S

Sadisme: Seksuel afvigelse, hvor man opnår seksuel tilfredsstillelse ved at dominere eller undertrykke en seksualpartner. Ofte har man seksuelle lege eller ritualer, hvor man udsætter partneren for smerte eller ydmygelse.

Sadomasochisme: Sekusel afvigelse hvor der både indgår sadisme og masochisme.

Samtaleterapi: Det samme som psykoterapi. Behandlingsmetode til behandling af psykisk sygdom. Ved hjælp af forskellige samtaleteknikker får man indsigt i sine psykiske mekanismer og bliver bedre til at handle på en måde som man bliver mindre syg af. Psykoterapi bygger på forskellige teorier om årsager til psykisk sygdom og behandlingen af dem, f.eks. psykoanalytisk orienteret psykoterapi, kognitiv terapi eller miljøterapi.

Sedativa: Medicin, der virker beroligende og dæmper angst.

Sekundærgevinst: Psykoanalytisk begreb. En  gevinst ved at have symptomer, fordi man får opmærksomhed, omsorg og en indirekte mulighed for at styre andre. F.eks. kan ens ægtefælle synes det er synd at man på grund af angst ikke tør være alene, og han eller hun kan derfor blive hjemme om aftenen i stedet for at lave noget, han eller hun måske hellere ville.

Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere, SSRI: En nyere form for antidepressiv medicin. Medicinen kaldes også ”lykkepiller”.

Selv’et: Psykoanalytisk begreb for hele personligheden, dvs. både det, der er bevidst og det, der er ubevidst.

Selvfølelse: Den subjektive følelse af ens eget værd, evner og muligheder. I forbindelse med depressioner er selvfølelsen ofte lav, mens den ved manier ofte er højere end normalt.

Selvhenførende vrangforestillinger: Vrangforestillinger om at andre er meget interesserede i ens person eller om at man bliver overvåget. Man har en tendens til at fejltolke andres adfærd eller ting i omgivelserne, så man tror at de er en del af overvågningen af en selv. Man kan f.eks. tro at man bliver overvåget af fremmede efterretningstjenester. Hvis man har vrangforestillinger, er man psykotisk.

Selvhenføringstendens: Tilbøjelighed til at tro at andre er meget interesserede i en og at andres handlinger har noget at gøre med en selv, selv om man godt ved at det ikke er tilfældet. Man er ikke psykotisk, så længe selvhenføringstendensen ikke udvikler sig til egentlige vrangforestillinger, f.eks. ved at man er overbevist om at man rent faktisk er genstand for overvågning.

Selvhjælpsgrupper: Grupper af mennesker med psykiske problemer, som mødes for at hjælpe og støtte hinanden. F.eks. kan mennesker som selv har en alvorlig sygdom eller som har mistet en nær pårørende danne en selvhjælpsgruppe, hvor de støtter hinanden.

Selvmutilation: Lemlæstelse af sig selv. F.eks. ved at man skærer sig med skarpe genstande eller ved at man brænder sig selv med cigaretter. Man kan lave selvmutilation i et forsøg på at mærke sig selv eller for at få opmærksomhed. Det kan være i forbindelse med nogle personlighedsforstyrrelser, især borderline. Mentalt retarderede mennesker kan også være selvmutilerende.

Senil demens: Demens i en sen alder. Benyttes ikke længere som diagnose, men svarer til Alzheimers demens.

Separationsangst: Børns angst for at blive adskilt fra forældrene. For små børn er separationsangst normalt, men hos større børn kan separationsangsten udvikle sig til en psykisk lidelse.

Seponering: Ophør med at tage medicin.

Serotonin: Signalstof i hjernen som har mange funktioner. Spiller bl.a. ind ved depression, angst og migræne. Nogle former for antidepressiv medicin virker ved at øge serotoninens virkning i hjernen.

Serum-monitorering: Målinger af hvor meget medicin man har i sit blod. Bruges til at vurdere om man får for lidt eller for meget medicin.

Simpel skizofreni: En underform af skizofreni. Man opfylder kriterierne for simpel skizofreni hvis man igennem mere end et år gradvist har ændret personlighed eller markant har ændret adfærd, samtidig med at man har fået negative symptomer og ens evne til at fungere socialt er klart forringet. 

Skizoaffektiv sindslidelse: Psykisk sygdom, hvor man på samme tid og i udtalt grad har symptomer på både alvorlig mani eller depression og på skizofreni.

Skizofreni: Alvorlig psykisk sygdom. Symptomerne er meget forskellige, bl.a. hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. De negative symptomer var grunden til at skizofreni oprindeligt hed ungdomssløvsind. 

Skizoid personlighedsforstyrrelse: Når man har en skizoid personlighedsforstyrrelse, trækker man sig fra følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker, fordi man er bange for at blive afvist. Man har ikke lyst til ret meget, man har nedsat evne til at udtrykke følelser, man er ligeglad med ros og kritik, ikke specielt interesseret i sex, venskab eller fortrolighed, og man mangler situationsfornemmelse.

Skizotypisk sindslidelse: Hvis man har en skizotypisk sindslidelse har man tendens til at isolere sig socialt. Man er tilbøjelig til at fejltolke andre, man er mistroisk, man har aparte ideer, og man kan have en tendens til at tro på overnaturlige eller magiske fænomener.
De personlighedstræk man har, hvis man har en skizotypisk sindslidelse, er i virkeligheden de samme som hvis man har skizofreni. Forskellen er, at man ikke opfylder de øvrige betingelser for at have skizofreni.

Skyldfølelse: Følelse af skyld. Udtrykket bruges om et psykiatrisk symptom som viser sig ved en urimelig og overdreven skyldfølelse. Især ved alvorlig depression.

Sløvhed: Langsomhed i bevægelser og i opfattelsen. Et negativt symptom ved skizofreni. Kan også være et symptom på depression.

Social tilbagetrækning: Tilbøjelighed til at isolere sig og undgå kontakt med andre. Et af de negative symptomer ved skizofreni.

Socialfobi: Angst for at føle sig observeret eller kritiseret, hvis man er sammen med andre. F. eks. hvis man spiser sammen med andre, siger noget når man er flere sammen, eller man går ud med en ny kæreste.

Socialisering: Den udviklingsproces, børn og unge gennemgår, som gør dem parate til at deltage ansvarligt i samfundet. Udtrykket bruges også om tiltag, mennesker med tilpasningsproblemer tilbydes, så de bedre kan fungere i samfundet.

Socialpsykiatri: Amters og kommuners tilbud til mennesker med psykiske sygdomme, f.eks. psykiatriske bofællesskaber, væresteder, bostøtter eller jobtræning.
Begrebet bruges også om forskning i den del af psykiatrien, der fokuserer på samspillet mellem psykiske sygdomme og sociale forhold.

Somatisk: Fysisk, kropsligt. Somatiske sygdomme er det samme som fysiske sygdomme, i  modsætning til psykiske sygdomme.

Sorgreaktion: Psykisk reaktion på at man har mistet en nær pårørende. Som udgangspunkt er en sorgreaktion ikke en psykisk sygdom der skal behandles. Den kan dog udvikle sig til depression.

Sovemidler: Hypnotika: Medicin mod søvnproblemer.

Spiseforstyrrelser: Samlet betegnelse for anoreksi, bulimi og psykisk betinget fedme.

Spisetrang: Kaldes også craving. Uimodståelig trang til at spise mad i store mængder. Kernesymptom ved bulimi.

Spisevægring: Bevidst afvisning af at spise. I forbindelse med anoreksi, hvor man ønsker at tabe sig, i forbindelse med en psykotisk tilstand, hvor man er bange for at der er gift i maden. Eller i forbindelse med en alvorlig depression, hvor man har mistet lysten til alt, også til at spise.

Splitting: Psykoanalytisk betegnelse for en forsvarsmekanisme, hvor man opfatter sig selv eller andre som enten meget gode, eller meget "onde". Central forsvarsmekanisme ved bordeline personlighedsstruktur.

SSRI: Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere. Nyere form for antidepressiv medicin. Medicinen kaldes også ”lykkepiller”.

Stemningslabilitet: Psykisk symptom hvor ens humør er ustabilt og svingende.

Stigmatisering: Stempling som unormal og mindreværdig

Stofmisbrug: Misbrug af stoffer som påvirker hjernen, f.eks. morfin, heroin, hash, amfetamin, kokain, crack, ecstasy og LSD.

Straffrihed: Ifølge straffelovens paragraf 16 kan man ikke straffes, hvis man har begået en kriminel handling og man var utilregnelig i gerningsøjeblikket på grund af sindssygdom eller åndssvaghed i sværere grad. I stedet kan man ifølge lovens paragraf 68 blive dømt til psykiatrisk behandling eller til anbringelse på psykiatrisk hospital. Ifølge lovens paragraf 69 har retten mulighed for også at idømme en foranstaltning i stedet for straf, hvis man var utilregnelig på grund af svækkelse, mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de psykiske funktioner. Det vil sige at selv om en gerningsmand ikke var direkte sindssyg eller retarderet giver loven alligevel mulighed for straffrihed, hvis retten finder det hensigtsmæssigt.

Stress: Regnes ikke for at være en psykisk sygdom. Stress kan dog medvirke til at man får en række fysiske og psykiske sygdomme.

Stupor: En tilstand, hvor man ligger uden at bevæge sig og uden at man er bevidstløs. Kan være tegn på alvorlig depression, psykose eller skizofreni.

Støtteperson: Kaldes også bostøtte. Er ansat af amtet eller kommunen til at hjælpe en i gang, hvis man har en alvorlig psykisk sygdom og bor i egen bolig eller psykiatrisk bofællesskab. Man kan få besøg af en støtteperson nogle timer om ugen og få hjælp med praktiske ting så man kan klare sig selv.

Sublimering: Psykoanalytisk betegnelse for forsvarsmekanisme, hvor man foretager sig almindeligt accepterede ting som erstatning for indre impulser, som ikke er acceptable. F.eks. kan man ifølge teorien ved at se en boksekamp få afledning for indre vrede.

Submanisk: Hedder også hypoman og er en psyiatrisk diagnose for en tilstand, hvor man har lettere maniske symptomer.

Suggestion: Påvirkning af det ubevidste. En vigtig del af hypnosebehandling. Ved suggestion gentager behandleren på en intens måde nogle ord som påvirker det ubevidste og ideelt set ændrer ens syn på f.eks. angst eller rygning.

Suicidium: Selvmord.

Supervision: Bruges i psykiatrien i forbindelse med psykoterapeutisk behandling. Behandleren får supervision, dvs. vejledning i forbindelse med psykoterapien. Det anses for nødvendigt at en psykoterapeut får supervision også efter at han eller hun er uddannet. Det skyldes at supervisor kan påpege de ”blinde pletter”, behandleren har, og som han eller hun ellers kan overse i forhold til patienten.

Suppression: Psykoanalytisk betegnelse for en forsvarsmekanisme, hvor man undertrykker driftsimpulser som f.eks. seksualitet eller vrede.

Sygdomsrisiko: Risikoen for at få en bestemt sygdom på et eller andet tidspunkt i løbet af livet.

Symbiose: I psykiatrien udtryk for en tæt, gensidig afhængighed mellem flere mennesker, f.eks. mellem mor og barn eller mellem alle familiemedlemmerne. Mens et barn er spædt er symbiosen hensigtsmæssig og nødvendig. Symbiose senere i livet skaber derimod ofte problemer, fordi symbiotiske relationer kan hæmme mulighederne for den enkelte og f.eks. føre til at kontakten med omverden bliver nedprioriteret.

Symptom: Sygdomstegn. Man skelner mellem subjektive og objektive symptomer, hvor de subjektive symptomer, er det man selv mærker, f.eks. hovedpine, mens de objektive symptomer er det, lægen kan iagttage, f.eks. at man er bleg eller har hurtig puls.

Synapse: Det sted hvor en nervecelle mødes med en anden nervecelle og kommunikerer ved hjælp af signalstoffer. Hvis man f.eks. stikker sig med en nål, sender en nervecelle smerteimpulsen tilbage til rygraden, hvor den mødes i en synapse med en anden nervecelle, som sender besked om smerten videre til hjernen. Medicin mod psykisk sygdom virker ved at påvirke signalstofferne i hjernens synapser.

Syndrom: En gruppe symptomer, der tilsammen karakteriserer en bestemt sygdom.

Synshallucinationer: Hallucinationer hvor man ser ting, lys eller farver, der ikke eksisterer i virkeligheden. Man kan have synshallucinationer i forbindelse med skizofreni og i forbindelse med fysiske sygdomme eller misbrug af alkohol eller stoffer. Man kan også have synshallucinationer i forbindelse med mikropsykoser, hvis man f.eks. har en skizotypisk sindslidelse eller borderline.

Systemisk familieterapi: En form for familieterapi, hvor familien ses som et system, der er sygt. En sygdom hos et familiemedlem skyldes ifølge den systemiske teori at der er noget galt med familiens måde at fungere på. Derfor vil man ud fra den systemiske teori behandle hele familien, hvis familien f.eks. har en hjemmeboende datter med anoreksi.

Søvnapnø: Søvnforstyrrelse, hvor man holder pauser i sin vejrtrækning, mens man sover. Det betyder at man let kan blive vækket, når man ikke får luft og derfor sover dårligt. Det undersøges om søvnapnø kan medvirke til iltmangel i blodet og blodpropper. Søvnapnø skyldes at man ikke kan få vejret, fordi man ligger på en måde så ganen spærrer for luftrøret.

Søvnforstyrrelser: Forstyrrelser af søvnen. Man kan have svært ved at falde i søvn, indsovningsbesvær. Man kan have en overfladisk søvn, hvor man vågner mange gange i løbet af natten. Og man kan have gennemsovningsbesvær, dvs. at man vågner for tidligt om morgenen.