|
Jalousiforestillinger: Vrangforestillinger om at ens partner
er utro.
Jeg’et: Psykoanalytisk begreb. Freud inddeler personligheden
i jeg’et, det’et og overjeg’et. Jeg’et omfatter
bl.a. identiteten og intellektet og er den del af personligheden,
der balancerer de modsatrettede drifter fra det’et med samvittigheden
i overjeg’et. Man kan have en stor eller lille jegstyrke.
Hvis man har en stor jegstyrke benytter man fortrinsvis modne
forsvarsmekanismer. Hvis man har lille jegstyrke bruger man
mange umodne forsvarsmekanismer og bliver lettere psykotisk.
Jung, Carl Gustav:(1875-1961) Elev af Freud, som udviklede
sin egen teori, den analytiske psykologi. Jung er især kendt for
sin beskrivelse af det kollektivt ubevidste, som udtrykkes gennem
symboler f.eks. i drømme. Symbolerne i det kollektivt ubevidste
er fælles for de fleste mennesker. I en jungiansk analyse arbejder
man med at fortolke drømme ud fra det personlige og det kollektivt
ubevidste.
|