Det spørger lægen om
Kan man huske hvornår man første gang blev bange for det, man er
bange for?
Hvor ofte bliver man mindet om sin angst?
Hvad gør man for at undgå det, man er bange for, og hvor meget begrænser
det ens livsudfoldelse?
Sådan stilles diagnosen
Hvis man har en enkelfobi er man angst for f.eks. højder, lukkede
rum, edderkopper, slanger osv.
Kriterierne for diagnosen enkelfobi er:
- Angst for en eller flere helt bestemte ting eller situationer.
Det må ikke være angst for at køre med bus eller tog eller angst
for at være sammen med andre mennesker, som ved agorafobi eller
socialfobi.
- Man prøver at undgå de ting eller situationer, man frygter.
I forbindelse med angsten har man mindst et af følgende symptomer:
- Hjertet banker
- Man sveder
- Man bliver tør i munden
- Man ryster på hænderne.
Hvis man ”kun” har et af ovenstående symptomer, skal man også
mindst have et af følgende symptomer:
- Problemer med at trække vejret
- Kvælningsfornemmelser
- Trykken for brystet
- Kvalme
- Uro i maven
- Svimmelhed
- Uvirkelighedsfølelse
- Angst for at miste selvkontrollen
- Angst for at dø
- Hedeture eller kuldegysninger
- Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder
Desuden gælder følgende kriterier:
- Angsten er begrænset til de situationer, man er bange for eller
til tanken om dem
- Man er meget generet af angst eller af de bestræbelser, man
gør for at undgå angsten
- Man mener selv at angsten er overdrevet eller urimelig
Behandling
Psykoterapi: Behandlingen for enkelfobi
består af kognitiv adfærdsterapi, hvor man gradvist udsætter sig
for mere og mere af det man er bange for. Oftest kan en enkelfobi
behandles i løbet af få timer.
Det kan man selv gøre
Enkelfobi er en mild form for angst, og ofte kan man selv behandle
sin fobi ved gradvist at øve sig i at udsætte sig for det, man er
bange for.
Se evt. mere om enkelfobi og andre former for angst på www.angstforeningen.dk
|