Årsager til psykisk sygdom

De fleste psykiske sygdomme skyldes, at man både har en medfødt sårbarhed og at man kommer ud for traumatiske oplevelser, som udløser sygdommen.
Også fysiske sygdomme kan føre til, at man bliver psykisk syg, f.eks. er der en høj risiko for at man kan få en depression, hvis man får en hjerneblødning.

Undersøgelser af de enkelte sygdomme kan belyse, hvor stor en del af årsagen der er genetisk bestemt, dvs. er arvelig. Enæggede tvillinger har ens gener, og man ved derfor at det må skyldes noget andet end generne, hvis to enæggede tvillinger ikke får de samme sygdomme.  

Ifølge psykoanalytiske teorier grundlægges mange psykiske sygdomme i den tidlige barndom. Og der er modeller for, hvornår i barndommen man risikerer at lægge grunden til de forskellige psykiske sygdomme. Der er tale om modeller og teorier, som det er vanskeligt at bekræfte eller afkræfte.  

Mange af de lettere psykiske sygdomme som f.eks. stress, udbrændthed og lettere depressioner hænger  sammen med vores livsstil og det moderne samfunds høje krav til effektivitet.

Det spørger lægen om

Hvis man har en psykisk sygdom kan diagnosen ikke bestemmes ud fra blodprøver og røntgenundersøgelser som den kan ved mange fysiske sygdomme.
Hvis der bliver taget blodprøver, er det derfor ofte for at undersøge, om man fejler noget fysisk som kunne være årsag til de psykiske symptomer. 
Når det drejer sig om psykiske sygdomme, er det derfor ekstra vigtigt, hvad man selv fortæller, og hvad man svarer på lægens spørgsmål. 
Også ens nonverbale udtryk spiller en rolle, dvs. det indtryk man giver, uden at man formulerer det med ord.

Lægen spørger om, hvordan ens liv har været før man blev syg. Han eller hun spørger om man har haft usædvanlige eller unormale sanseoplevelser, som i nogle tilfælde kan være forløbere for forfølgelsesforestillinger eller hallucinationer. Det har også betydning, hvad man laver til daglig, hvor meget energi man har, hvad man lægger vægt på og hvilket indtryk man tror at andre har af en. Om andre f.eks. synes man er for pligtopfyldende eller mistroisk.  

Bor man alene eller sammen med andre? Hvor meget kontakt har man med andre? Har man et arbejde, og er man i givet fald glad for det? Hæmmer sygdommen ens evne til at klare jobbet?

Det har også betydning hvordan man har haft det som barn og ung, og om der er andre i ens familie, der har tegn på psykiske sygdomme eller misbrug. Og om man selv har haft eller har problemer med alkohol eller stoffer.

Under samtalen lægger lægen mærke til, hvilken grundstemning, man er i. Om man svarer hurtigt eller langsomt, om der er tegn på at man er nervøs, angst eller eventuelt psykotisk. Hvordan den følelsesmæssige kontakt er under samtalen, og om man f.eks. smiler naturligt tilbage og svarer på en naturlig måde.

Man kan også få lavet en test, ved hjælp af en ratingskala, dvs. et spørgeskema, som f.eks. kan vise noget om hvorvidt man er angst, psykotisk, dement eller deprimeret, og i givet fald hvor alvorlig sygdommen er, og om behandlingen virker.

Til slut i samtalen kan man få at vide, hvad lægen i første omgang mener man fejler. Og om der er brug for flere undersøgelser, f.eks. hos en speciallæge. Endelig kan lægen fortælle om han eller hun mener at det er en god idé at man starter på en behandling.

Undersøgelser

Når man får taget blodprøver i forbindelse med en psykisk sygdom er det bl.a. for at undersøge, om der er tale om en fysisk sygdom, som i større eller mindre grad kan forklare de psykiske symptomer. Hvis man f.eks. er deprimeret, kan det være en god idé at få undersøgt stofskiftet, fordi for lavt stofskifte giver symptomer der minder om symptomerne på en depression.
Hvis man har demens får man lavet en fysisk undersøgelse, så man kan få afklaret om demensen skyldes noget, der kan behandles. 

Skanning

CT-skanning er den mest almindelige form for skanning af hjernen. Den bruges til at undersøge, om man har en fysisk sygdom i hjernen, f.eks. en blodprop eller en svulst. Derimod kan skanning i øjeblikket ikke bruges til at vise om man har en psykisk sygdom. 
CT-skanning er en vigtig del af undersøgelse for demens, fordi demens kan være en følge af en fysisk sygdom i hjernen.

Foruden CT-skanning findes der en række mere avancerede og dyrere skanningsmetoder, bl.a. magnetisk resonans skanning, MR-skanning, som giver mere detaljerede billeder end CT-skanningen. Desuden er der SPECT-skanning og PET-skanning, der mest bruges til forskning, og som kan vise billeder af, hvilke områder i hjernen der er aktive, f.eks. når en forsøgsperson får stillet et bestemt spørgsmål eller løser en opgave. 

Sådan stilles diagnosen

For at man som psykiatrisk patient kan få den bedst mulige behandling, er det vigtigt at lægen stiller en diagnose, dvs. beskriver sygdomsbilledet så præcist som muligt. 

En diagnose er en beskrivelse af, hvad man fejler. Når der er stillet en diagnose, har man mulighed for at få et skøn over, hvordan sygdommen kan udvikle sig. Det kaldes en prognose. Udover at man selv kan være interesseret i at høre, hvordan prognosen er, bruges den også i forbindelse med sygemeldinger, forsikringsspørgsmål og pensionssager. 

Når det drejer sig om psykiske sygdomme bygger diagnosen næsten altid udelukkende på det man selv eller ens pårørende fortæller lægen, fordi der som regel ikke er undersøgelser eller prøver der kan vise, hvad man fejler. 
På et røntgenbillede kan man f.eks. se om et ben er brækket eller ej. Men røntgenbilleder eller blodprøver kan ikke bruges, når man vil undersøge om man f.eks. lider af depression eller angst. 

Diagnosesystemer

Der findes flere forskellige psykiatriske diagnosesystemer, og for at gøre diagnoserne så brugbare og præcise som muligt, udvikles diagnosesystemerne hele tiden i takt med resultaterne af nye videnskabelige undersøgelser. 

I USA bruger man et system, der hedder DSM-IV, og i Danmark og det meste af verden i øvrigt, bruger man WHO's diagnosesystem, ICD-10, der er en forkortelse for 10. udgave af "International Classification of Disease." 

ICD-10 inddeler de psykiske sygdomme i 10 hovedgrupper, F0 - F9: 

F0)     Organiske psykiske sygdomme, dvs. sygdomme, der skyldes noget fysisk unormalt i hjernen, f.eks. at hjernecellerne degenererer, som ved demens 

F1)     Psykiske sygdomme og adfærdsforstyrrelser, som skyldes alkohol- eller stofmisbrug. 

F2)     Skizofreni, forbigående psykoser og paranoide psykoser, dvs. forfølgelsestilstande. 

F3)     Affektive sygdomme, dvs. stemningssygdomme som depression eller mani. 

F4)     Angst og sygdomme, der er udløst af stress eller belastninger. 

F5)     Spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser og seksuelle forstyrrelser. 

F6)     Forstyrrelser af personligheden. 

F7)     Mental retardering.

F8)     Psykiske forstyrrelser hos børn. 

F9)     Psykiske forstyrrelser hos unge.

ICD-10 er bygget op ud fra en række symptomer. Har man mindst et bestemt antal af disse symptomer, opfylder man kriterierne for en bestemt diagnose. 
For at opfylde kriterierne for f.eks. diagnosen let depression, eller som det hedder i ICD-10: depressiv enkeltepisode af lettere grad, skal man i mindst to uger have haft mindst to af følgende kernesymptomer på depression: 

1) Nedtrykthed 
2) Nedsat lyst eller interesse 
3) Nedsat energi eller øget tendens til at blive træt

Desuden skal man have haft mindst to af følgende ledsagesymptomer ved depression:

1) Nedsat selvtillid eller selvfølelse 
2) Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 
3) Tanker om død eller selvmord 
4) Problemer med at tænke eller koncentrere sig 
5) Træghed eller rastløshed 
6) Søvnforstyrrelser 
7) Appetitforstyrrelser og vægtændring. 

Desuden må man ikke tidligere have haft episoder med maniske symptomer. Har man haft det, er diagnosen så ikke let depression, men bipolar affektiv sindslidelse depressiv fase, dvs. depression i forbindelse med maniodepressiv sygdom. 
Endelig er det en betingelse for at opfylde kriterierne, at man ikke har nogen fysiske sygdomme, der forklarer symptomerne.

Behandling af psykisk sygdom

Psykiske sygdomme kan oftest behandles med medicin eller med psykoterapi. I mange tilfælde kan behandlingerne med fordel kombineres, så man både får medicin og psykoterapi.

Behandling med medicin

Behandlingen med psykiatrisk medicin bygger på undersøgelser og erfaringer. 
Ved hjælp af undersøgelser hvor der trækkes lod om hvem der skal have medicin og hvem der skal have placebo, snydepiller, undersøges det om medicinen virker bedre end placebo. 
Hvis undersøgelser viser at medicin virker mod en psykisk sygdom, betyder det som regel at nogle mennesker med sygdommen har gavn af medicinen, mens andre ikke har. Hvis man ønsker behandling med medicin mod psykisk sygdom, er man med andre ord nødt til at prøve sig frem.

Hvilken form for behandling, der er den bedste mod psykisk sygdom, afhænger dels af hvilken sygdom der er tale om og af hvor udtalt den er, dels af hvordan man selv har det med at få enten medicin eller psykoterapi.

Nogle mennesker har ikke mod på at gå i psykoterapi, mens andre ikke har lyst til at tage medicin. Forskning viser at man ofte opnår de hurtigste og mest effektive resultater, hvis man kombinerer psykoterapi og medicin.

Behandling med psykoterapi

Formålet med at få psykoterapi er at man skal få mere viden om sin psyke og sine tankemønstre. På den måde får man mulighed for at ændre de mønstre der ikke er hensigtsmæssige. 
Pointen er at mennesker har en tendens til ubevidst at holde fast i gamle tankemønstre, som måske engang var hensigtsmæssige, men som ikke længere er det. 

Der findes forskellige former for psykoterapi. I Danmark bruger man mest analytisk orienteret psykoterapi eller kognitiv psykoterapi.
De psykoanalytiske terapiformer har rødder tilbage tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor Freud udviklede psykoanalysen. Psykoanalysen fokuserer på begreber som overføring, modoverføring og forsvarsmekanismer, som handler om den måde man i sine ubevidste mønstre forholder sig til andre på. Om man f.eks. er tilbøjelig til altid at give andre skylden eller til at se andre i et sort - hvidt perspektiv. 

I kognitiv terapi fokuseres der på tankemønstre, kognitioner, som er uhensigtsmæssige, fordi de er med til at holde den psykiske sygdom ved lige. At man f.eks. altid forventer det værst tænkelige, også i situationer hvor det er temmelig usandsynligt at det værst tænkelige indtræffer.

Der findes desuden andre former for psykoterapi, f.eks. miljøterapi, som bl.a. praktiseres på de fleste psykiatriske sygehuse i Danmark.

I miljøterapi trænes man i at være bevidst om de mønstre, man har, når man omgås personalet og de andre patienter. Miljøterapien kan også være en hel konkret træning i at lave mad, vaske tøj, styre sin økonomi og andre ting, som man har brug for for at klare sig, når man bliver udskrevet. 

Psykoterapi foregår enten som individuel terapi, gruppeterapi, parterapi, eller som familieterapi

Her får du behandling

Mange mennesker med psykiske problemer bliver behandlet hos deres praktiserende læge.

En anden mulighed er at man får en henvisning af sin læge til en speciallæge i psykiatri eller til en psykolog. 
Hos en speciallæge i psykiatri er behandlingen gratis, fordi sygesikringen betaler regningerne. Hvis man i stedet vælger at gå hos en psykolog betaler man selv. Man kan dog også få tilskud fra sygesikringen til en del af regningen hos en psykolog, hvis man får behandling for bestemte problemer.

Man kan også blive henvist til sygehusenes psykiatriske ambulatorier, til distriktspsykiatrien eller til at blive indlagt på psykiatrisk afdeling. 
Endelig kan man blive henvist til et af kommunens psykiatriske tilbud. F.eks. kan man få en psykiatrisk bostøtte, man kan komme i et psykiatrisk værested, på et aktivitetscenter eller få en bolig i et psykiatrisk bofællesskab.

Hvis ens problemer først og fremmest skyldes at man har et alkoholproblem eller er stofmisbruger, kan man blive henvist til amtets alkoholambulatorier, Lænke-ambulatorier eller misbrugscentre. Der er også forskellige andre steder hvor man kan få en behandling mod misbrug. Det kan være et ophold på nogle måneder, hvor man får intensiv behandling mod sit misbrug. 
Man kan også selv uden henvisning kontakte et misbrugscenter, et alkoholambulatorium, et Lænkeambulatorium og nogle steder også en psykiatrisk skadestue eller et distriktspsykiatrisk center. 

Hvis man er medlem af sygesikringens gruppe 2, kan man blive behandlet hos en speciallæge i psykiatri uden først at have fået en henvisning. Hvis man er medlem af gruppe 1, som langt de fleste er, skal man have en henvisning med fra sin egen læge med mindre man selv betaler.

Forebyggelse

Fordi årsagerne til psykiske sygdomme er så komplekse er det vanskeligt at forebygge psykiske sygdomme. Der er dog nogle ting, man kan være opmærksom på. 

• Som forældre kan man give sine børn de bedst mulige betingelser.
• Kommunerne har en opgave med at sikre at børn ikke mistrives i deres hjem, på institutioner eller i skolerne. 
• På arbejdspladserne handler det om at være opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø. 
• Det ser ud til at det har betydning at man får behandling så tidligt som muligt, hvis man har en psykisk sygdom, f.eks. depression eller skizofreni. 

Det kan man selv gøre

1)     Hvis man er i tvivl om man selv eller en af ens nærmeste har brug for psykiatrisk behandling, er det en god ide at tale med lægen om det.

2)     Hvis man får bivirkninger af medicin er det vigtigt at tale med lægen om det, i stedet for at ændre behandlingen på egen hånd.

3)     Det er en dårlig ide at ”behandle” depression eller andre psykiske problemer med trøstespisning, alkohol eller stofmisbrug.

4)     Det har stor betydning for hvor godt man kan klare psykiske problemer, at man sørger for at have et godt netværk.

5)     Det har også betydning at man har et godt psykisk arbejdsmiljø, og har man et job, man ikke trives i, er det vigtigt at få ændret på det. Enten ved at få forbedret forholdene på arbejdspladsen eller ved at søge et andet job.