Overblik

Hvor mange mennesker får anoreksi?

Én procent af alle teenagepiger får anoreksi. Drenge kan også få sygdommen, men sygdommen er ti gange mere almindelig hos piger end hos drenge.

Hvad er anoreksi?

Anoreksi er en spiseforstyrrelse som først og fremmest rammer unge piger og kvinder. Det er en sygdom, hvor man fokuserer overdrevent på sin krop og på at tabe sig, også selv om man i forvejen er undervægtig. Hvis man lider af anoreksi vejer man mindst 15 procent mindre end normalvægten, og samtidig opfatter man sig selv som for tyk. For at tabe sig dyrker man motion i måske mange timer om dagen, man holder en streng diæt, og man tager evt. slankepiller, afføringsmidler og vanddrivende midler for at få vægten ned.

Findes der flere former for anoreksi?

Anoreksi inddeles ikke som nogle psykiske sygdomme i undergrupper. I det diagnosesystem, vi bruger i Danmark, ICD-10, skelnes der dog mellem anoreksi og såkaldt atypisk anoreksi. En atypisk anoreksi er en anoreksi, hvor et af kernesymptomerne mangler, dvs. at man f.eks. ikke mener man er for tyk, men at man samtidig alligevel har overdrevent fokus på at tabe sig.

Årsager:

.
Hvorfor får man anoreksi?

Der er flere årsager til at man kan få anoreksi. Hvis der er andre i ens familie, der har eller har haft anoreksi, har man en forhøjet risiko for selv at udvikle sygdommen. Der er derfor en arvelig andel som bl.a. kan betyde at man har en medfødt sårbarhed for at få netop den sygdom. Der er også andre ting end arv, der spiller ind. Mange former for psykoterapi mod anoreksi tager udgangspunkt i samspillet i de familier, hvor der er en, der har anoreksi. Erfaringen er at hvis man behandler familien med familieterapi, holder anoreksien ofte op. På den måde ses anoreksien som et symptom, som man er arveligt disponeret for at udvikle, men som kun kommer til udtryk hvis der også er psykiske problemer. Problemerne i en familie kan være vidt forskellige, men et meget forsimplet eksempel kunne være at far og mor skændes meget og måske er ved at gå fra hinanden. Datteren, der ønsker at holde familien sammen, udvikler så et symptom, anoreksi, som tvinger far og mor til at samarbejde om sygdommen.

Er anoreksi arveligt?

Både arv og miljø spiller en rolle for om man udvikler anoreksi. Hvis man f.eks. har en søster, der har eller har haft anoreksi, har man en risiko for også at få sygdommen, som er mellem fem og ti gange så stor som normalt. Risikoen er også forhøjet selv om man ikke er vokset op sammen med søsteren og kan derfor ikke kun forklares med at man er vokset op i den samme familie.

Er det forældrenes skyld, hvis deres barn får anoreksi?

Moderne forskning viser at man risikerer at være arveligt disponeret for anoreksi, men arvelighed alene er ikke afgørende for om man får sygdommen. Problemer i hjemmet eller i skolen kan være med til at udløse en anoreksi. Mange unge piger fokuserer af sig selv meget på vægten og vejer derfor ofte noget mindre end de burde. Det er naturligt at forældrene så bliver bekymrede og fortæller børnene om deres bekymring. Imidlertid er der noget der tyder på at forældrene kan gøre det værre, hvis de fokuserer meget på maden og måske oven i købet i den bedste mening forsøger at presse barnet til at spise noget mere. Formentlig er det bedre at gøre andre ting, der kan hjælpe barnet til at få en bedre selvtillid, som ikke er afhængig af kroppen og vægten. F.eks. ved at man er interesseret i barnets verden, hjælper med lektierne, de vanskelige følelser i puberteten og ved at man i det hele taget bekræfter barnet i at det er godt nok.

Man er ikke dårligere forældre, hvis man har et barn med anoreksiproblemer, men man har sandsynligvis et barn som arveligt set er sårbart, og som derfor har brug for ekstra meget støtte og opmærksomhed på dets egne præmisser.

Symptomer

Hvad er symptomerne på anoreksi?

Hvis man lider af anoreksi er man ekstremt optaget af mad og af sit udseende og sin vægt. Og man ser sig selv som stor og tyk, selv om man er undervægtig. Som pårørende kan man være opmærksom på, hvis ens datter begynder at tabe sig og samtidig bliver meget optaget af mad, af slankekure, begynder at spise alene, sidder og stikker til maden og spiser ekstremt små portioner. At dyrke motion i mange timer om dagen kan også være et symptom på anoreksi.

Hvis man sulter sig får man desuden andre symptomer som f.eks. rastløshed, hovedpine, ondt i maven og svimmelhed. 

Er man psykotisk, hvis man har anoreksi?

Hvis man har anoreksi er man ikke nødvendigvis psykotisk. Det er dog en vrangforestilling, hvis man opfatter sig selv som for tyk, når man reelt er meget undervægtig. Det er dog en meget begrænset vrangforestilling, og langt de fleste med anoreksi tænker fuldkomment normalt på alle andre områder end når det drejer sig om deres egen vægt.

Hvis man har en meget alvorlig anoreksi, hvor man efterhånden har tabt sig så meget, at det er direkte truende for ens helbred, sidestilles det imidlertid i psykiatriloven med at være psykotisk. Og det betyder at man kan blive indlagt mod sin vilje og om nødvendigt også tvangsbehandlet, dvs. tvangsmadet, så ens vægt bliver mere normal.

Forløb og fremtidsudsigter

Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får anoreksi?

De fleste unge kvinder der får anoreksi kommer på et tidspunkt til at leve normalt og med en normal vægt, men hvis man først har udviklet anoreksi, kan det tage to-tre år, før man er helt ude af sygdommen igen. Det er derfor vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt for at forebygge at sygdommen udvikler sig.

Fysisk kan man i værste fald få skader på leveren, nyrerne og man kan få skøre knogler. Psykisk udvikler op mod hver femte med anoreksi en depression, og hele15-20 procent  dør af sygdommen. Enten på grund af de fysiske skader, eller fordi de begår selvmord.

Er  anoreksi farligt?

Hvis sygdommen får lov at udvikle sig kan den være farlig. Sygdommen kan føre til depression, hvor man er trist, uligevægtig og lider af selvmordstanker, og man kan få alvorlige fysiske skader på bl.a. leveren og nyrerne. Hele15-20 procent af dem, der har anoreksi, dør af sygdommen. Enten på grund af de fysiske skader, eller fordi de begår selvmord.

Behandling

Hvordan behandles anoreksi?

Anoreksi behandles med psykoterapi og ofte også med kostvejledning. Selve psykoterapien tager som regel udgangspunkt i de følelser, der er årsag til anoreksien. Ofte manglende selvværdsfølelse, en følelse af at være alene uden støtte og en følelse af kun at være noget værd, hvis man er slank og smuk. Hvis vægttabet kommer ud af kontrol og vægten bliver så lav, at det kan skade helbredet, kan det blive nødvendigt at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hvis det heller ikke hjælper på vægten at man bliver indlagt, kan man, hvis det bliver truende for ens helbred, blive tvangsbehandlet i en periode. Tvangsbehandlingen består i at man får mad gennem en sonde ned i maven, hvis man stadig ikke spiser selv. Tvangsbehandling mod anoreksi sker dog uhyre sjældent.

Kan man forebygge anoreksi?

Anoreksi og spiseforstyrrelser i det hele taget hænger bl.a. sammen med den vestlige verdens skønhedsidealer. Anoreksi findes dog også i kulturer med helt anderledes normer og værdier og sygdommen skyldes derfor ikke alene kulturpåvirkninger.

Spiseforstyrrelser begynder ofte med en slankekur, som tager overhånd. Skolerne kan derfor gøre en vigtig indsats ved at undervise i gode kostvaner og i spiseforstyrrelser, herunder også forklare hvor vigtigt det er at passe på at man ikke går på så skrappe slankekure, at man kan tage skade.

I den enkelte familie er det også af betydning at man signalerer at sunde kostvaner er vigtige, og at man både skal lade være med at blive overvægtig og med at gå på skrappe slankekure.

Kan unge med anoreksi behandles med familieterapi?

Mange former for terapi tager udgangspunkt i familien. Det gælder f.eks. nogle former for systemisk psykoterapi, der ser familien som et system og som fokuserer på at det er systemet, dvs. hele familien og dens relationer, der er bærer af sygdommen og ikke kun den, der har anoreksi. Det kan derfor være en god idé at forældre og andre pårørende til en ung med anoreksi også går ind i behandlingen. Under alle omstændigheder er det vigtigt at man som pårørende er åben, lyttende og viser omsorg over for den unge med anoreksi.

Man kan få familieterapi hos psykiatere, børne- og ungdomspsykiatere, psykologer, på de psykiatriske afdelinger og på særlige behandlingssteder for spiseforstyrrelser. Se f.eks. på  amtets hjemmeside eller tal med lægen eller en sagsbehandler i kommunen.

Medicin

Kan anoreksi behandles med medicin?

Selve anoreksien behandles ikke med medicin, men med psykoterapi. Men hvis man har en alvorlig anoreksi, kan man risikere også at udvikle en depression eller en anden psykiatrisk sygdom. Gør man det er der mulighed for at få behandling med både psykoterapi og antidepressiv medicin, f.eks. SSRI, dvs. ”lykkepiller”.

Psykoterapi

Virker psykoterapi mod anoreksi?

Psykoterapi er den bedste behandling mod anoreksi. Man kan få psykoterapi som individuel terapi, som familieterapi og nogle steder som gruppeterapi, hvor man er i gruppe med andre, der lider af en spiseforstyrrelse. I terapien bearbejder man de følelser, der fører til at man får anoreksi, ofte manglende selvværd og en følelse af at man ikke er noget værd, hvis man ikke er slank og smuk.

Indlæggelse

Hvad skal der til for at blive tvangsindlagt på grund af anoreksi?

Psykiatriloven sidestiller alvorlig anoreksi med sindssygdom, og man kan derfor blive tvangsindlagt for anoreksi, hvis man i øvrigt opfylder psykiatrilovens betingelser for at blive tvangsindlagt. Betingelsen for det er at man enten er til fare for sig selv eller andre, eller at lægen skønner at muligheden for at man får det afgørende bedre ellers forringes væsentligt. Hvis man har en alvorlig anoreksi kan man blive så tynd at der faktisk er risiko for at ens helbred lider alvorlig skade, og i værste kan man dø.

Selv om man bliver tvangsindlagt på grund af alvorlig anoreksi er det heldigvis kun yderst sjældent nødvendigt at man også bliver tvangsbehandlet. Ofte er det at man bliver indlagt i sig selv, sammen med den støtte man får, nok til at man begynder at tage på.

Det kan man selv gøre

Hvad kan man gøre, hvis ens pårørende får anoreksi?

Hvis man er bekymret for sin pårørendes lave vægt er det altid en god idé at få hende med til lægen og få undersøgt hvor alvorligt det er. For mange er det vanskeligt selv at tage stilling til om vægttabet er alvorligt, og man har derfor brug for en god faglig vejledning. Enten for at man kan blive beroliget, eller for at man kan få sat den rigtige behandling i gang så tidligt som muligt.