|
Affekt: Følelsesmæssig reaktion, f.eks.
vrede, sorg eller glæde.
Affektaffladning: At man er ude at stand
til at involvere sig følelsesmæssigt, dvs. at man har svært ved
at føle begejstring, glæde eller sorg. Kan være et symptom på skizofreni.
Affektlabil: At man er affektlabil vil
sige at man let reagerer følelsesmæssigt. Hvis man f.eks. nemt kommer
til at græde, er man affektlabil.
Affektiv sindslidelse: Mani, depression
eller en blandingstilstand, dvs. en blanding af mani og depression.
Agorafobi: Angst for åbne pladser. Udtrykket
bruges også om angst for at befinde sig ved begivenheder hvor der
er mange mennesker sammen på ét sted og angst for at befinde sig
i situationer, hvor man har svært ved at komme væk, f.eks. i køen
i supermarkedet, i bussen eller i toget. Hvis man lider af agorafobi,
vil man derfor ofte gøre meget for at undgå sådanne situationer,
og det kan betyde at fobien sætter store begrænsninger for hvad
man kan foretage sig.
Akrofobi: Angst for at befinde sig på
høje steder.
Akut belastningsreaktion: En chokreaktion, som de fleste mennesker
får hvis de kommer ud for en katastrofe, f.eks. en naturkatastrofe,
et overfald, gidseltagning, tortur, en togulykke, en flyulykke eller
en bilulykke. Man er i chok eller går i panik. I stedet for at ringe
efter en ambulance eller give førstehjælp, sidder man f.eks. og
stirrer tomt ud i luften, bryder ud i voldsom gråd, eller man går
forvirret og formålsløst omkring uden at vide hvor man er og hvorfor
man er der. I løbet af nogle timer bliver man igen normal.
Alkoholmisbrug: Ifølge Sundhedsstyrelsen
har man et alkoholmisbrug, hvis man er kvinde og drikker mere end
14 genstande om ugen, eller hvis man er mand og drikker over 21
genstande pr. uge. Tallene er regnet ud på baggrund af viden om,
hvor meget der i gennemsnit skal til for at misbruget skader helbredet.
Alzheimers demens: Den mest almindelige
form for demenssygdom for mennesker over 65 år. Sygdommen udvikler
sig gradvist. Man mister hukommelsen og efterhånden påvirker sygdommen
hele ens personlighed. Sygdommen er uhelbredelig, men medicin kan
ofte forhale symptomerne.
Ambivalens: At man har to modsatrettede
følelser på samme tid, f.eks. had og kærlighed. Udtalt ambivalens
er et af symptomerne på skizofreni.
Ambulant undersøgelse: En undersøgelse,
man indkaldes til, uden at man behøver at blive indlagt.
Amfetamin: Et stof, som stimulerer hjernen,
så man bliver mere vågen og aktiv. Stoffet bruges illegalt, men
benyttes også til at behandle urolige børn med hjerneskader og mennesker
med narkolepsi.
Amnesi: Hukommelsestab.
Analytisk familieterapi: Psykoterapi
hvor hele familien deltager. Terapien bygger på begreber fra psykoanalysen,
som oprindelig er udviklet af Freud og som senere er udbygget af
hans efterfølgere. I korte træk går terapien ud på at analysere
mønstre i samspillet mellem familiemedlemmerne ud fra psykoanalysens
begreber, bl.a. forsvarsmekanismer.
Anamnese: Beskrivelse af hvordan en sygdom
har udviklet sig med udgangspunkt i patientens egne oplysninger.
Anamnesen bruges som udgangspunkt for journalen.
Andenpersons hørehallucinationer: Hallucinationer,
hvor man hører stemmer, der taler direkte til en. I modsætning til
tredjepersons hørehallucinationer, hvor man hører stemmer, der taler
sammen om en. Et symptom på skizofreni.
Angst: Man kan få angst i form af anfald,
eller man kan blive mere vedvarende angst. Når man lider af angst,
er man bange, urolig og anspændt. Ofte har man også hjertebanken,
man ryster over hele kroppen, man sveder og har evt. kvalme eller
kuldegysninger. Man kan få angst i forbindelse med de fleste psykiske
sygdomme, og der findes flere forskellige former for angst, f.eks.
panikangst og generaliseret angst, samt forskellige fobier.
Anorexia nervosa: I daglig tale anoreksi
eller nervøs spisevægring. Sygdommen opstår først og fremmest hos
unge kvinder. For at der kan være tale om anoreksi, skal man veje
mindst 15 procent under normalvægten. Samtidig opfatter man sig
selv som for tyk, og det fører til at man forsøger at slanke sig
yderligere ved hjælp af diæt, motion,
afmagringspiller, afføringsmidler, vanddrivende midler eller ved
at kaste op.
Antabus: Bruges mod alkoholmisbrug. Medicinen
forhindrer en i at drikke, fordi den i forbindelse med alkohol danner
et giftstof, så blodtrykket stiger, man får hjertebanken og føler
et voldsomt ubehag. Reaktionen på at drikke efter at man har taget
antabus er så kraftig, at den kræver behandling. I værste fald er
det livsfarligt.
Antidepressiva: Medicin til at behandle
depression. Antidepressiva dækker over et bredt spektrum af medicin
og inddeles i flere hovedgrupper. De vigtigste er: Tricykliske antidepressiva
(TCA), monoaminooxidasehæmmere (MAOH), selektive setonin-genoptagelses-hæmmere
(SSRI), samt de nyeste, NaSSA og SNRI. Inden for hver hovedgruppe
er der oftest flere forskellige præparater, f.eks. findes der fem
forskellige SSRI-piller, ”lykkepiller”, og de sælges under 15 forskellige
navne.
Antipsykotisk medicin: Medicin til at
behandle psykoser. Medicinen modvirker eller fjerner psykotiske
symptomer som hallucinationer og vrangforestillinger. Antipsykotisk
medicin dækker over et bredt spektrum af medicin og inddeles i flere
hovedgrupper: Højdosisneuroleptika, lavdosisneuroleptika og atypiske
neuroleptika. Specielt er der inden for de seneste år kommet en
ny slags antipsykotisk medicin, olanzapin og risperidon, som giver
anderledes og tilsyneladende færre bivirkninger end de andre typer.
Den nye medicin er foreløbig meget dyr.
Antisocial personlighedsforstyrrelse:
Kaldes også dyssocial personlighedsforstyrrelse. Tidligere hed det
psykopati. Hvis man har en antisocial personlighedsforstyrrelse,
har man svært ved at mærke skyldfølelse. Man har svært ved at leve
op til sociale forpligtelser, og man opfører sig ligegyldigt eller
afstumpet over for andre mennesker. Man bliver let frustreret,
aggressiv eller voldelig. Man har en tilbøjelighed til at skyde
skylden på andre, og man bortforklarer de negative konsekvenser
af sine egne handlinger.
Apati: Hvis man er apatisk er man sløv
og uinteresseret i omverden. Man kan blive apatisk i forbindelse
med bl.a. skizofreni og alvorlig depression.
Aspergers syndrom: Psykisk sygdom, der
viser sig inden for de første tre leveår. Den viser sig bl.a. ved
at barnet kan have svært ved at have øjenkontakt. Barnet mangler
situationsfornemmelse, og har svært ved at lege med andre børn.
Det leger på en tvangsprægt og ritualiseret måde eller
har usædvanlige interesser, som det er meget optaget af. Sygdommen
minder om infantil autisme, men adskiller sig ved at barnet
er normalt begavet og ikke har problemer med at tale.
Autisme: Hvis man lider af autisme, har
man problemer med det følelsesmæssige samspil mellem en selv og
andre mennesker. Man har ofte en dårlig situationsfornemmelse og
man mangler fornemmelse for ting der for andre er selvfølgelige,
som at man f.eks. ser den anden i øjnene, når man taler sammen,
uden at nedstirre vedkommende. Autisme er et af flere symptomer
på skizofreni.
|