|
Karakterafvigelse: Udtrykket blev tidligere brugt om især
dyssocial, men også om skizoid, paranoid, emotionelt ustabil samt
histrionisk personlighedsforstyrrelse.
Karakterneurose: Udtrykket blev tidligere brugt om tvangspræget,
ængstelig og dependent personlighedsforstyrrelse.
Kastrationsangst: Psykoanalytisk begreb. Ifølge teorien er
en lille dreng bange for at hans kærlighed til sin mor kan gøre
faren så vred at han skærer drengens penis af. Kastrationsangst
hænger sammen med Ødipus-komplekset.
Kasuistik: Sygehistorie. Benyttes i videnskabelige tidsskrifter,
f.eks. Ugeskrift for Læger.
Katarsis: Rituel renselse af sindet. Bruges i nogle former
for psykoterapi, hvor man ved at få kontakt med sine følelser og
leve dem ud får frigjort en energi som har været bundet til et tidligere
traume.
Kataton skizofreni: Skizofreni inddeles i flere forskellige
former. En af dem er kataton skizofreni. Hvis man lider af kataton
skizofreni, opfylder man kriterierne for at have skizofreni, og
man har samtidig nogle karakteristiske symptomer, f.eks. står eller
går man på en bizar måde.
Katatymi: Man taler om et katatymt område af psyken, dvs.
at man i sin psyke har områder som man helst ikke vil mindes om.
Man reagerer derfor uforudsigeligt og ofte uhensigtsmæssigt eller
med at blive psykisk syg, hvis man bliver mindet om det.
Klaustrofobi: Angst for at befinde sig i lukkede rum, f.eks.
elevatorer.
Klein, Melanie: (1882-1960) Østrigsk-engelsk psykoanalytiker,
der sideløbende med Anna Freud var med til at udvikle børnepsykoanalysen.
En af grundlæggerne af objektrelationsteorien.
Klinisk børnepsykologi: Psykologisk speciale om undersøgelse
og behandling af børn med psykiske forstyrrelser.
Kognitioner: Tankemønstre. Begreb fra kognitiv psykoterapi.
Kognitiv terapi: Psykoterapi, hvor man sætter fokus på vanemæssige
mønstre i måden at tænke på, kognitioner. Ved at få indsigt
i kognitionerne forsøger man at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre.
F.eks. har mange med depression en tilbøjelighed til at bebrejde
sig selv. I terapien får de indsigt i disse mønstre og indøver nye.
Kokain: Euforiserende stof, der fremstilles af cocaplantens
blade. Virker stimulerende og opløftende. Virkningen er forholdsvis
kort og kan pludselig slå over i abstinenser. Der er stor risiko
for at blive afhængig af stoffet. Man kan også blive psykotisk af
kokain og få hallucinationer og vrangforestillinger.
Kommenterende stemmer: Hørehallucinationer hvor stemmer taler
om en og kommenterer ens tanker og handlinger i tredje person. Et
symptom på skizofreni.
Kompensation: En forsvarsmekanisme, som ifølge psykoanalytisk
teori gør at man erstatter et behov med et andet, som man bedre
kan acceptere.
Kompulsioner: Tvangshandlinger. Handlinger, man foretager
sig, fordi man bliver angst, hvis man ikke gør det. Man kan f.eks.
igen og igen vaske sig, kontrollere at komfuret er slukket eller
døren låst. Man er godt klar over at handlingerne er overdrevne
eller urimelige, men man kan ikke lade være. Kan skyldes OCD.
Koncentrationsproblemer: Problemer med at koncentrere sig,
dvs. fastholde opmærksomheden og samle tankerne.
Konfabulation: Tendens til at fortælle ting, som man selv
digter, når der er noget, man ikke kan huske. Konfabulation er især
almindeligt hos mennesker, der lider af den form for demens, der
hedder Korsakoffs psykose.
Konfusion: Psykisk forstyrrelse hvor man er forvirret, tænker
uklart og kan have hallucinationer. Udtrykket bruges ofte synonymt
med delirium.
Kontaktforstyrrelser: Nedsat eller manglende evne til at
tale med eller være sammen med andre mennesker. Kan bl.a. hænge
sammen med personlighedsforstyrrelse, autisme eller skizofreni.
Kontroltab: Nedsat eller manglende evne til at kontrollere
sit forbrug af alkohol eller stoffer. Symptom på at man er blevet
afhængig.
Korsakoffs psykose: Hukommelsestab som oftest skyldes alkoholmisbrug,
hvor man har fået for få B-vitaminer, fordi man har drukket alkohol
i stedet for at spise. Mennesker med Korsakoffs psykose har tendens
til konfabulering, dvs. at de udfylder deres huller i hukommelsen
med ting, som de finder på.
Krigsneurose: Kaldes i dag for posttraumatisk belastningsreaktion,
PTSD.
Krise: Symptomer i form af bl.a. tristhed, uro, angst, nervøsitet
og søvnløshed. En krise er en naturlig reaktion, når et menneske
oplever alvorlige tab eller problemer. En krise kan dog blive så
alvorlig at den kræver behandling. En alvorlig krise kaldes i fagsproget
en tilpasningsreaktion.
Kronisk: At en sygdom er kronisk betyder at den varer ved
i lang tid eller ofte vender tilbage.
Kz-syndrom: Koncentrationslejrsyndrom. En følgetilstand hos
tidligere fanger i koncentrationslejre, der har været udsat for
ekstreme belastninger. Hedder i dag posttraumatisk belastningssyndrom,
PTSD. Symptomerne er bl.a. kronisk tristhed og flash backs
eller mareridt, hvor man gang på gang genoplever det man har været
udsat for. Man føler stærkt ubehag, hvis man kommer ud for situationer
der minder om kz-lejren, og man har tendens til at fare sammen,
blive irritabel, få koncentrationsbesvær og problemer med at sove.
Kønsidentitet: Bevidsthed om at man tilhører et af de to
køn. Man oplever de roller og fænomener, der normalt knytter sig
til kønnet som en naturlig del af sin egen identitet.
Kønsidentitetsforstyrrelse: At man ikke identificerer sig
med sit eget køn. I stedet føler man sig bedre tilpas med det modsatte
køns roller. Betegnelsen omfatter transseksualitet og transvestisme.
|
