Overblik

Hvis man får en akut forbigående psykose, får man som regel vrangforestillinger, eller hallucinationer. Man kan også blive forvirret og opføre sig helt anderledes end man plejer, f.eks. kan man tale usammenhængende og uforståeligt.
Ofte skifter symptomerne fra dag til dag eller ligefrem fra time til time. Man kan svinge fra det ene øjeblik at være intenst lykkelig og ekstatisk, for i næste øjeblik at være ulykkelig, irritabel, pirrelig og angst. En akut forbigående psykose starter pludseligt og uventet og udvikles ofte på få dage eller uger.

Hvis man bliver psykotisk og ændrer sig markant indenfor kort tid, behøver det ikke at være fordi man har fået en akut forbigående psykose. Ofte skyldes det at man har fået en fysisk sygdom, og det er derfor nødvendigt at man bliver undersøgt grundigt, før man kan vide, om man har en forbigående akut psykose.

Det er også en forudsætning for at man har en akut forbigående psykose, at psykosen faktisk er forbigående, dvs. at den ikke varer længere end 2 til 3 måneder. Gør den det, er diagnosen forkert. I stedet kan man f.eks. være ved at udvikle skizofreni eller en affektiv sindslidelse, dvs. en maniodepressiv psykose. 

Hvis man får en akut forbigående psykose, skyldes det ofte at man inden for de seneste 1 til 2 uger har været udsat for et psykisk traume. Derfor blev sygdommen før i tiden kaldt for reaktiv psykose, dvs. en psykose som er en reaktion på et psykisk traume.

Årsager til akut forbigående psykose

Hvis man får en akut forbigående psykose, skyldes det oftest at man har været udsat for en begivenhed, som har givet en et psykisk traume. Det kan f.eks. være fordi man har mistet en nær pårørende, er gået konkurs, er blevet fyret, har været udsat for en brand, en alvorlig trafikulykke eller en belastende skilsmisse.

Der er stor forskel på, hvor sårbar man er over for at blive ramt af en akut forbigående psykose. Nogle har en mindre robust psyke end andre og kan dårligere klare psykiske traumer. Hvis man har en personlighedsforstyrrelse, er man ofte ekstra sårbar.

Det spørger lægen om

Lægen undersøger hvor god man er til at vurdere om de oplevelser og forestillinger, man har, er virkelige. På den måde får han eller hun et indtryk af om man er psykotisk. Lægen spørger om:

• Man har hørt, set eller mærket ting, som andre mennesker ikke har kunnet sanse
• Man føler sig forfulgt
• Man har andre vrangforestillinger og om de er bizarre, dvs. fuldstændigt usandsynlige i den kultur man tilhører
• Man føler at der foregår mærkelige eller usædvanlige ting
• Der er sket noget usædvanligt som kan være årsag til at man er blevet psykotisk
• Man tidligere har været psykisk syg
• Hvor længe de nuværende symptomer har varet
• Man har drukket eller taget stoffer
• Man har symptomer på fysisk sygdom
• Humøret er ændret
• Man har selvmordstanker
• Man har skizofrene førsterangssymptomer, f.eks. vrangforestillinger om at noget udefra styrer ens tanker, handlinger, vilje, følelser, eller påvirker ens krop.

Som led i undersøgelsen lægger lægen mærke til om ens måde at opføre sig på er anderledes end man skulle forvente. Taler man f.eks. meget, eller taler man usammenhængende?

Det er desuden nødvendigt at man får undersøgt om man har en fysisk sygdom som kan være skyld i, at man er blevet psykotisk. 

Sådan stilles diagnosen 

Akutte forbigående psykoser inddeles i fem forskellige typer:

1. Akut polymorf non skizofreniform psykose, dvs. en psykose uden symptomer på skizofreni
2. Akut polymorf skizofreniform psykose dvs. en kaotisk og skiftende psykose med symptomer på skizofreni
3. Akut skizofreniform psykose, dvs. en psykose med symptomer på skizofreni, som har varet mindre end 1 måned
4. Akut paranoid psykose, dvs. en psykose med vrangforestillinger og hallucinationer 
5. Akut psykose, anden type

For at opfylde kriterierne for at have en akut forbigående psykose skal man opfylde de generelle kriterier. Desuden skal man for hver enkelt psykose også opfylde nedenstående specifikke kriterier.

De generelle kriterier er:

1. Inden for 2 uger har man udviklet et eller flere af følgende symptomer:

• Vrangforestillinger
• Hallucinationer
• Man taler uforståeligt eller usammenhængende

2. Man kan være forvirret og have tendens til at fejltolke ting man hører eller ser, eller være uopmærksom og ukoncentreret, men det er ikke så udtalt som hvis man har et. 
3. Man har ikke en affektiv sindslidelse, dvs. at man ikke har en mani eller depression, eller en blanding af mani og depression
4. Symptomerne skyldes ikke at man har drukket alkohol eller har taget stoffer som påvirker hjernen
5. Symptomerne skyldes ikke at man har en fysisk sygdom

1) For at opfylde kriterierne for at have en akut polymorf non skizofreniform psykose skal man:

1. Opfylde ovenstående generelle kriterier
2. Have symptomer som varierer og hurtigt ændrer sig
3. Have haft hallucinationer eller vrangforestillinger i flere timer
4. På samme tid have haft mindst 2 af følgende symptomer:

• Man er kaotisk og følelsespræget og skifter mellem at føle sig intenst lykkelig eller ekstatisk og at føle sig irritabel eller overvældet af angst
• Man er forvirret og tager fejl af personer eller steder
• Man er enten yderst aktiv eller inaktiv

5. Ikke have nogen væsentlige skizofreniforme symptomer, altså ingen bizarre vrangforestillinger eller skizofrene førsterangssymptomer.
6. Have haft symptomerne i mindre end 3 måneder

2) For at opfylde kriterierne for at have en akut polymorf skizofreniform psykose, skal man:

1. Opfylde ovenstående generelle kriterier
2. Have symptomer som varierer og hurtigt ændrer sig
3. Man har haft hallucinationer eller vrangforestillinger i flere timer
4. På samme tid have haft mindst 2 af følgende symptomer:

• Man er kaotisk og følelsespræget og skifter mellem at føle sig intenst lykkelig eller ekstatisk og at føle sig irritabel eller overvældet af angst
• Man er forvirret og tager fejl af personer eller steder
• Man er enten yderst aktiv eller inaktiv

5. Have fremtrædende skizofreniforme symptomer, dvs. bizarre vrangforestillinger eller skizofrene førsterangssymptomer
6. Have haft symptomerne i mindre end en måned

3) For at opfylde kriterierne for at have en akut skizofreniform psykose, skal man:

1. Opfylde ovenstående generelle kriterier
2. Opfylde kriterierne for at have skizofreni bortset fra at symptomerne har varet i under en måned
3. Ikke opfylde kriterierne for at have en akut polymorf psykose
4. Have haft symptomerne i mindre end en måned

4) For at opfylde kriterierne for at have en akut paranoid psykose, skal man:

1. Opfylde ovenstående generelle kriterier
2. Have vedvarende vrangforestillinger eller hallucinationer som ikke er skizofreniforme, dvs. at man ikke har bizarre vrangforestillinger eller skizofrene førsterangssymptomer
3. Ikke opfylde kriterierne for akut polymorf psykose
4. Have haft symptomerne i under tre måneder

For at opfylde kriterierne for at have en akut psykose, anden type, skal man:

1. Opfylde ovenstående generelle kriterier
2. Ikke opfylde kriterierne for nogen af de andre akutte psykoser som er beskrevet ovenfor

Sygdomsforløb

Hvis man har en akut forbigående psykose, går den over i løbet af 2 til 3 måneder. Derefter er man helt rask.

I praksis er det dog vanskeligt at forudsige hvordan det går, fordi man ikke på forhånd kan være sikker på at det er en akut forbigående psykose, man har.  
Med andre ord kan man først efter nogle måneder eller år være sikker på at det man fejler ikke er begyndelsen til en bipolar affektiv sygdom, dvs. maniodepressiv sygdom. Eller til at man udvikler skizofreni. 

Hvis man har haft en akut forbigående psykose, har man en forhøjet risiko for at blive psykotisk igen.

Behandling

Ambulant behandling: Hvis man har en akut psykose hvor man ikke er rastløs, behøver man ikke nødvendigvis at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. I stedet kan det være at man foretrækker at få ambulant behandling hos sin læge, hos en psykiater eller i distriktspsykiatrien.

Indlæggelse: Hvis man er psykotisk med vrangforestillinger eller hallucinationer, er rastløs og har problemer med at sove, eller har selvmordstanker, kan det være en god idé at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.
På den måde kan man få hjælp og støtte døgnet rundt, og man kan få beroligende eller antipsykotisk medicin hvis det er det der skal til, for at man bedre kan slappe af. 
I meget sjældne tilfælde kan man blive så rastløs, at man stort set ikke sover om natten. Hvis det fortsætter, kan man efterhånden komme ind i en ond cirkel hvor man bliver mere og mere rastløs og til sidst ikke længere kan holde til det. Hvis man efter flere dage stadig ikke får sovet, kan det i værste fald ende med akut delir, som er direkte farligt. Akut delir kan behandles med elektrochok. 

Psykoterapi: Det er vigtigt at man kan tale med nogen om grunden til, at man er blevet psykotisk. Det er en god ide at tale med familie og venner, men som regel har man også brug for at tale med en psykoterapeut. Ved hjælp af psykoterapien får man mulighed for at bearbejde de psykiske traumer som har udløst psykosen. 

Medicin: Hvis man er meget urolig og sover dårligt om natten, kan det være en fordel at få beroligende medicin. Det kan være benzodiazepiner, som er almindelig nervemedicin. Eller det kan være højdosis neuroleptika som er antipsykotisk medicin, der især virker beroligende. Man kan også have gavn af lavdosis neuroleptika som både virker mod psykose og samtidig kan være beroligende.

Forebyggelse 

Hvis man har haft en akut psykose er der mulighed for, at man kan forebygge tilbagefald ved at tage neuroleptika dvs. antipsykotisk medicin i f.eks. et halvt år efter at psykosen er overstået.

Det kan man selv gøre

• Hvis man er i en krise, er det altid en god ide at tale med sin læge om det, så man kan få en vurdering af, om det er alvorligt
• Ofte er man selv den sidste til at mærke at man er på vej til at blive psykotisk. Som pårørende eller kollega kan man derfor være en vigtig støtte hvis man hjælper et menneske, som er i en krise eller er ved at blive psykotisk, med at komme til læge.
• Hvis man tidligere har haft en psykose, kan der være flere forskellige ting, man bør være forsigtig med at kaste sig ud i. Det gælder f.eks. nogle former for psykoterapi og visse kurser i personlig udvikling. Hvis man alligevel udfordrer sig selv på den måde, er det klogt at lytte til sine advarselssignaler og at sige fra hvis man ikke er sikker på at man kan klare det.