Skizofreni - overblik

I Danmark er der ca. 20.000 mennesker, der har skizofreni. Og risikoen for at få sygdommen er ca. en procent.

Det er ofte en belastende sygdom at have, og mange som får skizofreni må se i øjnene at sygdommen i større eller mindre grad kommer til at påvirke resten af deres liv.  

De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. De negative symptomer var grunden til at skizofreni oprindeligt hed ungdomssløvsind. 

Man ved ikke meget om grunden til at man kan få skizofreni, men arvelige forhold spiller en rolle.

Hvis man har skizofreni, er det almindeligt at man af og til har psykotiske symptomer med hallucinationer eller vrangforestillinger. 

Man kan få medicin mod de psykotiske symptomer, de såkaldt positive symptomer, men medicinen virker ikke på alle med skizofreni.

Nogle af de nyere såkaldt anden generations antipsykotika ser desuden ud til at have en gavnlig virkning på de negative symptomer.

Antipsykotisk medicin har bivirkninger, men det er forskelligt fra præparat til præparat, hvilke bivirkninger, de har.

Årsager til skizofreni

Der er flere faktorer der spiller en rolle for at udvikle skizofreni.

• Arvelige forhold: Er der nogen i familien der har skizofreni?
• Følelsesmæssige belastninger i barndommen og ungdommen betyder muligvis også noget.
• Det er sandsynligt at forhold der kan skade hjernen allerede før eller kort tid efter fødslen kan spille en mindre rolle for at man senere udvikler skizofreni. Skaderne kan skyldes iltmangel i barnets hjerne i forbindelse med fødslen, virusinfektioner under graviditeten eller hos det nyfødte barn. Det har vist sig at børn der er født om vinteren eller i forårsmånederne lidt hyppigere end andre udvikler skizofreni. Forklaringen kan være at der er flere der får virusinfektioner om vinteren end resten af året.  

Arvelighed

Arvemæssige forhold spiller  - sammen med andre faktorer - en stor rolle for, om man udvikler skizofreni.

Risikoen for at få skizofreni, hvis man har en mor eller far der har sygdommen, er således 15 procent - eller 15 gange så høj  - som for befolkningen som helhed, hvor risikoen er én procent. 
Hvis begge ens forældre har skizofreni, er risikoen for at få sygdommen helt oppe på 50 procent. Har man har en enægget tvilling, som har sygdommen, er ens risiko for at få den 46 procent mod 14 procent hvis det er en toægget tvilling. Da enæggede tvillinger har fuldstændig ens gener, er der altså også andre ting, der spiller ind end det arvemæssige.  

Det spørger lægen om

I første omgang vil lægen finde ud af om man er psykotisk. Det sker ved at undersøge hvordan ens evne er til at vurdere om de oplevelser og forestillinger, man har, er virkelige.

• Lægen spørger f.eks. om man nogle gange kan høre, se eller mærke ting, som andre mennesker ikke kan, og om man føler sig forfulgt, eller om man føler at der foregår mærkelige eller usædvanlige ting.
• Hvis lægen finder tegn på at man har psykotiske symptomer som f.eks. hallucinationer eller vrangforestillinger, bliver næste trin at tage stilling til, om det er den samme slags hallucinationer og vrangforestillinger som ses ved skizofreni, eller om der er tale om en anden type. Se sådan stilles diagnosen.
• Hvis lægen ikke finder tegn på at man har eller har haft symptomer eller sygdomstegn, der kan skyldes en psykose, kan det alligevel godt være skizofreni der er årsagen til sygdommen. Der findes nemlig en form for skizofreni, der kaldes simpel skizofreni, hvor man ikke har haft tegn på psykose, men i stedet i mindst et år har ændret personlighed eller adfærd på en usædvanlig måde.
• Lægen vil også spørge om, hvorvidt der er nogen i ens nærmeste familie der har eller har haft skizofreni, fordi risikoen for at man selv får sygdommen så er forhøjet.
• Det har også betydning om man misbruger stoffer som hash, amfetamin, kokain eller lignende. Når man misbruger den slags stoffer, kan man nemlig få symptomer, der fuldstændig ligner symptomer ved skizofreni. Den væsentligste forskel er at symptomer, som skyldes stofmisbrug, normalt forsvinder få dage eller uger efter at man er holdt op med at tage stofferne.
• Desuden spørger lægen om man har nogle af de såkaldte negative symptomer som man kan have ved alle former for skizofreni. 

De negative symptomer er:

• Træghed eller langsommelighed 
• Sløvhed
• Manglende initiativ
• Passivitet
• Kontaktforstyrrelser, f.eks. ved at man har svært ved at føre almindelige dagligdags samtaler med andre mennesker
• Manglende handlekraft eller interesser
• At man synker ind i sig selv og bliver mere opmærksom på den indre end på den ydre verden.
• At man trækker sig tilbage fra samvær med andre mennesker eller at man søger efter ensomhed
• At man er ude af stand til at involvere sig følelsesmæssigt, dvs. at man ikke deler andre menneskers begejstring, sorg eller glæde. Det kaldes affektaffladning.  

Sådan stilles diagnosen

For at opfylde kriterierne for skizofreni skal man i mindst 1 måned enten have haft:

1. Vedvarende bizarre vrangforestillinger:

Vrangforestillinger om ting der er helt utænkelige. At man f.eks. mener at man har is i blodårerne, eller at man i virkeligheden stammer fra en fremmed planet.

2. Eller mindst 1 førsterangssymptom:

Vrangforestillinger eller hallucinationer som er karakteristiske for skizofreni. Det drejer sig om: 

• Forestillinger om at andre kan høre ens tanker
• Forestillinger om at andre stjæler ens tanker 
• Forestillinger om at andre kan påføre en tanker mod ens vilje
• Forestillinger om at ens tanker f.eks. bliver udsendt gennem radioen eller fjernsynet
• Forestillinger om at at man med tankens kraft kan få andre til at gøre bestemte ting
• Forestillinger om at man oplever at man kan fjernstyre andre mennesker til at have bestemte følelser
• Hallucinationer hvor man hører stemmer der som en sportskommentator hele tiden kommenterer, hvad man gør, f. eks. ” nu går han på toilettet”,  ” nu børster han tænder”.
• Eller hallucinationer hvor man hører stemmer, der opleves som om de kommer fra flere forskellige mennesker, der diskuterer forskellige ting indbyrdes.  

3. Eller mindst 2 af følgende 4 symptomer: 

• Vedvarende hallucinationer eller vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold, dvs. uden at de handler om at man overvurderer eller nedvurderer sig selv
• Sproglige tankeforstyrrelser, som er et udtryk for forkert brug af sproget, f.eks. ved at man bruger ord der ikke findes
• Katatone symptomer, dvs. symptomer, hvor man laver mærkelige bevægelser eller står i mærkelig stillinger som ikke giver mening.
• Negative symptomer, dvs: Træghed, langsommelighed, sløvhed, mangel på initiativ, passivitet, kontaktforstyrrelser, manglende handlekraft eller interesser, at man synker ind i sig selv og bliver mere opmærksom på den indre end på den ydre verden, at man trækker sig tilbage fra samvær med andre mennesker, at man opsøger ensomhed, eller at man har affekt-affladning, dvs. at man ikke deler andre menneskers begejstring, sorg eller glæde. 

4. Eller simpel skizofreni: Man opfylder kriterierne for simpel skizofreni hvis man igennem mere end et år gradvist har ændret personlighed eller markant har ændret adfærd, samtidig med at man har fået negative symptomer og ens evne til at fungere socialt er klart forringet. 

Sådan forløber sygdommen

Første gang man bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling på grund af skizofreni er mulighederne for at blive helbredt statistisk set tyve procent. Hvis man hører til de øvrige firs procent, kan man godt have lange perioder uden symptomer, men man kan også opleve perioder, hvor symptomerne forværres og hvor de endda bliver så alvorlige at man igen får behov for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Mange mennesker har svært ved at forlige sig med tanken om at skulle leve et liv, der er anderledes end det, de havde forestillet sig. Men får man skizofreni betyder det ofte, at man bliver nødt til at holde op med at arbejde på arbejdsmarkedets almindelige betingelser og i stedet må satse på andre former for job.

I virkeligheden er den første tid med sygdommen måske den sværeste. Mange mennesker, der får stillet diagnosen skizofreni, synes at det er vanskeligst mens det hele er uafklaret. Nogle oplever således en vis lettelse, når de er kommet igennem den første fase og har indstillet sig på at leve et liv, der passer til det, de kan klare med hensyn til job, familieliv og socialt liv i øvrigt.

Mange med skizofreni får en alvorlig depression i begyndelsen af sygdommen, og ca. ti procent begår selvmord i de første år. Enten på grund af depression eller som en impulshandling. Man kan også begå selvmord fordi man i forbindelse med skizofrenien hører stemmer der opfordrer til selvmord. 

Undersøgelser i de senere år har vist at mennesker med skizofreni kan få et bedre liv med behov for færre indlæggelser end ellers, hvis deres pårørende tackler sygdommen på en god måde, dvs. at de hverken er meget overbeskyttende, eller er meget kritiske og skælder ud.

Der er også undersøgelser i gang, hvor man tilbyder flere former for behandling så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Noget tyder nemlig på at det har betydning for forløbet på lang sigt, at man får behandling så tidligt som muligt.  

Behandling

Når man får behandling mod skizofreni, er det bedst at få flere former for behandling samtidig. Det gælder både hvis man er indlagt på en psykiatrisk afdeling og når man er blevet udskrevet. Behandlingen kan bestå af:

• Medicin der virker mod psykotiske symptomer.  
• Samtaleterapi eller psykoterapi 
• Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker.
• Familiebehandling
• Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder

Disse former for behandling kan man få tilbudt på de psykiatriske afdelinger, i distriktspsykiatrien og i de tilbud kommunerne har til psykiatriske patienter. For at kunne tilbyde et bredt behandlingstilbud har man i distriktspsykiatrien sammensat personalet, så der er psykiatere, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Nogle steder er der også ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger og håndværksuddannede medarbejdere.

Tvangsbehandling

Hvis man har skizofreni, har man ikke nødvendigvis fuld erkendelse af og forståelse for at man har en sygdom som det kan være nødvendigt at få behandling for. Der er derfor i psykiatriloven mulighed for at mennesker med skizofreni eller andre psykiske sygdomme kan blive behandlet for sygdommen mod deres vilje. Det kan ske, hvis lægerne skønner at de er psykotiske, dvs. at de har væsentlige problemer med at kende forskel på hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Desuden skal lægerne skønne at de er til fare for sig selv eller andre, eller at de risikerer at blive væsentligt mere syge, hvis de ikke bliver behandlet.

Medicin

Hvis man har psykotiske symptomer, er det oftest en god idé at få behandling med neuroleptika. Det er en bestemt type medicin, som også kaldes antipsykotisk medicin, fordi den dæmper eller helt fjerner psykotiske symptomer, som f.eks. hallucinationer eller vrangforestillinger.

Medicinen begynder først at virke efter ca. 4 -12 uger, og der kan gå flere måneder før virkningen holder op, efter at man ikke længere tager den.

Medicinen virker hos op mod firs procent af de mennesker, der får behandling mod psykose, og ofte kan medicinen virke så godt at hallucinationerne eller vrangforestillingerne helt forsvinder. Derimod virker medicinen tilsyneladende kun lidt eller slet ikke over for de såkaldte negative symptomer, som f.eks. initiativløshed, passivitet og forringet evne til kontakt.

Undersøgelser tyder på at mennesker der er psykotiske i lang tid får et alvorligere sygdomsforløb end dem, der hurtigt kommer ud af psykosen, fordi de får medicin. Der forskes derfor i øjeblikket i om det kan hjælpe på sygdommen at starte på behandling så tidligt som muligt.

Mange mennesker bryder sig ikke om at blive behandlet med antipsykotisk medicin. Det skyldes bl.a. at medicinen kan give mange bivirkninger. Man kan bl.a. blive stiv i musklerne, få uro i kroppen, blive sløv eller tage på i vægt.

Der er i de seneste år kommet nye præparater på markedet, som tilsyneladende er lige så effektive som de tidligere kendte, samtidig med at de giver mindre muskelstivhed og uro i kroppen. Til gengæld har nogle af dem større tendens til at øge appetitten, og det betyder at man ofte tager mere på, når man tager dem.

Når man starter på en behandling med antipsykotisk medicin, begynder man ofte med en lille prøvedosis, og så sættes dosis gradvist op. Når medicinen efter nogle uger forhåbentlig begynder at virke, kan man så langsomt blive trappet ned i dosis igen, indtil man får ”den mindste effektive dosis”, dvs. den mindst mulige dosis af medicinen, som stadig virker tilstrækkeligt godt på symptomerne.

Psykoterapi

Ofte håber psykisk syge mennesker og de pårørende at sygdommen kan helbredes med psykoterapi, så man kan blive rask og ikke behøver at tage medicin.

Indtil videre viser undersøgelser imidlertid at mennesker med skizofreni ikke bliver helbredt af psykoterapeutisk behandling.

Der foregår i øjeblikket en forskning - også i Danmark - hvor man undersøger hvilken virkning mennesker med skizofreni kan have af at få en så omfattende behandling som muligt, så snart de første tegn på sygdommen viser sig.

Behandlingen omfatter bl.a. medicin, psykoterapi, familieterapi, opsøgende behandling i hjemmet, hjælp med bolig, uddannelse og økonomi. Ofte er behandlingen organiseret med et såkaldt psykoseteam, som er en tværfaglig gruppe, der følger patienten gennem flere år, både mens han eller hun er indlagt og bagefter. Man får typisk en fast kontaktperson, som så vidt muligt skal være til rådighed, når man har brug for det og som er med til at fastholde motivationen for at fortsætte med behandling.

Familiebehandling

Det er vigtigt for mennesker med skizofreni at deres nærmeste pårørende og familie sætter sig ind i, hvordan sygdommen udvikler sig, så de kan støtte på den mest hensigtsmæssige måde. Undersøgelser har nemlig vist at mennesker med skizofreni så klarer sig bedre og har brug for færre indlæggelser.

Mange steder er der derfor tilbud om familieundervisning - eller psykoedukation, som det kaldes. Man kan f.eks. høre foredrag om sygdommen og deltage i samtalegrupper sammen med andre pårørende, så man sammen kan drøfte, hvordan man klarer de helt konkrete problemer i hverdagen.  

Miljøterapi

Miljøterapi er en behandlingsform som foregår på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark og i mange af de psykiatriske bofællesskaber og socialpsykiatriske institutioner.

På en sygehusafdeling med miljøterapi har den psykisk syge oftest en fast kontaktperson, hvis opgave det er at støtte den syge. Kontaktpersonen hjælper en, så man bliver bedre til at skabe kontakt og fortrolighed med andre mennesker og til at klare almindelige aktiviteter som at vaske tøj, lave mad og udfylde blanketter til posthuse, socialkontoret, boligforeninger osv.  

Sociale tilbud

Mennesker med skizofreni har ofte svært ved at flytte hjemmefra og etablere sig på en måde, så de kan klare sig selv uden at blive for ensomme.

Derfor er der oprettet psykiatriske bofællesskaber og opgangsfællesskaber overalt i landet, hvor man kan bo på en sådan måde at man både kan søge fællesskabet, når man har behov for det og trække sig tilbage til sin egen lejlighed, når det er det, man har brug for.

I et opgangsfællesskab har man sin egen lejlighed, samtidig med at man også kan benytte fælleslokaler, og der er ofte personale en del af dagtimerne. 

I bofællesskaberne er der som regel mere personale og ofte også større forventninger om at man deltager i fællesskabet.  

Når man har skizofreni må man ofte indstille sig på at man ikke kan klare et almindeligt arbejde.

I givet fald kan man få hjælp til at få f.eks.:

• Et fleksjob, hvor man ansættes med løntilskud og under beskyttede former i det offentlige eller private erhvervsliv.
• Et skånejob, der også er en beskyttet ansættelsesform for mennesker, der har fået en førtidspension.
• Eller en førtidspension  - eventuelt med beskæftigelse på et beskyttet værksted eller et psykiatrisk værested.  

Forebyggelse

Det er vanskeligt at forebygge skizofreni, fordi man har så lille en viden om hvad der udløser sygdommen. Men der forskes i øjeblikket i hvor langt man kan nå ved at gøre en stor indsats for at få mennesker med skizofreni til at komme i behandling på så tidligt et tidspunkt som muligt, efter at de første tegn på sygdommen har vist sig. Foreløbige undersøgelser tyder nemlig på at mennesker med skizofreni får en bedre tilværelse på langt sigt, hvis de tidligt får behandling og støtte til at leve med sygdommen.  

Det kan man selv gøre

Hvis man har fået konstateret skizofreni er der flere ting, man kan gøre, for at det skal gå bedst muligt.

• Hvis man er psykotisk, er det en god ide at blive behandlet med antipsykotisk medicin. Også selv om medicinen først virker på psykosen efter flere ugers behandling - og også selv om medicinen ofte har ubehagelige bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af hvilken medicin man får, og i hvilken dosis. Det er derfor en god idé at drøfte med lægen hvordan man bedst kan tilrettelægge behandlingen, så den virker mod psykosen, samtidig med at den har så få bivirkninger som muligt.
• Hvis man har skizofreni er det vigtigt at forholde sig realistisk til de begrænsninger, sygdommen giver. På den ene side ønsker mange at fortsætte med et så normalt liv som muligt. På den anden side er det ofte forbundet med nederlag at gøre for mange forsøg på at uddanne sig eller at fortsætte med et almindeligt arbejde, hvis det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre. I stedet kan man tale med sin læge om muligheden for at få et fleksjob eller at søge om en førtidspension, evt. kombineret med et skånejob, kurser eller aktiviteter i et beskyttet værksted eller lignende.  
• Hvis man får for mange bivirkninger af medicinen, er det en god idé at tale med sin læge om hvordan det kan løses, frem for at man selv ændrer på medicinen. Mange får f.eks.  mere appetit af at tage de nyere præparater og tager på i vægt. Sker det, kan det være en god idé at ændre sine spisevaner, og ofte har lægen mulighed for at henvise til en diætist som kan hjælpe en med at ændre kosten. Andre får bivirkninger i form af uro i kroppen og stivhed i musklerne. Får man det, kan man tale med sin læge om enten at få medicin, der modvirker bivirkningerne eller at få et andet præparat eller en mindre dosis af den antipsykotiske medicin.