Overblik:

Hvor mange mennesker lider af angst?

Angst er en af de almindeligste psykiske lidelser. Det skønnes at ca. hver femte dansker på et tidspunkt i livet rammes af en eller anden form for angst. 

Findes der flere former for angst?

Overordnet findes der fem former for angst:

• Agorafobi: Angst for at være på steder med mange mennesker, f.eks. i busser, tog eller i supermarkedet. 
• Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller for at blive kritiseret af andre mennesker. 
• Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, f.eks. angst for edderkopper, angst for højder eller tordenvejr. 
• Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og voldsomt, og hvor man er bange for at besvime, blive sindssyg eller dø.
• Generaliseret angst: Mere eller mindre konstant angst, nervøsitet og anspændthed.

Foruden disse fem former for angst, kan man have en blanding af angst og depression, blandet angst-depressionstilstand, hvor man både lider af angst og depression, men ikke i så alvorlig grad at man opfylder betingelserne for at have den ene af diagnoserne.

Årsager:

Hvorfor får man angst?

Et vist angstberedskab er nødvendigt, men nogle mennesker har et så højt beredskab for angst at det bliver ulideligt. 
Et forhøjet angstberedskab er til en vis grad arveligt, men det har også betydning om man er vokset op i trygge rammer og at man ikke udsættes for for meget stress. 

Symptomer

Hvad er symptomerne på angst?

De almindeligste symptomer på angst er: 

• Hjertebanken
• Man sveder
• Man er tør i munden
• Man ryster på hænderne.
• Problemer med at trække vejret
• Kvælningsfornemmelser
• Trykken for brystet
• Kvalme
• Uro i maven
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Angst for at miste selvkontrollen
• Angst for at dø
• Hedeture eller kuldegysninger
• Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder

Udover disse symptomer, der gælder for alle former for angst, er der karakteristiske symptomer, som man kun har ved de enkelte former for angst. Se de forskellige angstsygdomme.

Sygdomsforløb

Hvad er sandsynligheden for at
blive rask, hvis man lider af angst?

Generelt set er der gode muligheder for at man får det væsentligt bedre eller for at angsten helt forsvinder. Især hvis man får behandling med psykoterapi. 

Hvis man konstant er angst i længere tid, har man særlig stor risiko for at komme ud i et medicin af nervemedicin eller alkohol, fordi det kan virke dæmpende på angsten.

Er angst farligt?

Hvis man lider af panikangst kan man få voldsom hjertebanken, åndenød, trykken for brystet og kvælningsfornemmelser, når man får et anfald. Mange mennesker tror derfor at de risikerer at dø af et hjerteanfald. Men hvis man først har været hos lægen og har fået konstateret, at der ikke er noget galt med hjertet, men at man lider af panikanfald, er der ikke nogen risiko. Angst kan være utroligt ubehageligt, men det er ikke farligt.
Angst kan dog blive så invaliderende at man udvikler en depression og i værste fald overvejer at begå selvmord. 

Behandling

Hvordan behandles angst?

Den vigtigste behandling er psykoterapi, som oftest er meget effektiv. Man kan også få medicin mod angst, bl.a. kan de såkaldte lykkepiller forebygge angst.

Medicin

Kan angst behandles med medicin?

Man kan få behandling for angst med medicin, der virker på et transmitterstof i hjernen, der hedder serotonin. 
Medicinen kaldes antidepressiv medicin, fordi den også virker mod nogle former for depression. Det mest effektive mod angst er formentlig Anafranil, som også kaldes Klomipramin, og som de fleste får ubehagelige bivirkninger af, bl.a. i form af tørhed i munden og udtalte svedeture. 
Også de såkaldte lykkepiller kan virke mod angst, og de giver oftest færre bivirkninger. Bivirkningerne kan bl.a. være seksuelle forstyrrelser eller kvalme.
Man kan også bruge benzodiazepiner, som er det samme som almindelige nervepiller, f.eks. Stesolid. Man kommer til at slappe af og bliver mindre angst, men man bliver let afhængig, især hvis man tager medicinen hver dag. 

Psykoterapi

Virker psykoterapi mod angst?

Psykoterapi virker effektivt og hurtigt på de fleste former for angst. Dog kan det være vanskeligere at få behandling for generaliseret angst, hvis man har haft det i mange år.
Oprindeligt var det mest almindelige at få psykoanalytisk orienteret terapi, men i dag kan man også vælge kognitiv terapi, som typisk fokuserer mere direkte på angsten og ofte også er mere baseret på at den skal virke hurtigt.

Indlæggelse

Bliver man indlagt for angst?

Normalt er det ikke nødvendigt at blive indlagt på grund af angst, fordi det virker mindst lige så godt at få behandling ambulant. 
Hvis man lider af alvorlig angst kan det dog være nødvendigt at blive indlagt i en periode. Nogle mennesker er så angste for at forlade deres hjem at de ikke er i stand til at komme i ambulant behandling. Andre har udover angsten udviklet et misbrug af enten alkohol eller nervemedicin og atter andre har udviklet en alvorlig depression, hvor de i værste fald også har selvmordstanker.

Det kan man selv gøre

Hvad kan man gøre, hvis ens pårørende lider af angst?

• Hvis man har en pårørende, der lider af alvorlig angst, støtter man bedst ved at overtale ham eller hende til at få psykoterapi.
• Man kan også yde en uvurderlig støtte ved at være opmærksom på at vedkommende ikke kommer ud i et misbrug af alkohol eller nervemedicin. Man kan godt tage nervemedicin hvis det dæmper angsten, men det er afgørende at man tager det hver dag i længere tid.
• Har man en ægtefælle, som er så hæmmet af sin angst at han eller hun ikke kan være alene og man derfor er nødt til at være hjemme hele tiden, kan det være en god idé at gå i parterapi. I terapien kan man f.eks. få hjælp til at finde nogle løsninger som begge kan leve med.
• Har man f.eks. en ægtefælle, der på grund af angst er meget ængstelig for at der skal ske en noget, kan man være en støtte ved at huske at ringe og give besked, hvis man ikke kommer hjem til aftalt tid