Kan psykisk sygdom helbredes?

De fleste psykiske sygdomme kan helbredes, men mange psykiske sygdomme varer lang tid.

• En depression kan ofte helbredes på 1– 4 måneder, hvis man behandles for den
• Én mani kan ofte helbredes på 1-2 måneder, hvis man får behandling
• En krise varer kort eller lang tid alt efter hvor sårbar, man er og alt efter hvor belastende det man har været udsat for og som har udløst krisen, er.
• Alvorlige spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser som f. eks. borderline kan være vanskelige at behandle og kan kræve lang tids psykoterapi.
• Har man fået konstateret skizofreni, har man statistisk set 1/3 chance for at blive helbredt og 1/3 chance eller risiko for at man får få tilbagefald. Og der er 1/3 risiko for at sygdommen bliver kronisk, dvs. at man får tilbagefald og behov for at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i perioder resten af livet
• Alkohol- eller stofmisbrug tager lang tid at helbrede, hvis man har et alvorligt misbrug og misbrugsproblemer kan kun kureres, hvis man selv er tilstrækkeligt motiveret for at ændre sine vaner.
• Demens kan ikke helbredes. Men der er tilstande, der kan forveksles med demens og som kan helbredes. Og der er udviklet en ny medicin, der ikke helbreder, men som forsinker begyndende demens af bl.a. typen alzheimer med 1-2 år.
• Angst kan næsten altid helbredes – eller forbedres væsentligt - ved hjælp af psykoterapi eller medicin eller begge dele. Chancerne for at blive helbredt afhænger af, hvor alvorligt sygdomsforløbet er og hvor godt medicinen virker.

Risikerer man at blive indlagt på en stue med urolige medpatienter?

Hospitalernes personale gør hvad de kan for at undgå at patienter med behov for ro kommer på en stue med meget støjende patienter. Ofte er der imidlertid overbelægning på de psykiatriske afdelinger, og man kan derfor desværre komme ud for, at man i starten af sin indlæggelse ikke kan få enestue, selv om man har behov for det.

Mange steder er der nu ved at blive bygget om, så der bliver flere enestuer, men indtil forholdene på de psykiatriske afdelinger bliver bedre, kan det være en god idé at ringe til afdelingen inden man bliver indlagt og spørge, om der er overbelægning, og om man har mulighed for at få enestue. Nogle gange kan man få en aftale om at man bliver indkaldt, når der er en plads.

Man kan også – hvis ens tilstand tillader det – få en aftale om at man sover hjemme samtidig med at man er indlagt, indtil der bliver en plads.

Hvad betyder det for patienterne, hvis der er overbelægning på en psykiatrisk afdeling?

Det afhænger af, hvor i landet man bliver indlagt. Desværre er de psykiatriske afdelinger på de fleste sygehuse ikke bygget til overbelægning, og mange steder må man derfor  - de første dage efter at man bliver indlagt - affinde sig med en seng på gangen med en læskærm.

Hvad er en psykiatrisk skadestue?

En psykiatrisk skadestue er - som andre skadestuer -  et sted man kan henvende sig døgnet rundt, hvis man får brug for hjælp.

På den psykiatriske skadestue  har man mulighed for at få en samtale med den vagthavende læge om, hvordan man bedst får hjælp videre frem. Man har også mulighed for at blive indlagt på det psykiatriske sygehus, hvis man har behov for det.

Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle de store sygehuse eller psykiatriske sygehuse, der har en psykiatrisk skadestue hvor man kan henvende sig uden henvisning. De steder må man i stedet have fat på sin egen læge eller en vagtlæge, som så kan ringe til hospitalet og aftale at man bliver indlagt.

Hvad er distriktspsykiatri?

Distriktspsykiatrien er et tilbud om intensiv og omfattende psykiatrisk behandling tæt på, hvor man bor, og uden at man er indlagt.
På de distriktspsykiatriske centre er der mulighed for at få behandling hos bl.a. psykiatere, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Nogle steder er der også væresteder i tilknytning til det distriktspsykiatriske center, hvor man bl.a. kan få tilbud om undervisning eller andre aktiviteter. 

Distriktspsykiatrien udbygges i øjeblikket stærkt i det meste af landet. De fleste steder er distriktspsykiatrien først og fremmest forbeholdt mennesker med alvorlige psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni og alvorlig maniodepressiv sygdom. På nogle distriktspsykiatriske centre henvises mennesker med såkaldt lettere psykiske lidelser som angst, lettere depressioner og kriser derfor til praktiserende psykiatere eller psykologer.

Skal man have en henvisning for at få behandling i distriktspsykiatrien?

Det kommer an på, hvor i landet det er. På en del distriktspsykiatriske centre kan man frit henvende sig, men nogle steder er det nødvendigt, at man bliver henvist fra sin egen læge, så man kan blive indkaldt til en planlagt samtale. 

Hvad er en psykiatrisk bostøtte?

En bostøtte hjælper mennesker med psykiske lidelser, der har svært ved at klare praktiske ting som rengøring, indkøb og økonomi. Bostøtten kan også sørge for at man kommer til lægen, når det er nødvendigt og kan i det hele taget hjælpe med at få struktur på hverdagen. Han eller hun kommer  på besøg en gang om ugen eller hver anden uge alt efter patientens behov og kommunens ressourcer.

I praksis viser det sig, at de kommunale bostøtteordninger er til stor hjælp og at bostøtten ofte får den psykisk syge til at få det så meget bedre, at der bliver behov for færre hospitalsindlæggelser.

Hvordan får man en psykiatrisk bostøtte?

For at få en bostøtte skal man søge om det hos kommunen. Oftest er det ens egen læge, det distriktspsykiatriske center, den praktiserende psykiater, den psykiatriske afdeling eller en anden behandler, der gør det for en. Kommunerne tildeler kun bostøtter efter at de har taget stilling til en detaljeret ansøgning. 

Hvordan er reglerne for medicintilskud?

Hvis man tager tilskudsberettiget medicin, får man automatisk tilskud fra sygesikringen. Tilskuddet trækkes fra på apoteket, inden man betaler regningen.

• Efter de regler som er indført fra 1.3.2000 skal man selv betale de første 500 kr.

• Derefter får man betalt 50 procent af udgifterne op til 1.200 kr.

• Mellem 1.200 kr. og 2.800 kr. får man dækket 75 procent

• På udgifter over 2.800 kr. får man betalt 85 procent af medicinens pris.

Satserne gælder indenfor et år efter at man har købt medicin første gang. Derefter starter man forfra med at betale de første 500 kr. selv.

Har man en varig sygdom kan ens læge søge om at man får et såkaldt kronikertilskud. Det dækker udgifter til medicin som er på mere end 3.600 kr. om året.
Med andre ord betaler man selv hvert år op til 1.370 kr. for sin medicin hvis man får kronikertilskud.

Hvis man har førtidspension eller er folkepensionist kan man søge sin kommune om at få et medicinkort, som dækker en stor del af medicinudgifterne. Tilskuddet varier fra kommune til kommune.