Overblik

Hvad er en krise? 

En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med. 
Man kan f.eks. komme i krise, hvis en nær pårørende dør, man bliver skilt, man bliver arbejdsløs, eller man skal på pension. Det er en del af et normalt liv at man kommer ud for en eller flere kriser. 
Oftest kan man klare sine kriser uden professionel hjælp, især hvis man har et godt netværk, hvor man kan få omsorg og støtte. En krise kan dog blive så alvorlig, at det er en god idé at få behandling. Det gælder især hvis man har været udsat for noget usædvanligt vanskeligt, hvis man ikke har et godt netværk, eller hvis man er meget sårbar over for lige netop den hændelse, der har udløst krisen. Et meget pligtopfyldende og ærekært menneske kan f.eks. være særligt sårbar over for at miste sit arbejde.
Hvis en krise fortsætter i lang tid eller udvikler sig til en depression, kan det også være fornuftigt at få professionel hjælp.

Findes der flere former for krise?

Alle mennesker oplever mere eller mindre alvorlige kriser i løbet af livet. Kriser, som hører med til et livsforløb, kaldes udviklingskriser. Når man bliver gift, får sit første barn, hvis man bliver skilt og når ens forældre dør, kan det være begivenheder, som er vanskelige og som kan betyde at man får en krise. 
En krise kan også blive så alvorlig at man får brug for professionel behandling, det kaldes en tilpasningsreaktion. 
Hvis man kommer ud for noget ekstremt eller en katastrofe, f.eks. en ulykke, et røveri eller voldtægt, er der tale om en anden og mere alvorlig krise, der kaldes akut belastningsreaktion. I en sådan situation reagerer næsten alle i begyndelsen med at gå ind i en tilstand af chok eller i panik, der varer nogle timer. Efter chokfasen er krisen naturligvis ikke overstået, og det er vigtigt at man taler med sin læge om en eventuel behandling med psykoterapi.
Hvis man ikke får bearbejdet en sådan akut belastningsreaktion kan man bl.a. risikere at få en depression eller en posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD. Det er en forsinket eller langvarig og alvorlig krisereaktion, hvor man i flash backs eller mareridt igen og igen oplever den traumatiske hændelse, man har været udsat for.

Symptomer

Hvad er symptomerne på en krise?

Hvis man er i krise, reagerer man i starten ofte med chok. Man kan bryde ud i gråd eller gå forvirret og formålsløst omkring, man kan blive vred og skælde ud, eller man kan trække sig ind i sig selv.
Man føler sig trist og magtesløs. Man har svært ved at overskue situationen, og man bliver let irritabel, anspændt og angst. Man kan også få problemer med at sove og med at koncentrere sig, og man kan udvikle en tendens til at fare sammen og til at være irritabel.  

Hvad er forskellen på en krise og en depression?

En krise skyldes et kendt psykisk traume, f. eks. at man har mistet en nær slægtning.

Når man er i krise er man nedtrykt og lider af angst, bekymring og en følelse af magtesløshed.

En depression kan ligesom en krise udløses af et psykisk traume, men der behøver ikke at være en egentlig ydre årsag til at man får en depression. Symptomerne på depression minder om symptomerne på en krise, men de er mere udtalte.

Hvis man opfylder kriterierne for både at have en krise og en depression, er diagnosen depression. De psykiatriske diagnoser er nemlig opbygget hierarkisk, hvor en depression vejer tungere end en krise. 

Forløb og fremtidsudsigter

Hvordan forløber en krise?

Et kriseforløb kan inddeles i fire faser: 

• Den første fase er chokfasen, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle timer eller dage.
• Næste fase er reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle  uger eller måneder.
• Tredje fase er bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle.  
• Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv. 

Er der risiko ved kriser?

De fleste kriser går over efter nogle uger eller måneder, og kommer man igennem krisen på en god måde, kan man have fået en erfaring, som gør at man har udviklet sig psykisk. 
Hvis man har været udsat for meget alvorlige ting, eller hvis man har været udsat for mange kriser på kort tid, er der en større risiko for at krisen bliver langvarig, eller at den udvikler sig til en depression. 

Behandling

Hvordan behandles en krise?

En udviklingskrise, dvs. en almindelig krise, som man oplever, fordi man f.eks. bliver skilt eller mister en nær pårørende, kan man ofte komme igennem ved hjælp af omsorg og god støtte fra familie og venner. 
Mere alvorlige og langvarige kriser behandles med psykoterapi, hvor man gennem samtaler med en psykolog eller psykiater får hjælp til at få rede på de mange og ofte modsatrettede følelser, man oplever. Man har behov for igen og igen at tale om hændelsen, der udløste krisen, og for at et andet menneske lytter deltagende. Også selv om man har talt om det mange gange før. Det skyldes at man hele tiden selv udvikler sig og derfor har brug for at se på den samme hændelse med nye øjne mange gange. Mange føler ikke at de kan udsætte deres pårørende eller venner for at de skal blive ved med at tale om det samme. Psykologen eller psykiateren kender desuden de almindelige følelser og reaktioner, som man har i forbindelse med en krise, og kan på den måde hjælpe en med at blive bevidst om følelserne, også de modsatrettede.

Det kan man selv gøre

Hvad kan man gøre, hvis en pårørende får en krise?

Som pårørende kan man være en stor støtte til et menneske i krise. Mange mennesker forestiller sig, at man ikke skal tale om en traumatisk oplevelse med et menneske, der er i krise, fordi de tror, de ikke skal rippe op i det. Men i virkeligheden har et menneske i krise netop ofte brug for at tale hændelsen igennem mange gange, så tingene kan blive bearbejdet og hun eller han kan komme videre.

Hvor kan man ellers få støtte?

Hvis man er i krise eller har en pårørende, der er i krise, kan man f.eks. kontakte: 

Psykatrifonden, tlf.: 39 29 39 09, www.psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden har også en særlig telefonrådgivning på tlf. 39 25 25 25, som er åben mandag til fredag mellem 11 og 23 og lørdag-søndag fra 11 til 19.

Livslinien, tlf. 70 20 12 01, der er en telefonrådgivning, man kan ringe til på alle dage mellem 16 og 22, hvis man er i risiko for at begå selvmord, eller man har en pårørende, man frygter vil tage sit eget liv.