|
Daghospital: Hospital eller afdeling, hvor de indlagte patienter
kun kommer til behandling om dagen, men ikke om aftenen, om natten
eller i weekenderne.
Dagpatient: En patient, der er indlagt på hospital om dagen,
men som er hjemme om aftenen, natten og i weekenderne.
Delirium tremens: Alkoholikere, der holder op med at drikke,
risikerer at få delirium tremens. Det er en alvorlig abstinenstilstand,
hvor man bliver forvirret, oplever voldsom angst og som regel får
synshallucinationer, hvor man f.eks. ser krybdyr. Delirium tremens
kan være farligt og skal behandles på sygehus.
Demens: En sygdom hvor hjernens funktioner svækkes, så man
får svært ved at huske, koncentrere sig, tænke og planlægge. Der
findes flere former for demens, men den hyppigste er Alzheimers
demens.
Dependens: Afhængighed. Hvis man er dependent føler man sig
hjælpeløs, og man underordner sig andre mennesker og lader dem træffe
beslutninger for sig.
Depersonalisation: Oplevelse af at man er en anden end den
man er. Man føler sig forandret og forkert.
Depression: Psykisk sygdom hvor man bl.a. er nedtrykt, træt
og mangler energi, lyst og interesse. En depression kan være let,
moderat eller svær. Hvis man har en svær depression, kan man ligefrem
blive psykotisk, eller man kan holde helt op med at spise og drikke.
Designerdrugs: Euforiserende stoffer, som påvirker hjernen,
så man bliver mere aktiv, vågen og glad. Designerdrugs er lavet
syntetisk, og de mest kendte er amfetamin, LSD og ecstasy.
Desorientering: At man ikke er fuldstændigt klar over, hvor
man er, hvad klokken er, hvornår man er født, hvor man bor og hvad
man hedder. Mennesker med delirium er ofte desorienterede, og det
samme kan gælde mennesker med alvorlig demens.
Devaluering: Et psykoanalytisk begreb. Forsvarsmekanisme
hvor man har en negativ eller nedgørende holdning over for sig selv
eller andre mennesker.
Diagnose: Betegnelse for en sygdom eller tilstand. ”Det,
man fejler”.
Diagnosesystem: Et sæt regler for, hvilke kriterier der skal
være opfyldt for at man har en bestemt sygdom. I Danmark bruger
vi WHO’s internationale diagnosesystem, ICD-10.
Distriktspsykiatri: I distriktspsykiatrien er der ansat psykiatere,
psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og ofte også ergoterapeuter
og fysioterapeuter. På den måde kan mennesker med alvorlige psykiske
sygdomme, f.eks. skizofreni, få flere forskellige former for behandling
det samme sted. Og behandlingen kan foregå uden at man bliver indlagt.
Enten i det distriktspsykiatriske center eller i eget hjem.
Man finder oplysninger om distriktspsykiatrien på sit amts hjemmeside.
Oftest står det under sundhed, sygehus eller psykiatri.
Dissociativ lidelse: En tilstand som opstår efter et psykisk
traume. Det kan bl.a. vise sig ved at man er i en tågetilstand,
hvor man ikke ved, hvem man er eller hvor man er.
Dobbeltbinding: Flertydig måde at kommunikere på hvor man
siger et, men gør noget andet og derefter kritiserer den andens
reaktion. I 1970’ernes antipsykiatriske bølge var der forskere der
mente at forældres dobbeltbinding kunne føre til at et ungt menneske
udviklede skizofreni. I dag ved man, at der ikke er noget der tyder
på, at denne teori holder.
Dobbeltdiagnose: Hvis et menneske både har en psykisk sygdom
som f.eks. skizofreni og samtidig har et alkohol- eller stofmisbrug,
har han eller hun en dobbeltdiagnose.
Dopamin: Et af de signalstoffer der har betydning for, hvordan
hjernen fungerer. Ifølge den såkaldte dopaminhypotese har
man en forhøjet aktivitet af dopamin i hjernen, hvis man er psykotisk.
Antipsykotisk medicin nedsætter aktiviteten af dopamin i hjernen.
Dyskinesi: En forstyrrelse som gør at man ikke har fuld kontrol
over sine bevægelser. Ofte bruger man begrebet i forbindelse med
bivirkninger ved antipsykotisk medicin, hvor nogle af bivirkningerne
er at man får dyskinesier, f.eks. i form af ufrivillige bevægelser
med tungen.
Døgninstitution: En døgninstitution er et bosted eller behandlingssted,
hvor der er personale hele døgnet, dvs. børnehjem og socialpædagogiske
institutioner som f.eks. skoleobservationshjem og behandlingshjem.
Døgnsvingninger: Bruges om symptomer som er anderledes på
nogle tidspunkter af døgnet end andre, f.eks. kan man have døgnsvingninger,
hvis man er deprimeret, og depressionen er værst om morgenen.
|
