Overblik

Alkohol i små mængder er sundt for hjerte og kredsløb. Det viser de fleste undersøgelser, men hvis en kvinde drikker mere end to genstande om dagen, og en mand mere end tre, er det skadeligt. Derfor har Sundhedsstyrelsen tidligere anbefalet at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd 21. En genstand svarer til en øl, et glas vin eller fire centiliter spiritus.

I efteråret 2010 har Sundhedsstyrelsen ændret anbefalingen, så kvinder nu højst bør drikke en genstand om dagen og mænd højst to genstande. Samtidig er det ekstra skadeligt at drikke meget på en gang, og Sundhedsstyrelsen fraråder derfor, at man drikker mere end 5 genstande på en dag. Se de nye anbefalinger her.

Drikker man mere end det anbefalede, risikerer man at udvikle et misbrug, eller at organer som bugspytkirtelen eller leveren tager skade af det. Og jo mere man drikker, desto mere skadeligt er det.
Desværre er alkoholmisbrug et problem for mange danskere. Ser man bort fra hjertet, er det fornuftigste derfor at drikke så lidt alkohol som muligt. Ikke mindst hvis man har hang til alkolhol, eller nogle i ens familie har et alkoholproblem. Og hjertet må man så gavne ved at spise sundt og dyrke motion.

Overforbrug: Ifølge Sundhedsstyrelsen har 15 procent af danskerne et overforbrug af alkohol. Det betyder at de har en forhøjet risiko for at få sygdomme som skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen eller nervebetændelse i benene. 

Afhængighed: Drikker man meget risikerer man desuden at udvikle et alkoholafhængighedssyndrom, dvs. en række symptomer på at man ikke længere kan kontrollere sit alkoholforbrug. Ca. 100.000 danskere eller to procent er så afhængige af alkohol at de har et alkoholafhængighedssyndrom.

Årsager til alkoholmisbrug

Arv: Arv spiller en væsentlig rolle for om man bliver alkoholiker. Det viser undersøgelser af enæggede og tveæggede tvillinger, hvor den ene eller begge er alkoholikere. Også miljøet spiller en rolle for, om man bliver alkoholiker. 
En mand, hvis far har et alkoholmisbrug, har tre til fire gange større risiko end andre for selv at udvikle et misbrug. Det skyldes dels at han har arvet en risiko for at blive alkoholiker, dels at han vokser op i et miljø, hvor der bliver drukket. 

Livsstil: Livsstilen, dvs. den måde man lever på, har stor betydning for om man bliver alkoholiker. Også kulturen på arbejdspladsen spiller en stor rolle. Har man et stresset arbejde eller et arbejde hvor det er almindeligt at man drikker i arbejdstiden, er man således mere tilbøjelig til at have en livsstil, hvor man drikker meget. F.eks. er tjenere og andre, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen mere udsatte end andre.
Hvis man kommer ud for mange problemer, kriser eller nederlag, risikerer man også at begynde at drikke mere end ellers, og det kan også være begyndelsen til et misbrug.

Psykisk sygdom: Hvis man har en psykisk sygdom, f.eks. angst eller depression, kan man udvikle et sekundært misbrug. Dvs. at man drikker fordi alkoholen hjælper på symptomerne, eller fordi man mister sin dømmekraft pga. sygdommen.

Personlighed og alkohol

Hvor meget man drikker hænger også sammen med den personlighed, man har.
Forskere har fundet ud af at der er to slags mennesker, som er særligt udsat for at blive alkoholikere.
Den ene slags er dem, der er forsigtige overfor alt nyt. De undgår konflikter og gør sig let afhængige af andre. De starter typisk først med at drikke efter at de er blevet voksne, dvs. i 20-30 års alderen. De drikker tæt i korte perioder. Der er lidt flere mænd end kvinder med denne personlighedstype.
Den anden type mangler omtanke for andre. De kan finde på at køre bil når de har drukket, de kommer let i slagsmål og kommer ofte ud i kriminalitet. Misbruget starter allerede i teenageårene, og de drikker typisk i lange perioder. Langt de fleste med denne personlighedstype er mænd.

Sådan bliver man afhængig af alkohol

Hvis man drikker meget alkohol i lang tid, udvikler man varige skader i hjernen. Skaderne bevirker at man efterhånden ikke er i stand til at kontrollere sit misbrug. Man får kontroltab, som viser sig ved at man fortsætter med at drikke, når man først har drukket nogle få genstande. Også selv om man på forhånd havde besluttet sig for kun at drikke en genstand eller to. 
Ved hjælp af EEG, dvs. måling af hjernens elektricitet i hovedbunden og ved hjælp af PET skanning hvor man måler hjernens blodgennemstrømning, har forskere konstateret at der sker ændringer i hjernen hos alkoholikere. Hjernen blive hypereksitabel, dvs. overfølsom. Det kan være forklaringen på at man, når man én gang har udviklet et afhængighedssyndrom, må indstille sig på at man meget let igen kommer ud i et misbrug. Også selv om man har holdt pause med at drikke i flere år. 
Når man drikker så meget at man bliver afhængig, sker det gradvist. Lidt efter lidt ændrer man sit drikkemønster, sine interesser og sin måde at være på. Man:

• Bliver mere og mere optaget af at drikke
• Drikker mere alkohol end før, og man drikker det hurtigere.
• Drikker alkohol på en stereotyp og unuanceret måde, dvs. at man indfører vaner, hvor man drikker på faste tidspunkter
• Gang på gang drikker mere end man havde tænkt sig, fordi man ikke længere har kontrol over sit forbrug.
• Oftere og oftere får kontroltab, dvs. at man ikke er i stand til at holde op med at drikke igen så snart man har drukket nogle få genstande.
• Får større og større trang til at drikke.
• Skubber andre aktiviteter til side for at drikke
• Går på druk i flere dage uden pauser
• Udvikler tolerans over for alkohol, dvs. at man ikke længere bliver så beruset som tidligere og kan tåle stadigt større mængder, fordi hjernen har vænnet sig til alkoholen. Det kaldes neuroadaptation. 
• Får abstinenser når man holder op med at drikke. Abstinenserne viser sig ved at man bliver urolig og rastløs, man ryster over hele kroppen, man sveder, har hjertebanken og får en lille smule feber. Abstinenserne er værst om morgenen, og de forsvinder hvis man begynder at drikke igen.
• Får fysiske sygdomme. Bl.a. får man skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen og nervebetændelse.
• Får stadig flere problemer i forhold til familien, arbejdet og vennerne. Man kommer ud i en social deroute, hvor man mister sit job, bliver skilt og til sidst kun omgås andre alkoholikere.

Det spørger lægen om

Lægen spørger om hvor meget man drikker og hvor længe man har drukket. 

• Drikker man hver dag uden pauser? Eller drikker man i perioder?
• Får man tilstrækkeligt med sund mad eller har man mistet appetitten?
• Drikker man fra morgenstunden?
• Påvirker alkoholforbruget arbejdet og forholdet til familie og venner?
• Har man symptomer på psykiske sygdomme, f.eks. angst eller depression?
• Har man haft blackouts, dvs. at man bagefter ikke kan huske hvad man har foretaget sig, når man har drukket?
• Bliver man ubehagelig eller aggressiv overfor andre når man drikker?
• Har man drukket tidligere, og har man tidligere fået behandling mod misbrug?

Lægen undersøger også om man har abstinenser, og han eller hun tager blodprøver som kan vise om ens organer har taget skade.

Sådan stilles diagnosen

Hvis man drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, men endnu ikke har taget fysisk eller psykisk skade af det, har man et overforbrug. Men man har ikke en psykiatrisk diagnose. 
Der er to diagnoser, alt efter hvor alvorligt ens misbrug er. Man kan have et skadeligt forbrug, hvor man har taget fysisk eller psykisk skade af at drikke, men ikke er afhængig. Og man kan have et alkoholafhængighedssyndrom, hvor man har mistet kontrollen over sit drikkeri.

Skadeligt forbrug af alkohol:

Man har et skadeligt forbrug hvis man har taget så meget skade af at drikke, at det kan fremgå af en lægeundersøgelse. Man kan f.eks. have fået skrumpelever, betændelse i bugspytkirtelen, eller man kan have udviklet en depression som skyldes misbruget. 

For at opfylde kriterierne for at have et skadeligt forbrug af alkohol,  skal man:

• Have taget skade. Skaden kan være fysisk eller psykisk, og den skal være påviselig, dvs. at den skal konstateres ved en lægeundersøgelse.
• Have haft alkoholskaderne i mere end en måned eller flere gange inden for det seneste år.
• Ikke have et alkoholafhængighedssyndrom. Se nedenfor.

Alkoholafhængighedssyndrom:

For at opfylde kriterierne for at have et alkoholafhængighedssyndrom,  skal man have haft tre eller flere af følgende symptomer i mindst et år:

• Kontroltab, dvs. at man ikke kan holde op med at drikke, når man først er begyndt
• Alkoholhunger, craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at drikke alkohol
• Abstinenssymptomer når man holder op med at drikke, dvs. at man får udtalte symptomer hvor man sveder, ryster over hele kroppen, føler indre uro, har forhøjet puls og let feber
• Man fortsætter med at drikke på trods af at man godt ved at det går ud over helbredet
• Tolerans, dvs. at man skal drikke mere og mere for at få den samme virkning af alkoholen
• Alkoholen dominerer tilværelsen, dvs. at man på grund af drikkeriet får stadig sværere ved at overholde sine forpligtelser overfor familie, venner og arbejde

Sekundært alkoholmisbrug

Hvis man drikker som led i en anden psykisk sygdom som f.eks. angst eller depression, har man et sekundært alkoholmisbrug. Man kan f.eks. drikke fordi alkoholen hjælper på de symptomer man har, når man er deprimeret. 
Undersøgelser viser at mellem 10 og 20 procent af alle som misbruger alkohol samtidig har en anden psykiatrisk lidelse eller en personlighedsforstyrrelse.

Sådan forløber sygdommen

Der er gode muligheder for at slippe ud af et skadeligt alkoholforbrug. Men det kræver at man selv er indstillet på at gøre en indsats. 
Har man derimod først udviklet et alkoholafhængighedssyndrom, er muligheden for igen at komme til at leve et normalt liv langt dårligere. Med andre ord er det afgørende at man kommer i behandling så tidligt som muligt. Og formålet med Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner mod alkoholmisbrug er derfor først og fremmest at få mennesker med misbrug til at komme tidligt i behandling. 

Alkoholafhængighed: Er man først så afhængig af alkohol at man har udviklet et alkoholafhængighedssyndrom, er chancen for at komme ud af misbruget igen langt mindre. 
Blandt de mennesker, der behandles for alvorlige alkoholproblemer, er kun 25 procent holdt helt op med at drikke efter ti år. Andre 25% drikker i perioder, men har stadig arbejde, familie og venner. 25% er blevet kroniske alkoholikere og har hverken job eller socialt netværk. De sidste 25% er døde. Oftest på grund af sygdomme eller ulykker som skyldes misbruget.

Behandling

Skadeligt forbrug: Jo før man kommer i behandling jo bedre. Hvis man har vænnet sig til at drikke meget, men endnu ikke har et misbrug, er der gode chancer for at forebygge at man bliver alkoholiker. Men det kræver, at man selv er motiveret for at få behandling.
Behandlingen kan bestå i hjælp til at ændre livsstil og til at finde andre måder at slappe af eller hygge sig på end ved at drikke. Ved hjælp af samtaler med en psykolog eller en anden behandler bliver man mere bevidst om, i hvilken grad ens tilværelse er påvirket af forholdet til alkohol. 
Man får lavet undersøgelser, der viser om leveren eller bugspytkirtlen er påvirket? Er der risiko for at man ødelægger sit forhold til familie, venner og arbejde? Har man ændret psyke pga. misbruget?
De psykiske ændringer kan bl.a. vise sig ved at man har udviklet en tendens til at bagatellisere sit misbrug. 
Man gennemgår desuden sit forbrugsmønster i detaljer og finder ud af hvor man kan skære ned. Herefter lægger man en handleplan som man så forsøger at holde. Ved næste samtale justeres handleplanen i forhold til hvordan det er gået i mellemtiden. 
Man kan få behandling mange steder i landet. Ens læge eller det nærmeste alkoholambulatorium kan give råd om hvor man får hjælp i lokalområdet.

Afhængighed: Har man først udviklet et alkoholmisbrug hvor man er blevet afhængig, har man som regel også brug for andre former for behandling end samtaler.
Hvis man har drukket massivt i flere dage, er det nødvendigt først at få behandling mod abstinenserne, så man ikke risikerer at få abstinenskramper eller delirium tremens. 
Derefter kommer den egentlige behandling, som skal forebygge at man falder tilbage i misbruget. Ofte er det en god støtte at tage antabus i en periode.

Abstinensbehandling: Abstinenser kan være farlige for helbredet. Det er derfor vigtigt at få behandlet abstinenser frem for at tage "en kold tyrker".
Hvis abstinenserne tager overhånd risikerer man at de udvikler sig til delirium tremens. Man kan også risikere at få abstinenskramper, hvor man har muskelkramper i alle musklerne på én gang, samtidig med at man mister bevidstheden. 
Endelig er det vigtigt at blive undersøgt for om man fejler noget fysisk. Man kan bl.a. risikere at få Wernickes Encephalopati, som er en sygdom, der skyldes mangel på B-vitamin. Får man det, og får man ikke behandling, risikerer man at blive dement. 
Princippet i selve abstinensbehandlingen er at man får beroligende nervemedicin i meget store mængder. 
Nervemedicinen erstatter alkoholens virkning i hjernen, så man kan  slappe af og falde i søvn. Når man vågner igen, er man ikke længere påvirket af alkohol men i stedet af nervemedicinen. Man får derfor ikke abstinenser. 
Hvis man har fået nervemedicin med lang halveringstid, dvs. medicin som bliver i kroppen i mange dage, er behandlingen færdig og man kommer langsomt til sig selv. Har man fået nervemedicin med kort halveringstid, skal man trappes ud af den over en uges tid.

Delirium tremens: Hvis man har et alkoholmisbrug og har drukket store mængder alkohol i dagevis eller ugevis, kan det være farligt pludseligt at holde op med at drikke. Man risikerer bl.a. at få delirium tremens, hvor man bliver forvirret, oplever voldsom angst og som regel får synshallucinationer, hvor man f.eks. ser krybdyr. Delirium tremens er farligt, hvis man ikke får behandling i tide, og man skal derfor indlægges.
Når man har delirium tremens, er kroppen overaktiv. Man er meget urolig, kan ikke sove eller slappe af, blodtrykket og pulsen er høj, man har feber og man ved ikke, hvor man er og hvad der foregår. Hvis ikke man får medicin, så man kan falde til ro og falde i søvn, kan man dø af udmattelse. 

Forebyggelse af nyt misbrug

Hvis man først er blevet afhængig af alkohol er det svært at holde op med at drikke og endnu sværere at lade være med at begynde igen. Det er derfor vigtigt at forebygge at man får tilbagefald. Man kan forebygge på forskellige måder. Man kan: 

• Få psykoterapi, hvor man får indsigt i misbruget og årsagerne til at man drikker. Det handler om at få indsigt i hvor store konsekvenser misbruget har og om at indse at man er nødt til helt at holde op med at drikke resten af livet. For er man først blevet afhængig af alkohol, er det ikke realistisk at tro at man igen kan lære at få et normalt forhold til alkohol.
• Få hjælp til at løse de sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige problemer, som misbruget kan have ført med sig.
• Blive undersøgt for om man har psykiske lidelser som kan have været årsag til misbruget. Det kan f.eks. være depression, mani, angst eller en personlighedsforstyrrelse.

Hvis man har en psykisk lidelse ud over misbruget, f.eks. angst eller depression, er det vigtigt at få behandling for begge dele. 

Medicin: Der er forsøg i gang for at udvikle medicin som, uden at være vanedannende, modvirker trangen til at drikke. Indtil videre er der dog ikke godkendt den type medicin i Danmark.
Medicin mod depression eller angst, f.eks. "lykkepiller," kan virke indirekte mod drikketrang. Den virker dog formentlig kun hvis drikketrangen skyldes depression eller angst.

Antabus: Antabus kan være en god støtte, når man gerne vil holde op med at drikke. Det ændrer ikke på trangen til at drikke, men hvis man sørger for at få sin antabus to gange om ugen, slipper man for at føle sig fristet til at tage en enkelt øl eller et enkelt glas vin.
Antabus virker ved at alkohol omdannes til et giftigt stof, så man får kraftig hjertebanken og meget stort ubehag, hvis man drikker på antabus. Det kan desuden være livsfarligt, og kræver øjeblikkelig behandling.
Mange, som er afhængige af alkohol, bryder sig ikke om tanken om Antabus, fordi det forhindrer at man drikker, uden at drikketrangen forsvinder. 
Vælger man alligevel at tage Antabus i f.eks. et halvt år, får man imidlertid en mulighed for at komme videre i sit liv, komme i terapi og få rettet op på sit forhold til arbejde, familie og venner. 
Er man først blevet afhængig af alkohol, er der sket varige ændringer i hjernen som gør at det er yderst vanskeligt at få et "normalt forhold til alkohol." Mange er derfor nødt til at fortsætte med Antabus.
Nogle få må opgive at tage Antabus, enten fordi de kan "drikke igennem Antabus," eller fordi de får bivirkninger. De fleste får ikke bivirkninger af behandlingen, men man kan blive træt eller svimmel.  Hvis man har dårligt hjerte eller dårlig lever er det også muligt at man ikke kan tåle antabus. 
Nogle mennesker har brug for at der er nogen, der kontrollerer, at de tager Antabus, fordi de ellers ikke får det taget. Man kan få hjælp til det hos sin læge, eller man kan benytte en alkoholklinik eller et lænkeambulatorium. 

Alkoholklinik: I mange større byer kan man få hjælp i en alkoholklinik eller et lænkeambulatorium. 
På alkoholklinikken og lænkeambulatoriet kan man få Antabus, man kan få psykoterapi, og man kan få samtaler med en psykiater som kan vurdere om man har en psykisk sygdom. Det kan f.eks. være depression eller angst, som man kan have brug for at få behandlet samtidig med at man får behandling for sit misbrug. Ofte er der også en socialrådgiver som kan hjælpe med til at løse evt. problemer med arbejde, bolig eller økonomi. 

Behandlingsophold: Der findes flere steder hvor man kan få intensiv psykoterapi under et behandlingsophold. Opholdet foregår som regel ved at man bor i nogle måneder sammen med andre i samme situation, og man deltager bl.a. i gruppeterapi.
Hvis det er muligt kan man også inddrage familien. På den måde er der bedre chancer for at man undgår at komme ud i et nyt misbrug, når man kommer hjem. 
En anden måde at styrke behandlingen på er ved at aftale en efterbehandling, hvor man f.eks. mødes hver måned med behandlerne eller i gruppen for at tale om hvordan det går og om der evt. er opstået nye problemer efter at man er kommet hjem.
Psykoterapien kan have forskellige referencerammer, dvs. at samtalerne kan  tage udgangspunkt i forskellige teorier om hvordan man kan holde op med at drikke. Den mest kendte er Minnesota modellen, som bl.a. tager udgangspunkt i at alkoholafhængighed er en livslang og alvorlig sygdom som man ikke kan blive helbredt for. Til gengæld kan man, ved at holde helt op med at drikke, leve et stort set normalt liv uden at få problemer med sygdommen. 

Forebyggelse

Ud over Sundhedsstyrelsens oplysningskampagner om alkoholmisbrug spiller skatter og afgifter på alkohol og forbud mod alkoholreklamer en rolle. 
Også de alkoholpolitiker, der efterhånden er indført på de fleste arbejdspladser, har betydning. Det allervigtigste er dog at man selv forebygger misbrug ved at have et fornuftigt forhold til alkohol.

Det kan man selv gøre: 

• Hvis man er i tvivl om hvorvidt man drikker for meget, kan man skrive ned hvor mange genstande man drikker i løbet af en måned. Alt skal regnes med. Hvis man drikker mere end to genstande i gennemsnit pr. dag for kvinder og tre for mænd, drikker man under alle omstændigheder for meget, og første skridt er at beslutte sig til hvordan man kan drikke mindre.
• Det er et problem at mange mennesker er tilbøjelige til at bagatellisere deres alkoholforbrug. Hvis man på nogen måde er i tvivl om hvorvidt man drikker for meget, kan der derfor være god grund til at tale med lægen om det. Det er vigtigt at man får behandling så tidligt som muligt, fordi det forbedrer mulighederne for at man kommer ud af misbruget.
• Behandling er ikke et enten-eller. Det er langt bedre at begrænse alkoholforbruget i perioder end slet ikke at gøre noget.
• Hvis man har en psykisk sygdom som f.eks. depression eller angst skal man være opmærksom på at det er en rigtig dårlig idé at bruge alkohol til at dulme symptomerne. Det er ofte umuligt at styre, og problemerne bliver langt værre hvis man også drikker.
• Hvis man har et arbejde hvor der drikkes i arbejdstiden, f.eks. i restaurationsbranchen, er der grund til at være ekstra opmærksom på hvor meget man drikker.
• Hvis man kender en, der drikker for meget, er det en god ide at tale med vedkommende om at gøre noget ved det. Mange mennesker er alt for tilbageholdende overfor at tale med andre om at de drikker for meget, eller drikker i arbejdstiden.
• Hvis man er pårørende til et menneske som drikker for meget, er det en god ide at tage problemet alvorligt. Også selvom man er bage for at virke indblandende eller intolerant. At være meget forstående og tolerant kan i nogle tilfælde være at svigte. 
• Hvis man har drukket i flere dage, må man regne med at man får abstinenser. De viser sig ved at man får hjertebanken, sveder, ryster, har let feber, har det meget ubehageligt, og evt. også er forvirret eller uklar. Får man abstinenser, er det nødvendigt at man får behandling, da man ellers risikerer at få abstinenskramper, delirium tremens, eller andre komplikationer. Man kan få behandling mod abstinenser ved at henvende sig på en skadestue, en psykiatrisk skadestue, eller på en særlig klinik, beregnet til abstinensbehandling. Hvis man er i tvivl om hvor man får hjælp, kan man altid spørge på nærmeste skadestue. 

Sådan gør man: Man kan gå til læge eller kontakte en alkoholklinik eller et lænkeambulatorium i nærheden af hvor man bor. Som hovedregel er det gennem alkoholklinikkerne, man kan blive henvist til et eventuelt behandlingsophold.

Adresser og åbningstider finder man på amtets eller kommunens hjemmeside og i telefonbogen. Man behøver ikke at blive henvist fra læge, men det kan være en god idé at ringe og aftale at man kommer.

Se evt. også:

Lænken, laenken.dk

eller

Anonyme Alkoholikere, anonyme-alkoholikere.dk