ICD-10:International Classification of Diseases and Related health Problems, 10th Revision. Verdenssundhedsorganisationen WHO’s liste over psykiatriske diagnoser. ICD-10 er blevet brugt i Danmark siden 1994, og det er meget anderledes end de tidligere diagnosesystemer, f.eks. eksisterer diagnoserne neurose og maniodepressiv psykose ikke mere.
Diagnosesystemet bruges i en stor del af verden, men ikke i USA, hvor man bruger DSM-IV. 

Ich-störungen: Jeg-forstyrrelser. Bevidstheden eller den måde, man oplever på, ændrer sig på en måde, som man har svært ved at beskrive. Ens følelse af sig selv som et individ (et jeg), som ser, føler, hører og lugter omverden. Det kan opleves som en meget pinagtig fornemmelse af ikke at være fuldt til stede og levende. Som om man ikke helt eksisterer i samme omfang som andre. Som om man er forandret med en distance til sig selv og omverdenen. Et af grundsymptomerne ved skizofreni.

Idealisering: En forsvarsmekanisme som, ifølge psykoanalytisk teori, gør at man har urealistisk høje forventninger til et andet menneske. Sammen med devaluering er idealisering kernen i forsvarsmekanismen splitting, som især er karakteristisk hos mennesker med en borderline personlighedsstruktur.

Identifikation: Man kan identificere sig med et andet menneske ved at man tænker, føler og handler på samme måde som man forestiller sig den anden ville have gjort. Et barn identificerer sig med sine forældre, som en del af dets udvikling. I en vellykket psykoanalytisk terapi identificerer man sig, som en del af terapien, ubevidst med terapeuten.

Identitet: Oplevelsen af at man er en og samme person, livet igennem. Man har en forhistorie, og man har nogle bestemte evner, begrænsninger, muligheder og livsforhold.

Identitetsforstyrrelse: Oplevelse af at ens personlighed ikke er stabil og kontinuerlig. Den kan ændre sig, så man skifter holdninger, værdier, religion eller seksuel orientering. Lettere identitetsforstyrrelser er normalt, især mens man er ung. Man kan have mere alvorlige identitetsforstyrrelser hvis man har en borderline personlighedsstruktur, eller hvis man lider af f.eks. skizofreni.

Illusion: En forkert fortolkning af en reel sansning. F.eks. kan man vågne om natten og se et menneske ved siden af sengen, men senere opdage at det i virkeligheden er en stol.

Impotens: Problemer med at gennemføre samleje, som viser sig ved erektionsproblemer hos mænd eller som tørhed i skeden hos kvinder. Man kan blive impotent af psykiske grunde, f.eks. præstationsangst, eller på grund af fysiske sygdomme, som f.eks. problemer med blodtilførslen til penis. 

Impulshandling: At handle impulsivt vil sige at man handler ud fra pludselige indskydelser. Handlingerne er ikke gennemtænkte, de er uoverlagte og ofte drastiske. Det er ikke nødvendigvis negativt eller udtryk for at man er syg, hvis man handler impulsivt, men hvis man har en borderline personlighedsforstyrrelse, eller man er psykotisk, kan det impulsive tage overhånd og blive voldsomt eller farligt.

Incest: Ulovligt seksuelt forhold mellem familiemedlemmer. Oftest mellem forældre og deres børn. Begrebet bruges nu også om stedforældres seksuelle overgreb på partnerens børn.

Individuel psykoterapi: Psykoterapi, hvor man er alene i terapi hos en psykiater, psykolog eller psykoterapeut. I modsætning til gruppeterapi, parterapi eller familieterapi.

Induceret psykose: Kaldes også folie à deux. En psykose med forfølgelsesforestillinger, som to mennesker, der er tæt på hinanden, deler. Ofte starter det med at den ene har en paranoid psykose, som den anden så kommer til at tro fuldt og fast på. F.eks. kan den ene i et parforhold have vrangforestillinger, som den anden gradvist overtager.

Infantil autisme: Psykisk sygdom, der viser sig inden for de første tre leveår. Sygdommen er overvejende arvelig. Den viser sig bl.a. ved at barnet f.eks. har nedsat evne til øjenkontakt, har svært ved at lege med andre, har problemer med at tale eller udfører tvangsprægede ritualer.

Informeret samtykke: Tilladelse fra en patient, som er blevet grundigt informeret, til at der sættes en undersøgelse eller behandling i gang. For at man som patient skal kunne give informeret samtykke, skal man have forstået begrundelsen for behandlingen, dens virkning og eventuelle bivirkninger. Man skal også kende konsekvenserne, hvis man afviser at blive undersøgt eller behandlet og man skal være informeret om andre muligheder for behandling.

Initiativløshed: Nedsat initiativ, dvs. at man har svært ved at komme i gang med selv helt almindelige dagligdags aktiviteter, f.eks. madlavning og rengøring. Man kan lide af initiativløshed, hvis man har en depression. Initiativløshed er også et af de såkaldt negative symptomer ved skizofreni.

Insomni: Søvnforstyrrelse eller søvnløshed.

Intellektualisering: En forsvarsmekanisme som, ifølge psykoanalytisk teori, gør at man ubevidst forholder sig intellektuelt og abstrakt til konflikter og følelser. På den måde undgår man at mærke følelser som kan gøre ondt.

Intelligenstest: Psykologiske tests, som bruges til at måle intelligensen, dvs. ens intellektuelle evner og færdigheder. En intelligenstest skal bruges til at få et billede af ens stærke og svage sider og afspejle hvor godt man klarer sig i intellektuelle sammenhænge. 
I psykiatrien bruger man især intelligenstests til at måle om intelligensen er nedsat og dermed har betydning for sygdomsbilledet. Intelligenstesten kan måle intelligenskvotienten, IQ. En IQ på 100 svarer til gennemsnittet.

Interne hallucinationer: Hørehallucinationer eller synshallucinationer, der opleves som om de kommer indefra kroppen eller hovedet. I modsætning til eksterne hallucinationer, der opleves som om de kommer udefra.

Introversion: Indadvendthed

Irritabilitet: Tendens til at reagere vredt, utålmodigt og afvisende. 

Isolationstendens: Tilbøjelighed til at trække sig fra samvær med andre.