|
ECT behandling: Forkortelse for ElektroConvulsiv Terapi eller
det samme som tidligere hed elektrochok. Betegnelsen bruges i fagsproget,
herunder i journaler, i stedet for elektrochok, fordi behandlingen
ikke har noget med chok at gøre.
Ejaculatio præcox: For tidlig sædafgang
EKG: Forkortelse for ElektroKardioGram. Undersøgelse af hjertet
ved hjælp af elektroder, som sættes på bestemte steder af brystkassen
og måler hjertets funktion.
Eksistentiel terapi: En form for psykoterapi der tager udgangspunkt
i eksistentiel filosofi. Behandlingen fokuserer på at man selv skal
blive bedre til at tage ansvar for sit liv og handle i forhold til
det. Det betyder at der fokuseres mindre på barndommen og tidlige
traumer og mere på hvad man kan gøre her og nu for at komme til
at fungere bedre.
Ekshibitionisme: Trang til at udstille sig over for andre.
Bruges også som betegnelse for en seksuel afvigelse, hvor man blotter
sig over for andre og får seksuel tilfredsstillelse ved det.
Eksterne hallucinationer: Hallucinationer, f.eks. hørehallucinationer,
hvor man oplever at lyden ikke kommer fra ens eget hoved eller krop,
men fra et sted uden for en selv.
Elektrochok: ECT-behandling, benyttes især til at behandle meget alvorlige
depressioner. Man mærker ikke selve behandlingen, som foregår under
fuld narkose. Det der sker i hjernen, når man får elektrochok, er
at alle hjernecellerne på én gang depolariseres, dvs. at
de udsender en nerveimpuls.
Elektrochok er den hurtigste og mest effektive behandling mod meget
alvorlig depression.
Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse: Kaldes også
borderline personlighedsforstyrrelse. Man handler impulsivt
og uoverlagt. Man har svært ved at styre sit temperament og sin
vrede, især hvis man bliver bremset i at følge sine impulser. Man
har problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker.
Forholdene bliver intense, men ustabile, og man har en tendens til
splitting, dvs. at man inddeler andre mennesker i ”de gode”
og ”de onde” og at man svinger mellem meget positive og meget negative
følelser.
Empati: Evne til at leve sig følelsesmæssigt ind i andre
menneskers situation og måder at handle på.
Endogen depression: Betyder depression der er opstået indefra,
dvs. uden ydre grund. Begrebet bruges ikke længere.
I diagnosesystemet, ICD-10, som bruges i dag, inddeles depressioner
ikke efter årsag, men efter sværhedsgrad, dvs. i let, middelsvær
eller svær depression.
Endorfiner: Kroppens egne smertestillende midler, der dannes
i hjernen og som virker som en slags morfin.
Enkelfobi: En fobi hvor man er bange for én speciel ting
eller situation, som man derfor prøver at undgå, f.eks. at befinde
sig i lukkede rum, at flyve eller at være i nærheden af edderkopper
eller slanger.
Epilepsi: En sygdom i hjernen som viser sig ved at man får
anfald hvor man f.eks. gør bestemte bevægelser på en mekanisk måde
eller får krampeanfald. Ofte har man flere forskellige former for
anfald.
Ergoterapi. Behandlingsform, hvor man trænes i praktiske
færdigheder, f.eks. almindelige dagligdags gøremål.
Excentricitet: At være excentrisk vil sige at man opfører
sig usædvanligt eller sært.
Expressed emotion: Betyder udtrykte
følelser. Inddeles i high expressed emotions
og low expressed emotions. Det er et udtryk for hvor
meget man udtrykker følelser, f.eks. i en familie. Skælder man meget
ud på hinanden? Er man meget følelsesmæssigt involveret i hinandens
liv? Er man overbeskyttende? Der forskes i, hvilken betydning det
har for psykiske sygdomme, om ens pårørende har high expressed eller
low expressed emotions.
|