Overblik

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse? 

Hvis man har en bipolar affektiv sindslidelse, eller en maniodepressiv psykose, som det hed tidligere, har man en sygdom med to modsatte poler, mani og depression. 
I den maniske faser er man i unormalt højt humør, mens depression viser sig ved at man er i dårligt humør, nedtrykt og trist.

Hvor stor er risikoen for at få en bipolar affektiv sindslidelse?

Risikoen for at få en bipolar affektiv sindslidelse i løbet af livet er mellem 1/2 og 1 procent. 
Mænd og kvinder har lige stor risiko for at få sygdommen.

Findes der flere former for mani?

Mani inddeles i hypomani, der er en let mani, og mani. Desuden skelnes der mellem manisk enkeltepisode og bipolar affektiv sindslidelse. Hvis man får en mani og man aldrig tidligere har haft en mani eller en depression, er diagnosen manisk enkeltepisode. Hvis man derimod tidligere har haft en eller flere manier eller depressioner, er diagnosen bipolar affektiv sindslidelse.

Kan man forebygge bipolar affektiv sindslidelse?

Hvis man lider af bipolar affektiv sindslidelse, kan man forebygge nye manier og depressioner ved at tage forebyggende medicin. I princippet skal man tage medicinen resten af livet. 
Man kan også vælge at gå i psykoterapi. Psykoterapi virker godt mod depression og har den fordel frem for medicinen at den kan forebygge tilbagefald - også efter at man er holdt op med at gå i terapi. Derimod fungerer det ikke med psykoterapi, når man er manisk. Hvis man har haft en mani eller depression før, kan man komme flere sygdomsepisoder i forkøbet ved at være opmærksom på de første tegn på at en mani eller depression er på vej. På den måde kan man hurtigt kontakte sin læge, så man kan komme i gang med en behandling og undgå at manien eller depressionen udvikler sig.

Årsager

Hvorfor får man bipolar affektiv sindslidelse?

Arvelighed spiller en stor rolle for om man får bipolar affektiv sindslidelse. Hvis man har en mor eller en far, der har haft sygdommen, er risikoen for at man selv på et tidspunkt i livet får den ca. 10 procent. Hvis man har en enægget tvilling, der har haft sygdommen, er risikoen for at man selv får den 75 procent. Omvendt betyder det at man har 25 procents chance for ikke selv at få sygdommen, selv om ens enæggede tvilling har fået den. Der er altså også andre faktorer end det arvelige, der har betydning for om man får sygdommen, f.eks. hvordan man lever sit liv og hvilke former for stress, man bliver udsat for.

Er bipolar affektiv sindslidelse arvelig?

Man har en risiko på ca. 10 procent for at få en bipolar affektiv sindslidelse, hvis ens mor eller far har haft sygdommen, og tvillingeundersøgelser viser at risikoen er 20 procent for at få den, hvis man har en tveægget tvilling, der har sygdommen, mens risikoen er hele 75 procent, hvis man har en enægget tvilling med sygdommen.

Hvad sker der i hjernen, hvis man får en bipolar affektiv sindslidelse?

Signalstofferne i hjernen spiller en rolle for mani og depression. Bl.a. har Serotonin, Noradrenalin og Dopamin betydning. 
Antidepressiv medicin virker ved at aktivere Serotonin og/eller Noradrenalin, mens antipsykotisk medicin, som virker mod mani, hæmmer hjernens Dopamin. Derfor mener man at de fleste har en for lav aktivitet af Serotonin og/eller Noradrenalin, når de har en depression, mens aktiviteten af Dopamin er forøget hos de fleste, som har en mani. 

Symptomer

Hvad er symptomerne på bipolar affektiv sindslidelse?

En bipolar affektiv sindslidelse er en sygdom, hvor man når man er syg, er i en af de to modsatte faser, mani eller depression. 
I den maniske faser er man i unormalt højt humør, mens depression viser sig ved at man er i dårligt humør, nedtrykt og trist.

Hvis man er manisk, virker man "gearet" og man taler mere end man plejer, man sover kun lidt eller næsten slet ikke, og man har stor trang til at være sammen med mennesker og til at der skal ske en masse. Mange med en mani har også en stor trang til at købe ting og til at foretage sig ting, de normalt ikke ville gøre, når de er raske. Nogle har også en større seksuel aktivitet end de plejer.

Hvis man er deprimeret, er man i dårligt humør. Man har nedsat lyst til at foretage sig noget, man bliver hurtigt træt og man har et lavt selvværd, lider af skyldfølelse og har problemer med at sove.  

Hvad er forskellen på at have en mani hvor man er psykotisk og en mani, hvor man ikke er psykotisk?

Der er en glidende overgang mellem en let mani, hvor man har sin realitetssans i behold, selv om man er mere "gearet", end man plejer  og en alvorlig mani, hvor man er så "gearet" at man foretager sig ting, der er fuldstændigt uoverlagte og helt ude af trit med hvad normale mennesker gør og hvad man selv normalt ville gøre. Det kaldes at man har en svigtende realitetsopfattelse. Har man det, er man psykotisk.
Man kan også være psykotisk hvis man som led i sin mani har  vrangforestillinger eller hallucinationer. Det hedder i diagnosesystemet en mani med psykotiske symptomer. 

Forløb og fremtidsudsigter

Hvor stor er risikoen for at blive syg igen, hvis man har haft en enkelt mani?

Når man er blevet rask igen efter at man haft mani for første gang, er der en risiko på op mod 80-90 procent for at man senere får en ny mani eller en depression.

Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får en bipolar affektiv sindslidelse?

For at have en bipolar affektiv sindslidelse har man pr. definition haft enten to manier eller en mani og en depression. 
Hvis man har en så alvorlig bipolar affektiv sindslidelse at man har været indlagt for det, viser en stor schweizisk undersøgelse, som siden er blevet bekræftet af andre undersøgelser, at man inden for tyve år har en risiko på:

• 42 procent for i alt at få mere end ti sygdomsepisoder 
• 32 procent for i alt at få mellem seks og ti sygdomsepisoder
• 18 procent for i alt at få fire til fem sygdomsepisoder
•  6 procent for i alt at få tre sygdomsepisoder
•  2 procent for aldrig mere at blive syg
  

Risikoen for at få en ny mani eller depression bliver højere jo flere sygdomsepisoder, man får. Undersøgelser viser at risikoen for at få en ny sygdomsepisode groft sagt stiger med 10-15 procent for hver gang man får en mani eller depression.

Man kan gøre en del selv for at forebygge flere manier og depressioner. Hvis man vælger at tage forebyggende medicin fast i meget lang tid eller resten af livet, efter at man har haft sin første mani, kan man sænke risikoen for tilbagefald fra 80-90 procent til 30-40 procent. 

Er mani farligt?

Hvis man har en meget alvorlig mani, som ikke bliver behandlet, kan det i sjældne tilfælde blive farligt. Så kan manien blive så voldsom at man ikke får sovet i flere døgn og kroppen bliver så "speedet" at man til sidst kan komme i en tilstand af truende delirium. Det er en tilstand, man kan dø af, hvis ikke man får behandling. Truende delirium behandles med en elektrochok, tre dage i træk.

Man kan også risikere at komme galt af sted, hvis man i forbindelse med mani har nedsat dømmekraft og foretager sig uoverlagte ting. Det største problem ved at være manisk er dog at man gør ting, man ellers ikke ville gøre, f.eks. at bruge alle sine opsparede penge på én gang. 

Behandling

Hvordan behandles mani?

Behandlingen af en mani tager typisk mellem to og seks uger. Behandlingen består af medicin, enten Lithium eller antipsykotisk medicin eller begge dele. Behandling med Lithium alene har færrest bivirkninger, men kan tage længere tid, især hvis manien er alvorlig. Ofte er det nødvendigt at man også får beroligende medicin, så man kan slappe af og få en bedre søvn. 

Medicin

Kan man forebygge mani med medicin?

Hvis man har haft en alvorlig mani anbefaler mange psykiatere at man tager medicin for at forebygge nye episoder af mani eller depression. Hvis man én gang har haft en mani har man nemlig en risiko på op mod 80-90 procent for igen at blive syg, og ved at tage medicin forebyggende, kan risikoen reduceres til 30-40 procent. Det kræver imidlertid at man fortsætter med at tage medicin resten af livet, eller så længe man ønsker at forebygge.
Man kan bruge Lithium eller nogle former for antiepileptisk medicin, som kan forebygge både mani og depression. Desuden kan man forebygge ny depression med antidepressiv medicin og ny mani med antipsykotisk medicin.

Hvilke bivirkninger har medicin mod mani?

De mest almindelige bivirkninger ved behandling med Lithium er at man kan blive tørstig, ryste på hænderne eller tage på i vægt. Der er den ulempe ved behandlingen at man hver 3.-6. måned skal have taget blodprøver, så man kan være sikker på at man ikke får for meget medicin. Risikoen ved at få for meget Lithium er at man kan blive forgiftet og på længere sigt få for lavt stofskifte eller nyreskader.
Bivirkningerne ved antipsykotisk medicin er typisk at man kan blive stiv i musklerne, få indre uro eller tage på i vægt.  

Er medicin mod mani vanedannende?

Hverken Lithium eller antipsykotisk medicin er vanedannende. Hvis man er urolig i forbindelse med en mani, får man ofte beroligende medicin, som findes både i en vanedannende type, benzodiazepiner, og i en type der ikke er vanedannende, højdosis neuroleptika. Fordelen ved benzodiazepiner er at der er færre bivirkninger ved dem, og risikoen for at man udvikler et misbrug, hvis man kun får det, mens man er manisk, er ekstremt lille.  

Hvornår bruges elektrochok mod mani?

Kun i yderst sjældne tilfælde bruges elektrochok mod mani. Hvis man har en mani, hvor man ikke har sovet i flere nætter, kan man udvikle en tilstand, som hedder truende delirium. Tilstanden kan blive så livstruende at den eneste redning er en behandling med elektrochok.

Psykoterapi

Virker psykoterapi mod mani?

Mani kan ikke behandles med psykoterapi, fordi et menneske med mani ikke kan samle sig nok om terapien. 
Når manien er overstået, kan det være en fordel at få psykoterapi med henblik på at få en bedre indsigt i, hvordan man indretter sit liv med størst mulig psykisk sundhed. 

Indlæggelse

Hvad skal der til for at blive tvangsindlagt på grund af mani?

For at blive tvangsindlagt med mani gælder de samme regler som hvis man bliver tvangsindlagt med en anden psykisk sygdom.

Man kan blive tvangsindlagt, hvis man er sindssyg, dvs. at man er psykotisk og at ens evne til at skelne mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt er væsentligt nedsat. Samtidig skal lægen vurdere, at ens mulighed for at blive helbredt eller få det bedre forringes afgørende, hvis man ikke bliver indlagt. 

Hvilke sociale tilbud er der til mennesker med en bipolar affektiv sindslidelse?

Hvis man har en bipolar affektiv sindslidelse eller en anden langvarig sygdom og man ikke kan arbejde, kan man blive sygemeldt og få sygedagpenge fra kommunen. 
Har man været sygemeldt i længere tid, bliver man indkaldt til en samtale i kommunens dagpengeafdeling, og hvis man ikke kan vende tilbage til arbejdet, kan man evt. få tilbudt et fleksjob. Når alle andre muligheder er forsøgt, kan man evt. søge om at få en førtidspension.
Hvis man får medicin og er pensionist kan man søge sin kommune om tilskud til medicinudgifterne.
Udover økonomisk hjælp kan man også søge sin kommune om hjemmehjælp til at klare praktiske ting i hjemmet.

Det kan man selv gøre

Hvad kan man gøre, hvis en pårørende får en bipolar affektiv sindslidelse?

• Det er en god idé at være opmærksom på, hvad der kan være de første tegn på at en ny mani eller depression er på vej. 
  Det er vigtigt ikke at drikke alkohol, når man har en mani eller depression, da det at drikke forværrer begge dele.  
• Som pårørende kan man være en vigtig støtte for et menneske med en bipolar affektiv sindslidelse. I de maniske faser kan man kan hjælpe med at få den syge til at gå til læge og med at passe den behandling, som aftales med lægen, og i de depressive faser kan man hjælpe med at holde fast i at depressionen går over på et tidspunkt, og at det hele ikke er håbløst. 
• Undgå at presse et menneske med en depression, ved at sige at han eller hun skal "tage sig sammen".  
• Hvis et menneske med en depression taler om at begå selvmord, er det vigtigt at man hjælper vedkommende med at komme til læge i tide.

Hvor kan man ellers få støtte?

Der er mange steder, hvor man kan få informationer om og rådgivning, hvis man har en mani eller depression eller man er pårørende til et menneske med en bipolar affektiv sindslidelse. Kontakt f.eks.

Landsforeningen SIND, tlf. 35 24 07 50, www.sind.dk

Psykatrifonden, tlf.: 39 29 39 09, www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden har også en særlig telefonrådgivning på tlf. 39 25 25 25, som er åben mandag til fredag mellem 11 og 23 og lørdag-søndag fra 11 til 19.

DepressionsForeningen, tlf. 33 12 47 27, www.depressionsforeningen.dk

DepressionsLinien, tlf. 33 12 47 74, som har åbent søndag til fredag mellem kl. 19 og 22 og hvor man kan tale med andre, der tidligere har haft en depression.

Livslinien, tlf. 70 20 12 01, der er en telefonrådgivning, man kan ringe til på alle dage mellem 16 og 22, hvis man er i risiko for at begå selvmord, eller man har en pårørende, man frygter vil tage sit eget liv.