NetPsykiater overskrift
Din speciallæge på nettet
 
Forsiden
Demens
Overblik
Årsager til
demens
Det spørger
lægen om
Undersøgelser
Sådan stilles
diagnosen
Sygdomsforløb
Behandling
Forebyggelse
Det kan man
selv gøre
Brevkasse om
demens
 
Andre emner
Symptomer:
Angst
Hallucinationer
Søvnforstyrrelser
Vrangforestillinger
Flere symptomer -klik!

Sygdomme - overblik
:
Årsager til psykisk
sygdom

Det spørger lægen om
Undersøgelser
Skanning
Sådan stilles diagno-
sen

Diagnosesystemer
Medicin
Psykoterapi
Her får du behandling
Forebyggelse
Det kan man selv gøre

Psykiatriloven:
Bæltefiksering
Klagemuligheder
Tvangsbehandling
Tvangsindlæggelse
Tvangstilbageholdelse
 
Psykiatrisk
brevkasse
Angst
Depression
Fysisk eller psykisk
Krise
Medicin
Misbrug
OCD
Parforhold
Personligheds-
forstyrrelse

Psykose
Psykiatriloven
Psykoterapi
Spiseforstyrrelser
Øvrige emner
Alle spørgsmål
Øvrige

Adresser og links
Ordbog
Bognyt


SPØRGSMÅL OG SVAR OM DEMENS
Overblik Årsager Symptomer Sygdomsforløb Behandling Medicin
Psykoterapi
Indlæggelse Det kan man selv gøre
Overblik


Hvor mange mennesker får demens?

Demens skyldes flere forskellige sygdomme, og det er sjældent at yngre mennesker får demens. Men er man over 65 år har man en risiko på fem procent for at få demens, og er man over 85 år er risikoen for at blive dement hele tredive procent.

I alt skønnes det at ca. 80.000 mennesker i Danmark lider af demens og at der opstår ca. 20.000 nye tilfælde om året. Den hyppigste form for demens er Alzheimers demens, som ca. halvdelen af alle med demens lider af.


Findes der flere former for demens?

Demens kan skyldes en lang række forskellige sygdomme. Den mest almindelige form er Alzheimers demens. Den næsthyppigste form er vaskulær demens, som også kaldes multiinfarkt demens. Vaskulær demens skyldes infarkter, dvs. mange små blodpropper eller blødninger i hjernen.

Årsager:


Hvorfor får man demens?

Der er forskellige årsager til at man får demens, afhængig af hvilken form der er tale om. Alzheimers demens findes i to former. Den ene, som kun ca. to procent har, er arvelig. Den adskiller sig fra den anden form ved at den ofte starter før 65 års alderen. Den anden form er kun delvist arvelig, og man ved ikke så meget om hvilke andre faktorer der fører til at man risikerer at få sygdommen.

Vaskulær demens skyldes mange små blodpropper eller blødninger i hjernen, som man har fået over længere tid, fordi man har et dårligt kredsløb, enten fordi man generelt har forkalkninger i blodårerne, eller fordi man har et sted i sit kredsløb, oftest på halsen eller i hjertets forkammer, hvor der dannes små blodpropper som føres med blodet op til hjernen. Det er vigtigt at finde årsagen, fordi der ofte kan gøres noget for at forhindre at man får flere blodpropper, hvis blodpropperne stammer fra halsen eller hjertets forkammer. 

Udover Alzheimers demens og vaskulær demens er der mange andre sygdomme, der kan føre til at man bliver dement. Det gælder bl.a. hvis man har Parkinsons sygdom, Chorea Huntington, Picks sygdom, Jakob-Creutzfeldts sygdom eller alvorlig epilepsi. Desuden kan man få demens, hvis man har indåndet opløsningsmidler fra f.eks. maling eller lightergas, eller hvis man har haft et alvorligt alkoholmisbrug.


Er demens arveligt?

Hvis der er nogen i ens nærmeste familie, der har en demenssygdom, kan man have en forhøjet risiko for selv at få demens. Hvor stor risikoen er, afhænger af hvilken demenssygdom, der er tale om. Hvis man har en far eller mor, der har Alzheimers sygdom, har man selv ca. fire gange så stor en risiko som ellers for at få sygdommen, når man bliver gammel.

Den næsthyppigste demenssygdom, vaskulær eller multiinfarkt demens, skyldes som regel dårligt kredsløb, som igen skyldes en kombination af livsstil og arvelighed.


Hvorfor risikerer man at blive dement af at drikke alkohol?

Hvis man drikker store mængder alkohol i lang tid får man ofte B-vitaminmangel, og det kan føre til demens, hvis ikke man bliver behandlet i tide.

Man kan også blive dement af at falde mange gange, når man er beruset. Når man falder tungt i en rus, slår man hovedet meget hårdt, og hvis det sker ofte kan det i sidste ende føre til at man bliver dement.


Hvad sker der i hjernen ved demens?

Hvordan en demens udvikler sig, afhænger af, hvilken form for demens, man har. Fælles for alle former gælder dog at hjerneceller dør, uden at de bliver erstattet af nye celler. Ved Alzheimers demens dannes der såkaldte plaques, som er protein, der samler sig mellem hjernecellerne og tangles, der findes inde i cellerne. Der er stadig ingen forklaring på, hvorfor disse forandringer opstår, og det er heller ikke muligt at blive undersøgt for  sådanne forandringer i hjernen, så længe man lever. Undersøgelsen kræver nemlig i øjeblikket at man får taget et stykke hjerne ud til undersøgelse i mikroskop.

Ved vaskulær demens dør cellerne på grund af iltmangel som enten skyldes småblødninger i hjernen eller små blodpropper, som kan være ført til hjernen med blodet fra andre steder i kroppen. Man kan f.eks. få dårligt kredsløb af at have for meget kolesterol i blodet, af at have forhøjet blodtryk eller på grund af sukkersyge

Tidlige tegn


Hvad er de tidligste tegn på demens?

De mest almindelige tegn er at man får sværere og sværere ved at:

  • Klare opgaver, man ikke tidligere har haft problemer med
  • Huske forskellige ord og deres betydning
  • Huske hvad man er i gang med
  • Huske hvor man skal hen og hvorfor
  • Finde vej, især på steder man ikke kender
  • Tænke abstrakt
  • Lave simple regnestykker og at holde styr på økonomien
  • Huske hvor man har lagt sine briller, nøgler eller andre ting

Desuden ændres ens måde at være på:

  • Ens humør bliver mere svingende. F.eks. kan man svinge fra at være glad til at være ked af det, og man kan få let ved at blive vred og irritabel
  • Man kan blive mere mistænksom eller mere sløset med sig selv og sin hygiejne
  • Man kan blive inaktiv og initiativløs
Symptomer


Hvad er symptomerne på demens?

Demens udvikler sig langsomt og gradvist over måneder og år. Et af de mest velkendte  tegn på demens er at man har svært ved at huske ting der er sket for nylig. Desuden har man ofte problemer med at bedømme en situation, med at finde vej eller med at tænke nye tanker.

Hukommelsesproblemerne kan vise sig ved at man har svært ved at lære nye telefonnumre, eller at man ikke kan huske, hvad man skal købe, uden at man har en indkøbsseddel med. Ofte begynder man også at opføre sig anderledes end man plejer.  Man bliver f.eks. irritabel eller apatisk, og man får måske sværere ved at styre sin vrede, får lettere til tårer eller bliver angst.

Det mest almindelige er at symptomerne på demens kommer snigende og gradvist over et halvt år eller mere. Hvis symptomerne opstår pludseligt er det sandsynligt at man fejler noget andet end demens, f.eks. depression eller en fysisk sygdom der kan gøre at man bliver konfus, dvs. forvirret og ofte også har hallucinationer.

Hvis man lider af Alzheimers demens, bliver symptomerne med årene mere og mere alvorlige, og i de sidste år kan man bl.a. udvikle vrangforestillinger og hallucinationer.


Hvad er forskellen på at være psykotisk og dement?

Hvis man er psykotisk har man nedsat realitetstestning, dvs. at man har problemer med at vide hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt. Man kan f.eks. have vrangforestillinger eller hallucinationer som man tror er virkelige.
Hvis man er dement, har man bl.a. problemer med at huske, men så længe man kun er lettere dement, er man stadig i stand til at skelne mellem hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt. Grænsen mellem en demens hvor man er psykotisk og en demens hvor man ikke er det er flydende. Juridisk set er man psykotisk hvis man har en middelsvær eller svær demens, og det betyder at man f.eks. kan blive tvangsindlagt, hvis man har behov for det.

Undersøgelser


Hvordan bliver man undersøgt for demens?

Demens kan kun undersøges ved hjælp af demenstests der viser hvordan hjernen fungerer, både med hensyn til hvordan man husker og hvor god man er til at tænke.

Den mest almindelige test hedder MMSE, Mini Mental State Examination. Den består af en række spørgsmål, og svarer man rigtigt får man 30 points. Får man under 24 points, tyder det på at ens intellektuelle funktion er nedsat og på at man har en demens eller en  anden sygdom. Testen giver et indtryk af ens intellektuelle funktioner, men den er kort og for overfladisk til at den kan stille den endelige diagnose. Der skal derfor andre og mere grundige tests til. Til gengæld er der ikke andre undersøgelser end tests, der kan vise om man er dement, f.eks. kan diagnosen demens ikke stilles ud fra en CT-scanning, dvs. en røntgenskanning af hjernen.

Selv om man har svært ved at huske og har andre symptomer på demens, behøver det ikke at betyde at man er dement. Og det er derfor vigtigt at man bliver undersøgt. Symptomerne kan f.eks. skyldes at man har en alvorlig depression, men det kan også skyldes forskellige fysiske sygdomme som f.eks. en infektion eller at man er dehydreret, dvs. at man mangler væske. Når man bliver undersøgt for demens vil lægen derfor tage forskellige prøver, bl.a. blodprøver der viser blodprocenten, indholdet af salte i blodet osv.

En sygdom der ligner demens, men ikke er det, kaldes i fagsproget for pseudodemens, og har man det, kan man ofte helbredes hvis man bliver behandlet i tide. Det er derfor vigtigt at man tidligt får foretaget en såkaldt demensudredning.

Forløb og fremtidsudsigter


Hvordan er fremtidsudsigterne, hvis man får demens?

Da demens kan skyldes forskellige sygdomme afhænger fremtidsudsigterne af hvilken form for demens, man har. Hvis demensen skyldes at man har haft et alkoholmisbrug eller har arbejdet med organiske opløsningsmidler, kan man, hvis man er holdt op med at drikke eller med at arbejde med opløsningsmidler, leve mange år uden at demensen udvikler sig til det værre.

Skyldes demensen Alzheimers sygdom, som er den hyppigste årsag til demens hos ældre, er udsigterne ikke gode. Så vil sygdommen gradvist forværres over 8-12 år, og til sidst dør man.


Er  demens farligt?

Demens er en alvorlig sygdom, som ikke kan helbredes. Alzheimers demens, som er den mest almindelige form for demens, er dødelig. Hvis man lider af Alzheimers demens vil man gradvist få det dårligere, efterhånden som flere og flere hjerneceller bliver ødelagt, og efter 8-12 år vil man dø af sygdommen. Der er endnu ikke medicin, der kan helbrede demens, men kun forsinke symptomerne.

Hvis man lider af en alvorlig demenssygdom må man indstille sig på at man skal have mere og mere hjælp til at klare dagligdagen, og til sidst bliver man nødt til at komme på plejehjem.


Kan mennesker med demens klare at bo alene?

Mange mennesker med en lettere demens kan godt blive boende i deres eget hjem. Kommunerne yder hjemmehjælp og anden praktisk hjælp, så mennesker med demens kan bo hjemme længst muligt. Faktisk kan kommunerne tilbyde en meget intensiv hjælp i hjemmet, og hvis man har brug for det kan man i de fleste kommuner få hjælp mange gange i døgnet.

De fleste demenssygdomme gør at man gradvist får større og større problemer med at klare sig selv. Og de fleste mennesker med demens bliver derfor nødt til at flytte på plejehjem på et tidspunkt.

Behandling


Hvordan behandles demens?

Demens kan ikke helbredes, men der findes forskellige former for medicin, som kan forsinke symptomerne på demens. I de senere år er der kommet en ny medicin på markedet, som øger mængden af signalstoffet Acetylkolin i hjernens nerveceller. Signalstoffet findes i forvejen i hjernen, og når man tager den medicin, vil de hjerneceller, der ikke er ødelagt på grund af demensen, ”arbejde mere” og på den måde kompensere for nogle af de celler, der er beskadiget.


Kan man forebygge demens?

Ved at spise sundt, lade være med at ryge og i det hele taget være bevidst om sin livsstil, kan man mindske risikoen for at få vaskulær demens. Vaskulær demens er næst efter Alzheimers den mest almindelige form for demens, og den skyldes dårlig blodcirkulation i hjernen. Med Alzheimers demens er det mere usikkert, fordi det er mere uklart, hvad der er årsagerne til at man får sygdommen.

Andre mere sjældne former for demens, som kan skyldes at man har drukket for meget alkohol eller at man har været udsat for organiske opløsningsmidler, kan man forebygge ved at begrænse sit alkoholforbrug og ved at være opmærksom på arbejdsmiljøet. Det er også vigtigt at man forebygger slag mod hovedet. Det gælder både gentagne mindre slag, som f.eks. hvis man dyrker boksning og større slag mod hovedet, som kan give hjernerystelse.

Medicin


Kan demens behandles med medicin?

Der findes ingen behandling, der helbreder demens. Men der findes medicin, der kan forhale symptomerne ved at stimulere de hjerneceller, der ikke er ødelagt, så de arbejder mere og på den måde kompenserer noget for de beskadigede celler. Medicinen kan ikke forhindre at man mister flere hjerneceller, men så længe man tager medicinen, kan den forsinke symptomerne, så hukommelsen i bedste fald kan fungere nogenlunde lige så godt som den gjorde 1-2 år tidligere.

Hvis man har en alvorlig demens, som betyder at man er urolig og angst, kan man have gavn af at tage beroligende medicin. Får man en depression i forbindelse med at man lider af demens, kan man have gavn af at tage antidepressiv medicin.

Psykoterapi


Virker psykoterapi mod demens?

Psykoterapi hjælper ikke mod demens. Men det er vigtigt at være opmærksom på psykologiske faktorer, når det handler om at støtte et menneske med demens. F.eks. er det meget vigtigt at et menneske med demens befinder sig i trygge og velkendte omgivelser. Hvis man lider af demens kan man faktisk blive mere syg af at ligge i et fremmed miljø, som f.eks. på hospitalet, hvorimod det kan være med til at stimulere hukommelsen at man har sine møbler og andre ting, man kender omkring sig. 

Indlæggelse


Bliver man indlagt for demens?

Man behøver ikke at blive indlagt for at blive undersøgt eller behandlet for demens. Hvis man har demens har man imidlertid en større risiko for også at få en anden sygdom, f.eks. konfusion, dvs. en tilstand hvor man er forvirret og har hallucinationer om natten, og har man det er det ofte nødvendigt at blive indlagt.

Hvis man er dement med eller uden konfusion, har det imidlertid stor betydning at man befinder sig i trygge og velkendte omgivelser. Det skyldes at man ikke så let risikerer at blive angst og forvirret, når man har kendte ting omkring sig. For et menneske med demens er sygehuset med dets fremmede omgivelser derfor ikke et egnet sted at ligge og vente på en plejehjemsplads. 


Hvilke tilbud er der til mennesker med demens?

Det offentlige tilbyder forskellige former for hjælp til mennesker med demens. Kommunerne yder forskellige former for praktisk hjælp, så man kan klare sig længst muligt i sit hjem, inden man til sidst kommer på plejehjem.

Der er også forskellige former for private rådgivninger og organisationer, der oplyser om demens og yder støtte til mennesker med demens og deres pårørende, bl.a. Alzheimerforeningen, Hjerneforeningen og Demenslininen, der er en åben telefonrådgivning på tlf. nr. 39 622919.

Det kan man selv gøre


Hvad kan man gøre, hvis ens pårørende lider af demens?

Hvis man har mistanke om at ens pårørende har demens, er det en god idé at få vedkommende undersøgt hos lægen. Ikke mindst fordi der findes flere forskellige sygdomme som viser sig på samme måde som demens, selv om det ikke er det. Det kaldes pseudodemens. Pseudodemens kan skyldes flere forskellige sygdomme, f.eks. depression, nedsat stofskifte, blodmangel, vitaminmangel eller konfusion. Mange af de sygdomme, som er årsag til at man kan virke dement uden at være det,  kan behandles hvis de opdages i tide. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på demens.

Som pårørende til et menneske der lider af demens, kan man gøre meget ved at hjælpe med praktiske ting, som f.eks. at betale regninger, udfylde blanketter og hjælpe med at kontakte kommunens socialforvaltning, så den demente kan få den nødvendige hjælp og pleje. Man kan også støtte ved at være opmærksom på om det stadig er forsvarligt at den demente bor alene i sit hjem, også selv om der kommer hjælp fra kommunen.

 

 

 

 

 

 


Søg i NetPsykiater
Spørgsmål og svar om:
Angst
Anoreksi
Behandling
Bulimi
Demens
Depression
Krise
Mani
OCD,Tvangs-
neurose

Psykiatriloven
Skizofreni
Øvrige emner
Sygdomme
alfabetisk
Agorafobi
Akut belastnings-
reaktion
Akut psykose
Alkoholmisbrug
Angst
Anoreksi

Borderline person-
lighedsforstyrrelse
Bulimi
Delirium/konfusion
Demens
Depression
Enkelfobi
Fødselspsykose

Generaliseret angst
Konfusion
Krise
Mani
Maniodepressiv
psykose


Panikangst
PTSD
Personligheds-
forstyrrelser
Socialangst
Tvangstilstand, OCD
Paranoid psykose
Psykoser

Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Stofmisbrug
Sygdome
inddelt i grupper
Angst:
Overblik
Agorafobi
Enkelfobi
Generaliseret angst
Panikangst
Socialangst

Krise:
Overblik
Akut belastnings-
reaktion

PTSD

Misbrug:
Alkoholmisbrug
Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Personligheds-
forstyrrelser:

Overblik
Dependent person-
lighedsforstyrrelse

Dyssocial person-
lighedsforstyrrelse

Emotionelt ustabil
personligheds-
forstyrrelse
(Borderline)

Histrionisk person-
lighedsforstyrrelse

Narcissistisk person-
lighedsforstyrrelse

Paranoid person-
lighedsforstyrrelse

Skizoid person-
lighedsforstyrrelse

Tvangspræget per-
sonlighedsforstyrrelse
Ængstelig person-
lighedsforstyrrelse


Psykoser:
Overblik
Akut psykose
Delirium /konfusion
Fødselspsykose
Paranoid psykose

Spiseforstyrrelser:
Overblik
Anoreksi
Bulimi

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til toppen af siden