|
Panikanfald: Anfald af angst, hvor man kan få hjertebanken,
trykken for brystet og åndenød. Et anfald af panikangst er ekstremt
ubehageligt, og ofte tror man at man er ved at dø. Hvis man lider
af panikangst kan angstanfaldene komme pludseligt og uventet, og
man bliver bange for hvornår man får det næste anfald. Man prøver
derfor at undgå situationer, hvor man tidligere har fået angstanfald.
Paranoia: En psykisk sygdom, hvor man har vrangforestillinger
og derfor er psykotisk.
Vrangforestillingerne kan handle om at man føler sig forfulgt, men
de kan også handle om andre ting, f.eks. at man har forestillinger
om at man er rig og berømt eller om at man fejler noget alvorligt.
Kaldes også paranoid psykose.
Paranoid personlighedsforstyrrelse: Hvis man har en paranoid
personlighedsforstyrrelse, er man mistroisk og har mistillid
til andre. Man er følsom overfor nederlag, og man reagerer let med
vrede og afvisning, hvis noget går en imod.
Man er ikke nødvendigvis psykotisk, og man har ikke vrangforestillinger,
som hvis man har en paranoid psykose. Men man har nogle karakteristiske
personlighedstræk som gør at man har større risiko end normalt for
at få vrangforestillinger eller for at komme ud i et misbrug.
Paranoid skizofreni: Den
mest almindelige undertype af skizofreni. Paranoid skizofreni begynder
senere end de andre former for skizofreni. Symptomerne er først
og fremmest vrangforestillinger og ofte også hørehallucinationer.
Parapsykologi: Læren om metafysiske eller overnaturlige fænomener
som f.eks. clairvoyance, tankelæsning, telepati og spiritisme.
Parkinsonisme: Parkinsons sygdom eller ”rystesyge”. En neurologisk
sygdom, dvs. en sygdom i hjernen, som gør at man får stive muskler
og ryster.
Parkinsonistiske bivirkninger: Bivirkninger, som man kan
få af nogle former for antipsykotisk medicin. Man får de samme symptomer,
som ved Parkinsonisme. Bivirkningerne kan mindskes ved at man får
mindre medicin eller ved at man får medicin mod parkinsonisme.
Parterapi: Psykoterapi hvor man er i behandling sammen med
sin partner. Terapien fokuserer på at man skal fungere bedre som
par.
Patientklagenævn: Klageinstans. Man kan klage til det lokale
psykiatriske patientklagenævn, hvis man er blevet tvangsindlagt
eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afdeling, hvis man har været
fastspændt i bælte, hvis man er blevet tvangsbehandlet, eller hvis
man har været udsat for andre former for tvang, mens man har været
indlagt. Man kan få tildelt en patientrådgiver, som kan hjælpe
med klagen. Afgørelsen på klagen kan ankes til det centrale patientklagenævn.
Patientrådgiver: En patientrådgiver er ansat under henholdsvis
statsamtet og Københavns kommune og er derfor helt uafhængig af
sygehusene. Patientrådgiveren vejleder og rådgiver om alt hvad der
har at gøre med indlæggelse, ophold og behandling på en psykiatrisk
afdeling.
Patientrådgiveren hjælper også, hvis man vil klage, og han eller
hun skal så vidt muligt være med, når klagen bliver behandlet i
patientklagenævnet.
Patologisk spillelidenskab: Kaldes også ludomani. Sygelig
trang til at spille.
Penismisundelse: Ifølge Freuds teorier lider piger ubevidst
af penismisundelse, dvs. en følelse af mindreværd, fordi de ikke
som drengene og som deres far er udstyret med en penis.
Perceptionsforstyrrelse: En sanseforstyrrelse, hvor opfattelsen
af lyde eller synsindtryk f.eks. kan være forstærkede, svækkede
eller forvrængede. Man kan have perceptionsforstyrrelser i forbindelse
med bl.a. skizofreni, skizotypisk sindslidelse, borderline personlighedsforstyrrelse
og angst.
Perseveration: Tilbøjelighed til at blive hængende i de samme
tankemønstre.
Persona: Jungs betegnelse for menneskers ydre fremtræden
eller ”facade”. ”Det, vi viser verden”.
Personlighedsforstyrrelse: En personlighedsforstyrrelse viser
sig ved den måde man føler, tænker, opfatter og forholder sig til
andre mennesker på. Hvis ens personlighed afviger meget fra gennemsnittet
i den kultur, man lever i, kan det betyde at man har en personlighedsforstyrrelse.
Personlighedsspaltning: Kaldes også multipel personlighed.
En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler.
Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne,
og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender
Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan
være vidt forskellige.
Tilstanden er en reaktion på at man har været udsat for et voldsomt
psykisk traume.
Perversion: Seksuel afvigelse.
Placebo: ”Snydebehandling”. Bruges i forbindelse med forskning,
bl.a. til undersøgelser af hvordan medicin virker. Efter lodtrækning
får man enten den rigtige medicin eller en placebomedicin. Man ved
ikke hvilken en medicin, man får, og det gør lægen heller ikke.
På den måde kan man registrere hvordan behandlingen virker og finde
ud af, om der er forskel på placebo og den rigtige medicin. Det
er den mest pålidelige måde man kan undersøge ny medicin på.
Placeboeffekt: Effekten af placebobehandling, dvs. behandling
med ”snydemedicin”. Når man tester ny medicin viser det sig at nogle
af de patienter, der uden at vide det får placebotabletter, også
får det bedre. Det skyldes bl.a. forventninger om at behandlingen
virker. Placeboeffekten er formentlig ikke ret stor og grunden til
at man i undersøgelser faktisk får det bedre, selv om man kun får
snydemedicin, er, at man er gået til lægen på et tidspunkt hvor
man havde det dårligere, og derfor under alle omstændigheder ville
have fået det bedre efterhånden.
Positive symptomer: Psykotiske symptomer i form af hallucinationer,
vrangforestillinger, katatone symptomer eller disorganiseret
tale, dvs. når man taler helt usammenhængende og uden at det, man
siger, giver mening. Især i forbindelse med skizofreni. I modsætning
til negative symptomer ved skizofreni.
Posttraumatisk belastningsreaktion: PTSD, er en psykisk
tilstand, man kan udvikle, hvis man har været udsat for hændelser,
der er så voldsomme, at der er tale om en katastrofe.
Det gælder f.eks. hvis man har været udsat for store ulykker, naturkatastrofer,
krig, tortur, overfald eller gidseltagning. Symptomerne er bl.a.
flash backs eller mareridt, hvor man igen og igen genoplever det
man har været udsat for. Man har tendens til at fare sammen, blive
irritabel, få koncentrationsbesvær og problemer med at sove.
Primærgevinst: Psykoanalytisk udtryk. Inddeles i primærgevinst
og sekundærgevinst. Hvis man lider af en neurose med neurotiske
symptomer, får man ifølge teorien en primærgevinst i form af manglende
bevidsthed om indre psykiske konflikter.
Profylakse: Forebyggelse af sygdom.
Prognose: Et skøn over, hvordan en sygdom udvikler sig.
Projektion: Ifølge
psykoanalytisk teori en forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst tillægger
en anden person egenskaber, som man ikke kan acceptere hos sig selv.
Projektiv identifikation: Ifølge psykoanalytisk teori en
forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst overfører positive eller negative
egenskaber, man selv har, på en anden person. Ved projektiv identifikation
presser man ubevidst den anden til at handle i overensstemmelse
med disse egenskaber.
Prægenital fase: Psykoanalytisk udtryk for de udviklingsfaser,
der ligger før den genitale fase.
Præmatur ejakulation: For tidlig sædafgang.
Præsenil demens: Demens, der udvikler sig tidligt, dvs. før
man fylder 65 år.
Pseudodemens: En sygdom hvor man har svært ved at huske,
koncentrere sig, tænke og planlægge. Svækkelsen kan forveksles med
demens, men er ikke demens. I stedet skyldes svækkelsen en anden
sygdom, oftest en depression eller en fysisk sygdom.
Psyke: Det græske ord for sjæl.
Psykedelisk virkning: Sanseforvrængninger eller hallucinationer
som man kan få hvis man har taget bevidsthedsudvidende stoffer,
som f.eks. LSD eller cannabis.
Psykiater: Speciallæge i psykiatri.
Se også:
Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater?
Skal
man vælge en praktiserende psykolog eller en praktiserende
psykiater?
Psykiatriloven: Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien. Loven beskriver bl.a. hvornår der er mulighed for at
tvangsindlægge, tvangstilbageholde, tvangsbehandle, fiksere med
bælte osv., samt hvilke muligheder man har for at klage, hvis man
er blevet udsat for tvang.
Psykiatriske registre: Registre med oplysninger om mennesker,
der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. I Danmark har
vi det psykiatriske centralregister i Århus, hvor der bliver sendt
oplysninger om diagnose, behandling og indlæggelsesforløb for alle,
der har været indlagt. Registeret benyttes udelukkende til forskning
og kan ikke bruges til at få oplysninger om enkelte patienter ud
fra cpr.nr. eller lignende. Til gengæld kan man ikke modsætte sig
at man bliver registreret, og sygehuset har heller ikke pligt til
at oplyse at man bliver registreret der.
Psykisk traume: Den påvirkning der sker i psyken, efter at
man har været udsat for en psykisk belastende begivenhed.
Psykoaktive stoffer: Alkohol, nervemedicin og andre midler,
der indvirker på psyken.
Psykoanalyse: Psykoterapeutisk metode, hvor man bliver opfordret
til at sige, hvad der falder en ind. Formålet er at man gennem analyse
af de frie associationer skal blive mere bevidst om sine ubevidste
følelser og tanker og den måde de griber ind i ens liv på.
Psykoanalytisk orienteret psykoterapi: Psykoterapi som tager
udgangspunkt i den klassiske psykoanalyse, der blev udviklet af
Sigmund Freud. Psykoanalytisk orienteret psykoterapi er modificeret
i forhold til den klassiske psykoanalyse. Oftest foregår den psykoanalytisk
orienterede terapi ikke mens man ligger ned, og man er heller ikke
i terapi en time tre gange om ugen som man er i den klassiske analyse.
Terapien benytter de frie associationer og andre teknikker, udviklet
af Freud og hans efterfølgere, som f.eks. analyse af overføring
og modoverføring, konfrontationer, klarifikationer og fortolkninger.
Psykodynamik: En teoretisk forståelsesramme der forklarer
psykiske processer, dvs. bevidste og ubevidste tanker og følelser
samt psykiske symptomer ud fra de psykoanalytiske teorier om det
bevidste, det ubevidste, forsvarsmekanismer og objektrelationsteorier.
Psykoedukation: Undervisning af patienter eller pårørende
til patienter i hvordan de psykiske sygdomme viser sig og hvordan
man bedst kan forholde sig til sygdommen.
Psykofarmaka: Medicin, der påvirker de psykiske funktioner.
Det kan være medicin mod depression, angst, psykose, søvnforstyrrelser
eller uro.
Psykoinfantil: Umodenhed. Et udtryk for at ens personlighed
ikke er så udviklet som man kunne forvente ud fra alderen, selv
om man er normalt begavet.
Psykolog: En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi,
cand. psyk. Psykologer arbejder bl.a. på psykiatrisk sygehus,
i distriktspsykiatrien, i socialforvaltningerne, i kommunerne, som
skolepsykologer, erhvervspsykologer og som praktiserende psykologer.
Mange psykologer har også en uddannelse i psykoterapi eller
i klinisk psykologi, dvs. at han eller hun er trænet i at teste
psykiatriske patienter ved hjælp af psykologiske tests og i at behandle
med psykoterapi.
Se også:
Hvad er forskellen på en psykolog og en psykiater?
Skal
man vælge en praktiserende psykolog eller en praktiserende
psykiater?
Psykologiske tests: Tests, der bruges til at vurdere de psykiske
funktioner, som f.eks. intelligenstest, projektiv test, der bl.a.
kan vise om man er psykotisk, demenstest og test, der viser om man
har en hjerneskade.
Psykopati: Hedder i dag dyssocial personlighedsstruktur.
En personlighedsforstyrrelse, som betyder at man handler uden omtanke
for andre og ikke kan sætte sig ind i andre menneskers følelser
og situation.
Psykose: En sindslidelse hvor man ikke har sin normale evne
til at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt.
Psykoseksuelle faser: Ifølge psykoanalytisk teori udvikler
barnet sig gennem forskellige faser: Den orale fase, den anale fase,
latensperioden og den genitale fase.
Psykosocial: Samspillet mellem psykiske processer og sociale
forhold. Man taler om psykosociale årsager til psykiske sygdomme
og om psykosociale behandlinger som både tager højde for de psykiske
symptomer og de sociale problemer.
Psykosomatiske sygdomme: Fysiske sygdomme som har en psykisk
årsag eller hvor en væsentlig del af symptomerne skyldes psykiske
processer eller forhold. I snæver forstand er psykosomatiske sygdomme
sygdomme med symptomer som kommer fra mange forskellige steder på
kroppen, uden at de kan forklares ud fra en enkelt fysisk sygdom,
og uden at undersøgelser kan vise at man fejler noget fysisk.
Udtrykket benyttes også ofte mindre præcist om fysiske sygdomme,
hvis årsag man i virkeligheden ikke kender tilstrækkeligt til.
Psykoterapi: Behandlingsmetode til behandling af psykisk
sygdom. Ved hjælp af forskellige samtaleteknikker får man indsigt
i sine psykiske mekanismer og bliver bedre til at handle på en måde
som man bliver mindre syg af. Psykoterapi bygger på forskellige
teorier om årsager til psykisk sygdom og behandlingen af dem, f.eks.
psykoanalytisk orienteret psykoterapi, kognitiv terapi eller miljøterapi.
Psykotisk tilstand: Psykisk sygdom, hvor man har psykotiske
symptomer, som f.eks. hallucinationer, vrangforestillinger eller
udtalte forstyrrelser i måden at være på eller i kontakten med andre
mennesker.
PTSD: Posttraumatic Stress Disorder. Diagnose i det
amerikanske diagnosesystem, DSM-IV. I det internationale diagnosesystem,
som benyttes herhjemme, hedder tilstanden posttraumatisk belastningsreaktion.
Pyromani: Sygelig trang til at sætte ild på noget. Man er
meget optaget af ild og har en intens oplevelse af ophidselse og
spænding i forbindelse med at man taler om ild eller sætter ild
på noget.
Pædofili: Seksuel afvigelse. Voksne, der tiltrækkes seksuelt
af børn
|