Da mange, der har bulimi, ikke går til lægen, findes der ikke et nøjagtigt tal for, hvor mange, der har bulimi, men det skønnes at 2-3 procent af alle teenagepiger og unge kvinder lider af spiseforstyrrelsen.

Hvad er forskellen på bulimi og anoreksi?

Bulimi er som anoreksi en spiseforstyrrelse, som først og fremmest rammer unge piger og kvinder. Det er en sygdom, hvor man fokuserer overdrevent på sin krop og på at tabe sig, men i modsætning til kvinder med anoreksi er kvinder med bulimi som regel ikke undervægtige. Mens piger med anoreksi sulter sig og taber sig, får piger med bulimi ind imellem spiseanfald, hvor de spiser store mænger mad, hvorefter de ofte kaster maden op igen eller tager afføringspiller for at slippe af med kalorierne.

Bulimi er ikke, som anoreksi delvist er det, en arvelig sygdom. Bulimi er en sygdom, der udelukkende findes i den vestlige verden, hvor kvindeidealet er at man skal være smuk og slank.

Findes der flere former for bulimi?

Bulimi inddeles ikke som nogle psykiske sygdomme i undergrupper. I det diagnosesystem, vi bruger i Danmark, ICD-10, skelnes der dog mellem bulimi og såkaldt atypisk bulimi. Atypisk bulimi er en sygdom, der ligner bulimi, men hvor et af kernesymptomerne mangler, f.eks. at man lider af spiseanfald og derefter kaster op, men at man ikke samtidig er så optaget af sit udseende og sin vægt, som man normalt er, hvis man har bulimi.

Årsager:

Hvorfor får man bulimi?

Bulimi er ikke en arvelig sygdom. Det er en kulturelt betinget sygdom, som kun findes i højtudviklede lande, hvor samfundets og mediernes ideal er en slank kvinde.

Bulimi starter ofte med at man går på slankekur for at holde vægten nede. Man springer måske måltider over for at tabe sig hurtigt, men bliver efterhånden så sulten, at man til sidst får så voldsom en trang til at spise, at man spiser store mængder mad på én gang. Derefter får man det typisk så dårligt at man stikker en finger i halsen for at få maden op igen, og på den måde kommer man ind i en ond cirkel hvor man skiftevis sulter sig, får spiseanfald og kaster maden op igen.

Er bulimi arveligt?

Tilsyneladende er bulimi ikke en sygdom, man kan være arveligt disponeret for at få. Det er en kulturelt betinget sygdom, som kun eksisterer i vestlige kulturer.

Symptomer

Hvad er symptomerne på bulimi?

Hvis man lider af bulimi er man bange for at være eller blive for tyk. Man bruger ofte forskellige former for medicin for at holde vægten nede, f.eks. vanddrivende medicin, afføringsmidler og slankepiller. Man dyrker meget motion, og man springer måltider over for at tabe sig, hvorefter man overvældes af ukontrollerede spiseanfald flere gange om ugen. Ofte, men ikke altid, kaster man derefter maden op igen.

Forløb og fremtidsudsigter

Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får bulimi?

Mange med bulimi skammer sig over det, og det betyder at de har svært ved at søge hjælp og støtte hos deres pårørende og heller ikke kommer til lægen. Alligevel bliver de fleste unge kvinder med bulimi på et tidspunkt raske igen. Mange får god hjælp til at komme ud af bulimien ved at gå i psykoterapi, men der er også mange, for hvem bulimien på et tidspunkt går over af sig selv.

Er bulimi farligt?

Sygdommen er ikke farlig på samme måde som anoreksi er det. Dels er man som regel ikke undervægtig og det betyder at man ikke holder op med at have menstruation, som piger med anoreksi gør, dels får man heller ikke fysiske skader i form af leverskader, nyreskader eller knogleskørhed, med mindre man også spiser en meget ensidig kost. Men hvis man lider af bulimi i flere år og ofte kaster op efter sine spiseanfald, kan det gå ud over tænderne. Når man kaster op, kommer mavesyren op og den ætser emaljen på tænderne. Man kan også få ætsninger i mundhulen og spiserøret.

Behandling

Hvordan behandles bulimi?

Den vigtigste behandling er psykoterapi. Terapien vil ofte tage udgangspunkt i, hvordan man kan få brudt den onde cirkel, hvor man springer måltider over og derefter bliver så fokuseret på mad at man får spiseanfald, for så igen at kaste op. Terapien vil også fokusere på de følelser, der er årsag til bulimien. Ofte manglende selvværdsfølelse, en følelse af at være alene uden støtte og en følelse af kun at være noget værd, hvis man er slank og smuk. Terapien kan foregå individuelt eller i bulimigrupper, hvor man er sammen med andre med de samme problemer.

Udover psykoterapi er det vigtigt at man får vejledning om hvordan man spiser sundt, f.eks. at det er vigtigt ikke at springe måltider over, men at man på en sund måde kan holde en lavere vægt, hvis det er det man ønsker sig, ved at spise mange, men små måltider.

Som en hjælp til både psykoterapien og kostomlægningen er det en god idé at man i en periode skriver dagbog, hvor man noterer, hvordan man har det, hvad man spiser og om man tager slankemidler, kaster op osv.

Kan man forebygge bulimi?

Bulimi hænger tæt sammen med den vestlige verdens skønhedsidealer, og ofte udvikler bulimi sig ved at en slankekur tager overhånd. Skolerne kan derfor gøre en vigtig indsats ved at undervise i hvordan mediebilledet og normerne i samfundet kan påvirke vores selvbilleder på en uheldig måde og i hvor vigtigt det er at passe på at man ikke sulter sig på en måde, så man ikke længere kan kontrollere det.

Mange vil gerne tabe sig og det er også sundt hvis man vejer for meget, men det er nødvendigt at gøre det langsomt ved at man spiser mange små og sunde måltider frem for at springe måltider over.

I den enkelte familie er det også af betydning at man signalerer at sunde kostvaner er vigtige, og at man både skal lade være med at tage på og med at springe måltider over.

Medicin

Kan bulimi behandles med medicin?

Man kan blive behandlet for bulimi med den samme medicin som også bruges mod depression, fordi medicinen for nogle kan være med til at dæmpe trangen til at overspise. Men den vigtigste behandling er psykoterapi.

Psykoterapi

Virker psykoterapi mod bulimi?

Psykoterapi er den bedste behandling mod bulimi. Man kan få psykoterapi som individuel terapi, familieterapi og nogle steder som gruppeterapi, hvor man kan være i gruppe med andre, der lider af en spiseforstyrrelse. I terapien kan man få klarlagt årsagerne til at man har udviklet bulimien. Det kan f.eks. være at man har følt sig fuldstændigt overset af sin far og har fået den forestilling at det er fordi man er for tyk og ikke er smuk nok. Hvis man har haft den tanke, kan det føles så belastende at man i årevis hænger fast i at man ikke er god nok, hvis man ikke er slank og smuk. Ved hjælp af terapien kan man få bearbejdet følelsen og forestillingen og få et mere realistisk syn på sig selv, så man kan komme videre i sit liv.

Indlæggelse

Bliver man indlagt for bulimi?

Det er som regel ikke nødvendigt at blive indlagt for bulimi. I stedet får man ambulant behandling med psykoterapi. Enten i grupper eller i individuel terapi.

Hvis man lider af alvorlig bulimi kan det dog være nødvendigt at blive indlagt. Det gælder f.eks. hvis man ikke kan komme ud af et misbrug af slankemidler, afføringspiller eller vanddrivende piller. Hvis man misbruger vanddrivende midler eller afføringsmidler, eller hvis man kaster meget op, forstyrrer man fuldstændigt sin væskebalance, og det kan være farligt. Hvis man har det så dårligt at man tænker på at begå selvmord kan det også være en grund til at man er nødt til at blive indlagt.

Det kan man selv gøre

Hvad kan man gøre, hvis ens pårørende har bulimi?

Hvis man har mistanke om at ens pårørende har bulimi, er det en god idé at tale med vedkommende om det. Mange taler ikke om det af sig selv og går slet ikke til læge, fordi de skammer sig, og det er derfor vigtigt at man som pårørende støtter op om at det er vigtigt at få professionel hjælp eller i det mindste en professionel vurdering af om der er behov for hjælp.