T

Tankeforstyrrelser: Hvis man har tankeforstyrrelser, er man psykotisk. Man kan opleve at tanker bliver sendt til en gennem radioen, at man får tanker sendt ind i hovedet eller at ens tanker bliver taget og brugt af andre. Tankeforstyrrelser er et symptom på skizofreni. Formelle tankeforstyrrelser er formmæssige forstyrrelser i måden at tænke på, f.eks. at man har et privat sprogbrug, hvor man bruger ord, som ikke findes. Man kan også være så omstændelig i sin tankegang at det er meningsforstyrrende, eller man kan have en tangentiel tankegang, hvor ens svar tager ord op fra spørgsmålet men bruger dem på en måde, så svaret ikke giver mening i forhold til spørgsmålet. Formelle tankeforstyrrelser er et symptom på skizofreni. Ved skizotypisk sindslidelse kan man have lette formelle tankeforstyrrelser.

Tardive dyskenisier: Ufrivillige bevægelser, ofte med tungen eller omkring munden. Kan opstå som en bivirkning hvis man i lang tid har fået behandling med antipsykotisk medicin. De ufrivillige bevægelser kan blive kroniske, dvs. at de kan fortsætte også selv om man holder op med at tage medicinen.

Tavshedspligt: En pligt, læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale har til ikke at udtale sig om patienters private forhold. Tavshedspligten kan dog vige for andre love, hvor sundhedspersonale kan have pligt til at udtale sig, f.eks. hvis de har viden om omsorgssvigt i forhold til børn eller meget alvorlige forbrydelser.

Tegnetest: En klinisk psykologisk undersøgelse af børn hvor man, ved at se på børns tegninger og det de fortæller om dem, får indblik i barnets psyke og i, hvordan barnet oplever sig selv i forhold til familien.

Terapi: Behandling af sygdom.

Tics: Ufrivillige bevægelser.

Tilknytning: Følelsesmæssig binding mellem mennesker, der betyder noget for hinanden. Der sker normalt en tidlig tilknytning mellem mor og barn, som er nødvendig for at barnet kan udvikle sig normalt. Hvis tilknytningen ikke fungerer, risikerer barnet at udvikle en tilknytingsforstyrrelse, hvor det enten knytter sig ukritisk til voksne, det ikke kender eller trækker sig fra kontakt med andre.

Tilsynsværge: Tidligere begreb for en person, der ifølge den tidligere sindssygelov skulle holde øje med at en tvangsindlæggelse ikke varede længere end nødvendigt. I den nye psykiatrilov fra 1989 er tilsynsværgen erstattet af en patientrådgiver.

Tolerans: Tilvænning. Hvis man bruger forskellige former for vanedannende medicin, alkohol eller stoffer, vænner kroppen sig efterhånden til midlet, så man skal have større og større mængder for at opnå den samme beroligende eller smertestillende virkning.

Transaktionsanalyse: Psykoterapeutisk retning, hvor man analyserer kommunikation. Bygger på en teori om at man kan kommunikere ud fra en barnerolle, en voksenrolle eller en forældrerolle.

Transitivisme: Hvis man har transitivistiske oplevelser, har man svært ved at kende forskel på hvad man selv oplever og hvad man tror at andre oplever. Grænserne mellem en selv og andre bliver på den måde udviskede. Man kan opleve at ens egne følelser eller handlinger kan føles eller udføres andre. Et symptom på skizofreni.

Transseksualitet: Forstyrrelse af kønsidentiteten hvor man ønsker at skifte til det modsatte køn og gennemgå en kønsskifteoperation.

Transvestisk fetichisme: Seksuel afvigelse hvor man opnår seksuel ophidselse ved at gå i det modsatte køns tøj.

Transvestisme: Forstyrrelse af kønsidentiteten, hvor man klæder sig i det modsatte køns tøj for at kunne føle sig som det modsatte køn. Man ønsker dog ikke som den transseksuelle at gennemgå en kønsskifteoperation, og man føler ikke en seksuel ophidselse ved klæde sig i det modsatte køns tøj. Som man gør i forbindelse med transvestisk fetichisme.

Traume: Et psykisk traume er en belastende hændelse eller begivenhed, som opleves skræmmende og som man kan bearbejde ved hjælp af psykoterapi. Hvis man kommer ud for katastrofeagtige hændelser risikerer man at få posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD.

Tredjepersons hørehallucinationer: Hørehallucinationer, hvor man hører kommenterende eller diskuterende stemmer, der taler om en i tredje person. Et symptom på skizofreni.

Tremor: Rysten eller sitren i kroppen.

Tricykliske antidepressiva: Medicin til at behandle depression. Den første gruppe af medicin, der kom frem mod depression. Virker meget effektivt, men har også mange bivirkninger.

Trikotillomani: Tvangspræget tilbøjelighed til at trække hår ud af hovedbunden eller øjenbrynene. Er en psykiatrisk sygdom, som især børn og unge kan lide af.

Træghed: Psykiatrisk udtryk for at en patient bevæger sig, taler og tænker langsomt. Kan være et symptom på depression eller et negativt symptom ved skizofreni.

Tvangsbehandling: Psykiatriloven beskriver lægernes mulighed for at behandle patienter mod deres vilje. Ifølge loven kan tvangsbehandling kun komme på tale overfor indlagte patienter som er psykotiske og som enten er til fare for sig selv eller andre, eller hvis lægen skønner at muligheden for at de får det afgørende bedre ellers forringes meget.  
Afgørelsen om tvangsbehandling skal altid træffes af overlægen på afdelingen, og patienten kan klage til Patientklagenævnet som afgør klagen inden en eventuel tvangsbehandling kan starte. Medmindre lægen skønner at der er helt specielle grunde til at behandlingen ikke kan udsættes. Der er mange der klager over en planlagt tvangsbehandling og de får hjælp til deres klagesag af en uvildig patientrådgiver. 
Tvangsbehandling består som regel i at man får psykiatrisk medicin mod sin vilje. Men loven om tvangsbehandling kan også bruges, hvis man opfylder kriterierne og modsætter sig behandling af anoreksi eller af en fysisk lidelse.

Tvangshandlinger: Handlinger, som man gentager mange gange, selv om man godt ved at de er overdrevne eller urimelige. Ofte hænger tvangshandlingerne sammen med tvangstanker og udføres på en stereotyp måde, som ritualer, man er nødt til at udføre, f.eks. hver gang man går i bad. Hvis man modarbejder sin trang til at udføre handlingerne, bliver man angst.

Tvangsindlæggelse: Psykiatriloven beskriver lægers mulighed for at tvangsindlægge mennesker på en psykiatrisk afdeling. Ifølge loven skal lægen tvangsindlægge et menneske som opfylder kriterierne for at blive tvangsindlagt: For det første skal man være sindssyg, dvs. psykotisk, eller man skal være i en tilstand der kan ligestilles med det, f.eks. hvis man er i fare for at begå selvmord. For det andet skal lægen vurdere at det ville være uforsvarligt hvis man ikke blev tvangsindlagt, enten fordi man er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, eller fordi ens udsigt til at få det afgørende bedre ellers ville blive meget forringet.
En læge må ikke tvangsindlægge på en afdeling, hvor han eller hun selv er ansat. Det er derfor ofte den praktiserende læge, der står for tvangsindlæggelsen. Selve indlæggelsen tager politiet sig af, og de holder samtidig øje med at indlæggelsen er lovlig.

Tvangssymptomer: Tvangstanker og tvangshandlinger.

Tvangstanker: Idéer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i bevidstheden igen og igen på en stereotyp måde og som man selv oplever som overdrevne eller urimelige. Det kan være ord eller sætninger, som evt. kan være obskøne eller blasfemiske, det kan være tvangsbilleder, som kan have et seksuelt eller voldeligt indhold, eller det kan være tvangsmæssig frygt for at komme til at udføre voldelige handlinger. Hvis man prøver at slippe tvangstankerne bliver man angst eller urolig.

Tvangstilbageholdelse: Psykiatriloven beskriver lægers mulighed for at tvangstilbageholde mennesker, der er indlagt  på en psykiatrisk afdeling. Også selv om man evt. ikke er tvangsindlagt men er blevet indlagt frivilligt. Ifølge loven skal lægen tvangstilbageholde et menneske som opfylder kriterierne for at blive tvangstilbageholdt: For det første skal man være sindssyg, dvs. psykotisk, eller man skal være i en tilstand der kan ligestilles med det, f.eks. at man er i fare for at begå selvmord. For det andet skal lægen vurdere at det ville være uforsvarligt hvis man ikke blev tvangstilbageholdt, enten fordi man er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre, eller fordi ens udsigt til at få det afgørende bedre ellers ville blive meget forringet.
Forskellen på at blive på afdelingen frivilligt og på at blive tilbageholdt med tvang er at man bliver hentet af politiet, hvis man forlader afdelingen uden at det er aftalt med personalet. Selv om man er tvangstilbageholdt kan man godt komme på hjemmebesøg op til tre dage ad gangen. Er man gået fra afdelingen, mens man er tvangstilbageholdt, og politiet ikke har fundet en inden en uge holder de op med at lede, og man bliver udskrevet. Hvis man er tvangstilbageholdt risikerer man selvfølgelig at afdelingen er låst og man ikke får lov at gå.
Bliver man tvangstilbageholdt får man en patientrådgiver som kan hjælpe, hvis man vil klage til Patientklagenævnet.

Tågetilstand: Tilstand, hvor man har hukommelsestab og er rådvild, forvirret og ukoncentreret. Tilstanden kan skyldes at man har været udsat for en form for psykisk chok, eller den kan skyldes epilepsi. Hvis man er i en tågetilstand, kan man foretage sig tilsyneladende almindelige ting, men i virkeligheden er man desorienteret, dvs. man ved knap nok hvem man selv er og hvad man foretager sig.