er, hvornår det er, hvor man bor, hvornår man er født osv. 
• Har problemer men at koncentrere sig og fastholde opmærksomheden
• Har problemer med fuldt ud at opfatte hvad der sker omkring en.
• Har tendens til at fare sammen på mindste foranledning
• Har tendens til at tale meget eller at side eller ligge stille og kigge frem for sig
• Har lang reaktionstid dvs. at der går et stykke tid før man reagerer når man f.eks. hører noget
• Har hallucinationer eller livlige mareridt om natten
• Har problemer med at sove om natten
• Gennem længere tid har sover alt for lidt
• Svinger hurtigt mellem at være meget urolig og at ligge og døse
• For nylig er holdt op med at drikke alkohol eller tage nervepiller

For at finde årsagen til symptomerne, bliver man undersøgt med bl.a. blodprøver. Det kan også være en god ide at blive indlagt på sygehus så man bedre kan blive undersøgt og behandlet.

Sådan stilles diagnosen 

For at have delirium, skal man opfylde følgende kriterier
Man har:

1. Bevidsthedsuklarhed. Dvs. at man:
   • opfatter omgivelserne på en forvrænget måde. F.eks. kan man tro at gardinet er et uhyre, eller man kan have hallucinationer. 
   • Har nedsat opmærksomhed. Man er ikke god nok til at fastholde sin opmærksomhed på den man taler med. 
2. Kognitive forstyrrelser, som viser sig ved:
   • problemer med den umiddelbare hukommelse og korttidshukommelsen, mens langtidshukommelsen er mindre svækket.
3. Psykomotoriske forstyrrelser med et eller flere af følgende symptomer. Man:
   • Skifter hurtigt mellem at være overaktiv og passiv
   • Er længe om at reagere
   • Taler meget
   • Taler meget lidt
   • Har tendens til at fare sammen
4. Søvnforstyrrelser med en eller flere af følgende:
   • Søvnløshed
   • Omvendt søvnrytme, dvs. at man sover om dagen i stedet for om natten
   • Forværring af symptomerne om natten
   • Urolige drømme eller mareridt
5. Tilstanden er begyndt pludseligt og forløbet svinger meget
6. Undersøgelserne tyder på at tilstanden skyldes en fysisk påvirkning af hjernen. Det er altså ikke noget psykisk.

Der er fire forskellige diagnoser for delirium:

1. Delirium uden demens
2. Delirium samtidig med demens
3. Delirium som skyldes abstinenser. Ved alkoholabstinenser kaldes dette også for delirium tremens
4. Andre former for delirium

Sygdomsforløb  

Der er vigtigt at man hurtigst muligt får den rigtige behandling. Hvis man har delirium pga. en fysisk sygdom som kan helbredes, eller fordi man for nylig er blevet opereret, er der gode muligheder for at man bliver rask igen efter få dage til ugers behandling.

Behandling

Det vigtigste er at man får behandling for den sygdom som er årsag til at man har fået delirium. Får man det, forsvinder deliriummet af sig selv.
Det hjælper ikke at man får antipsykotisk medicin. Antipsykotisk medicin virker nemlig ikke mod den form for hallucinationer man kan have i forbindelse med delirium. Derimod kan der være grund til at man får beroligende medicin til at sove på om natten. 
Det er også vigtigt at man er et sted hvor der er fred og ro, og at man ikke ligger alene og fortabt på en hospitalsstue. Det hjælper at man har mennesker omkring sig, og meget gerne nogen man kender. På den måde bliver det hele ikke så fremmed og angstvækkende. På sygehusene har men ofte en fast vagt mens deliriummet er værst. På den måde føler man sig mindre hjælpeløs når man ikke aner hvem man selv er, og man kan lettere få sovet og på den måde få det bedre.

Forebyggelse

Hvis man er oppe i årene er det vigtigt at man:

• Får nok at drikke
• Forebygger at man brækker knogler, så man ikke så let risikerer at skulle opereres. Det kan man bl.a. gøre ved at man styrker knoglerne med kalk og D-vitamin, f.eks. ved at man spiser fede fisk og drikker mælk eller skummetmælk
• Undgår at tage beroligende medicin hvis det ikke er nødvendigt
• Hvis man får medicin, er det vigtigt at man regelmæssigt taler med sin læge om behandlingen, og at man tager det medicin, man har aftalt med lægen. Hverken mere eller mindre
• Er opmærksom på at få behandling for infektioner med bakterier, f.eks. blærebetændelse, bronkitis eller lungebetændelse

Det kan man selv gøre

• Det har stor betydning at man i tide bliver opmærksom på hvis man har en ældre pårørende som har et begyndende delirium. Med andre ord skal man have fat på lægen hvis ens pårørende virker forvirret, eller virker mere forvirret end han eller hun plejer.
• Hvis et ældre menneske ændrer sig psykisk, er der grund til at være opmærksom på om der er noget galt. Hvis man er i tvivl, kan man spørge sin læge.
• Der kan være andre grunde til at et ældre menneske ændrer sig psykisk end begyndende demens. Hvis man bare slår det hen og tænker, at det nok er lidt demens, risikerer man at ens pårørende ikke får den nødvendige behandling for en sygdom, som kunne have været helbredt.