Ustabil ekskone
Spørgsmål: Jeg tror, min
ekskone har en personlighedsforstyrrelse, og i den forbindelse er
jeg i tvivl om, hvordan jeg bedst kan gøre opmærksom
på de problemer, jeg oplever.
Det svære er, at hun ikke erkender problemerne som andet end,
at vi alle har fejl. Jeg har kredset om dette i snart tre år
nu. Det begyndte med at vi blev separeret, men senere flyttede sammen
igen. Siden har jeg været igennem en lang og hård erkendelsesproces,
som har resulteret i, at jeg siden december 2001 har været
skilt fra min tidligere kone.
Vi har tre børn på otte, fem og halvandet år.
Jeg holder stadig af min ekskone, men er meget afklaret om, at det
ikke går med os. Jeg ventede, at hun ville "vende tilbage"
og prøve at få vores forhold til at fungere igen. Det
er også sket i løbet af sommeren. Jeg vil gerne, både
som et forsøg på at hjælpe, men også for
min egen skyld, gøre hende nærmere opmærksom
på, at jeg mener hendes levevis først og fremmest er
til skade for hende selv, men også måske til skade for
børnene. Jeg har masser af eksempler på, hvor impulsiv
og svingende, hun er. For eksempel har hun afbrudt en graviditet,
for efter en måned igen at ønske at blive gravid. Hun
bliver rasende, hvis andre begrænser hendes planer, og hun
kræver, at andre skal aflyse deres aftaler, for at hjælpe
hende. Hun har adskillige gange flyttet sammen med nye mænd,
hun kun har kendt i kort tid, sammen med vores tre børn for
så igen at flytte efter kort tid. Hun er svingende og ustabil
i forhold til andre mennesker og til sit arbejde. I forbindelse
med vores separation for tre år siden gik hun i et kortvarigt
terapiforløb. I starten var hun meget optimistisk, men hun
droppede det efter 4 -5 gange med konklusionen, at det var latterligt.
Hun har meget skiftende følelser og handler impulsivt og
uigennemtænkt, f.eks. har hun afbrudt en graviditet, for en
måned senere at fortryde det og igen ønske at blive
gravid. Hun bliver rasende over at andre begrænser hendes
planer og kræver at andre skal aflyse aftaler for at hjælpe
hende.
Jeg mener reelt , at hun har brug for hjælp, og jeg ville
gerne prøve at åbne hendes øjne for det. Kan
I hjælpe mig med et råd om, hvordan jeg bedst kan gøre
det? Hvornår er det bedst at gøre det, hvilken reaktion
kan jeg forvente - eller skal jeg helt lade være?
Svar: Det bedste, du kan gøre
for jeres fælles børn er at give både dem og
din ekskone så meget hjælp og støtte, som du
har mulighed for.
Jeg tror, at din ekskone godt ved, at både du og de fleste
andre ikke synes, det er godt for hverken hende eller børnene,
at hun handler så impulsivt, som hun gør. Sandsynligvis
synes hun det heller ikke selv. Jeg tror også, at hun i forvejen
ved, at du synes, det ville være en god idé for hende
at gå i behandling hos en psykolog, så spørgsmålet
er ikke, om du kan fortælle hende noget nyt, men om du kan
overbevise hende om, at det er det rigtige for hende. Det kan du
sandsynligvis ikke. Jeg tror, at din ekskone vil være klar
til at forsøge behandling igen, når hun selv er blevet
så træt af konsekvenserne af de ting, hun gør,
at hun ikke kan se anden udvej. Hvis du alligevel vælger at
forsøge at overbevise hende om at hun skal gå i behandling,
kan du måske understøtte det ved at du samtidig forklarer,
hvordan du selv bedre vil kunne gøre en indsats for hende
og for børnene. Hvis hun er klar til det, kan du eventuelt
også tilbyde hende at gå med til lægen og hjælpe
hende med at forklare problemet.
Hvis du ikke havde været så afklaret om at jeres forhold
er slut, kunne du også have kædet det sammen med at
du giver hende endnu en chance og at I kunne gå i parterapi
sammen.
|
lægen
om
